Så er der debut for holdsamarbejdet med Nykøbing F. Skakklub. Fra denne sæson hedder vores hold ikke længere Sydøstlolland, men Guldborgsund. Samarbejdet betyder, at de 2 klubber har fælles styrkeliste. Aftalen mellem klubberne er, at der som udgangspunkt skal være 4 spillere fra hver klub på vores to 8-mands hold. Det er vigtigt at holde fast i ordene "som udgangspunkt", idet vi selvfølgelig ryger ind i afbud og sygdom i løbet af sæsonen, og så skal reglerne ikke være så rigide, at vi skal tage en reserve fra en bestemt klub.

Baggrunden for holdsammenlægningen er, at begge klubber havde besvær med at stille fuldt hold hver gang, fordi medlemstallet var vigende. Et samarbejde giver flere spillere at vælge mellem og større fleksibilitet.

En bonus er selvsagt også, at spillestyrken på det nye 1.-hold nu er steget betragteligt. Det giver jo håb om, at elevatortilværelsen i mesterrækken er slut, og holdet kan bide sig fast i rækken, og hvem ved - måske på sigt rette kikkerten mod divisionen.

1. runde - Guldborgsund 1 - Slagelse 1:   5 - 3

Kort før sæsonstarten fik vi den triste meddelelse, at Nykøbings bedste spiller - Gunnar West Hansen - var afgået ved døden. Han skulle have spillet 1. bræt, og med hans dødsfald blev vores fælles 1.-hold en del svækket. Faktisk så svækket, at holdet rent ratingmæssigt ligger sidst.

Men det kunne man dog ikke se ved dagens kamp mod Slagelse 1. Det meste af holdet spillede "over evne". Vores forventede score var omkring de 3 point.

Undertegnede var den første, der var færdig, og jeg spillede bestemt ikke over evne... I stillingen til højre har hvid netop spillet 13. Sd5. Der truer jo gaffel på c7, så jeg tænker egentlig ikke nærmere over, om den skal slås eller ej - det skal den! Men nej - Tac8 havde været meget bedre. I stedet skete flg: 13. -, Lxd5 14. cxd5, Sd4 og først nu ser jeg hvids 16. træk - 15. Sxd4, exd4 16. Lb5. Og så er partiet reelt tabt. Men tiden skulle jo gå med noget, så jeg gav først op i træk 33.

Kort efter vandt Henning rimelig komfortabelt, og Jakob Pedersen fulgte op med en remis. Michael fik også en remis på 1. brættet, og så stod den 2-2. Da Thomas Nielsen på 2. brættet og Anders Jensen på 8. brættet begge vandt deres kampe lurede sensationen lige om hjørnet - allerede foran det forventede!

Jan havde i vanlig stil ofret en officer - iflg. ham selv et korrekt offer - men han fik ikke fulgt korrekt op og måtte til sidst opgive. Tilbage var Willy Saugmann, der kæmpede en lang og sej kamp i et tårnslutspil med uligefarvede løbere. Det kunne meget nemt være endt remis, hvis tårnene forsvandt fra brættet, men det lykkedes Willy at isolere modstanderens tårn og stille og roligt konsolidere sin stilling. Til sidst løb hans modstander tør for tid, men på det tidspunkt var partiet reelt vundet af Willy.

Altså en sejr på hele 5-3, som var uventet for begge hold. Det placerer GBS 1 på en foreløbig delt 2.plads.

- Sigurd

2. runde - Maribo 1 - Guldborgsund 1:   6 - 2

Udebane i Maribo er jo til at overkomme. Til gengæld var vi nok ikke helt sikre på, at Maribos førstehold var det samme. Men vi håbede...

Kampen startede og forløb fakltisk meget jævnbyrdigt på samtlige brætter. Der blev, så vidt jeg kunne se, ikke begået de store fejl nogen steder. Derfor var det nok meget symptomatisk, at det første point var ½. Det var Jakob på 7. brættet, og han blev efterfuldt af ½ point på 2. brættet til Thomas. Derefter var der et helt point til begge sider, da Willy vandt og Henning tabte. 2-2

Men så var det også slut med gæstfriheden fra Maribos side. Først Anders og siden Jan måtte opgive. Tilbage var så kun Michael på 1. brættet og undertegnede på 3. brættet. Jeg blev tilbudt remis 2 gange undervejs, men da jeg kom foran tidligt i partiet med en bonde, lugtede jeg blod og blev ærgerrig, men min modtsander var bare bedre til tårnslutspil, så jeg måtte også ned.

Til sidst måtte Michael også opgive mod Henning Nielsen.

Lidt af en øretæve, men Maribo topper også listen med gennemsnitsrating for holdene i mesterrækken.

- Sigurd

3. runde - Guldborgsund 1 - Dianalund 1:   7 - 1

Dianalund var et hold, der skulle slås, hvis vi skulle tilbage i toppen af rækken. Den forventede score var 5,78, så det var nok også forventet, at vi gjorde det.

Jakob Bjerregaard og Anders Jensen må efterhånden siges at være faste spillere på holdet ift. den officielle styrkeliste. Men der var afbud fra Michael på 1. brættet. Jens var med i stedet, men på 6. brættet, og han har bedrevet nedenstående referat:

Først færdig var Jan, som allerede i åbningen kom foran med et helt tårn. Men I holdskak kæmper man jo ud over al rimelighed. Det gjorde Jan’s modstander i hvert fald, så Jan måtte vente en del træk på ”sit” point.

Som jeg lige husker det, var næste point fra Henning, hvorefter Sigurd desværre måtte bide i græsset. 2 - 1 til os.

Min modstander spillede noget forsigtigt og brugte meget tid. Det forhindrede dog ikke, at han unødvendigt mistede en løber for en bonde. Han forsøgte at opstille en solid stilling med en forpost-springer på d4, men da han så skulle spille hurtigt mellem træk 30 og 40, løb han sur i forviklingerne og opgav til sidst, da eneste mulighed for fortsættelse var at give dronningen væk for en springer.

Prøv selv at finde de sidste træk – det er ikke særlig svært. Sort trækker.

3 - 1 blev hurtigt til 4 - 1, da Jakob også vandt.

På bræt 1 fik Thomas’ modstander fumlet unødvendigt i en lige stilling, hvorefter Thomas kunne sikre sejren med det 5. point.

Anders åbnede med Wiener-gambit - hvad jeg jo ikke kan lade være med at kigge interesseret med på . Modstanderen fandt ikke det korrekte forsvar, men lykkedes alligevel med at hoppe af krogen og fik et vist modspil. Anders holdt dog hovedet koldt og vandt ved at få den sidste overlevende bonde i dronning - eller næsten, modstanderen opgav fornuftigvis inden.

Sidste parti var Willy, som foran med en bonde kunne forme stillingen, så modstanderen havde store udfordringer med at finde træk, der var tilnærmelsesvis gode eller bare ”ok” og måtte bruge masser af tid på det. Willy endte da også med at vinde på tid og dermed sikre den samlede storsejr på hele 7 - 1.

(Trækkene i diagramstillingen er 39. -,Dg1+ 40. Ke2, Sc1+)

- Jens P.

4. runde - Køge 3 - Guldborgsund 1:   ½ - 7½

På langfart til Køge, men heldigvis motorvej hele vejen, selvom Henning syntes, vi skulle se lidt mere af motorvejen end nødvendigt...

Så er der kampstart.

Køge 3 er på papiret et jævnbyrdigt hold, men med kamp på en søndag, hvor både deres 1.- og 2.-hold også spiller, har de endog særdeles svært ved at stille op i stærkeste opstilling. Undertegnede mødte på 3. brættet deres normale 8. bræt! Dermed var der lagt op til bøllebank, og de blev da så også uddelt. Men det skal til Køges forsvar siges, at flere af dem kæmpede rigtig godt, og sejren burde ikke have været så stor, som den blev.

Vores 3 nederste brætter - Anders, Jakob og Jan - startede festen med forholdsvis komfortable og sikre sejre. Derefter afgav holdets eneste gentleman, Michael, et ½ point til Sissel på 1. brættet. Undertegnede var næste mand på tavlen efter et faktisk ret spændende og instruktivt parti, hvor værdien af udvikling bliver demonstreret. Partiet ses - på opfordring - i sin helhed og med kommentarer her til højre.

Henning i dyb koncentration i et klart vundet slutspil.

Dernæst vandt Henning - også rimelig komfortabelt, mens Willy havde sine problemer med Køges anden kvindelige spiller, Virginija Meskeniene. Men Willy vandt til sidst på en fribonde og en matkombination.

1.-holdet klar til at gå på pizzaria efter kampen.

Tilbage var Thomas, som havde fået gevaldige problemer på 2. brættet med tårn og 3 bønder mod 6 bønder. Han var nødt til at give tårnet for 2 bønder og stod tykt til tab. Men man skal aldrig give op. Hans modstander spillede et meget dårligt bondeslutspil, så Thomas endte med at vinde mod alle odds.

Endnu en kæmpesejr var i hus, og da Maribo samtidig tabte til Slagelse, er der nu pludselig kun ½ point op til 1. pladsen. Nu bliver det rigtig spændende.

- Sigurd

5. runde - Guldborgsund 1 - Faxe 2:   6½ - 1½

Faxe 2 var på besøg, og det var et hold, der skulle slås lidt halvstort for at holde fast i toppen af rækken. Den forventede score sagde 5-3, og så måtte dagsformen bestemme resten. Vi var i stærkeste opstilling, mens Faxe ikke helt var, men til gengæld har de en god bredde at tage fra, så det gjorde nok ikke den store forskel.

Efter lidt over en time havde Anders efter sigende nærmest kørt sin modstander over i ekspresfart på 8. brættet. Derfra gik der lidt tid, inden Jan hev en remis hjem på 6. brættet, og ikke længe efter gjorde Henning det samme på 4. brættet.

Resten af vores spillere så undervejs lidt pressede ud, og der var ikke de klare sejrstegn, som vi håbede på. Men så begyndte gaveboden at åbne sig. Jakob var spillet helt i bund, da hans modstander vist satte et tårn i slag. Willy stod i en lige stilling, men hans modstander var i tidnød og satte også et tårn i slag.

Jeg selv tog på 3. brættet imod et remistilbud i et slutspil, der ihvertfald ikke var vundet for mig, og for at være helt ærlig stod jeg slet ikke til gevinst på noget tidspunkt i partiet - det gjorde min modstander derimod... Så også her en lille gave. Thomas og Michael på de øverste 2 brætter fik også forvandlet tvivlsomme stillinger til gevinster.

Dermed var endnu en stor sejr i hus, og da Maribo samtidig "kun" fik 6 point, står vi helt lige med Maribo på 1. pladsen. De 2 sidste runder bliver utrolig spændende, men Maribo har nok et marginalt lettere program tilbage.

6. runde - Holbæk 2 - Guldborgsund 1:   2 - 6

Der er altså ret langt til Holbæk! 167 km hver vej - sådan cirka... Men så er det jo godt, man er i godt selskab. Alle kom sikkert frem, og vi var vel nærmest i stærkeste opstilling.

På modstanderholdet befandt sig en god bekendt af vores klub. Frank Simonsen er, som nogle nok ved, flyttet til Holbæk-egnen og spiller nu i Holbæk Skakklub. Han havde bedt om at få lov at spille 8. bræt, nok mest for sjov skyld. Det blev så til et 7. bræt, da der var nogle sidste øjebliks ændringer på modstanderholdet.

Lidt over 12 var vi klar til at begynde, og der var en del at kæmpe for, da Maribo og Guldborgsund jo ligger fuldstændig lige på 1. pladsen, og oprykning til 2. division skal afgøres mellem disse 2 hold. Et blik i krystalkuglen (i form af Holbæks styrkeliste, der lå på bordet) viste, at der burde være 5 nogenlunde sikre point på de nederste 5 brætter, hvor vores spillere var klare favoritter. Også på de øverste 3 brætter var vi favoritter, men knap så klare. Det skulle vise sig, at rating ikke er så sikkert et pejlemærke, som man skulle tro. Dette er de fleste nok allerede klar over, men alligevel...

Første mand på tavlen var Thomas på 2. brættet, og det blev til en objektivt set måske lidt hurtig remis. Derefter var det førnævnte Frank, der måtte strække våben mod vores Jakob. Anders vandt komfortabelt på 8. brættet og brillerer nu med en score på 5/6 i mesterrækken. Ikke ringe for en nybegynder. Henning mødte med hans egne ord Kong Kedelig. Hans modstander ville ingenting og formåede at trække spændingen ud af partiet, så Henning meget imod sine principper tilbød remis. Hans forventede score var ellers 0.92, men lige lidt hjalp det.

Så var det undertegnedes tur til at komme på tavlen og bidrage til en føring på 4-1. Jeg var egentlig ganske godt tilfreds med mit parti, selvom Michael lidt tvivlende spurgte i bilen, hvorfor jeg dog ikke i en dragevariant med hvid angreb på kongefløjen i stedet for på dronningefløjen? Så måtte partiet igennem hjemmedatamaten, og det kan jo være farligt. Bagefter var jeg i hvert fald knap så tilfreds med forløbet, men resultatet var ikke at kimse af. Partiet kan ses i sin helhed til højre, og jo - Michael havde da ret. Jeg skulle have angrebet på kongefløjen...

Så kan jeg ikke helt huske rækkefølgen på de næste to, men Willy er fuldstændig suveræn og fik sikret sig sin 6. sejr og er suveræn topscorer. Jan derimod fik en hjerneblødning i en klar gevinststilling og måtte ned. 5-2. Tilbage var så - ikke overraskende - Michael. Til en forandring var han dog ikke i tidnød. Den fornøjelse overlod han til sin modstander. Kun lige omkring tidskontrollen ved de 40 træk skulle Michael lige ned på få sekunder. Sikkert bare for at få tilskuernes nerver på højkant... Men sejren var ikke for alvor i fare.

Vi sluttede altså med den ganske komfortable sejr på 6-2. Maribos kamp mod Køge blev som den eneste skrevet på tavlen live, så den kunne vi følge med i løbende. Da røgen havde lagt sig, havde de også vundet med 6-2, og der blev derfor ikke rykket et komma i topstillingen. Sidste runde bliver derfor særdeles afgørende, men skal vi være helt ærlige, har Maribo nok de bedste kort på hånden for oprykning, da de har en lidt nemmere modstander, og da vi allerede ved, at vi ryger ind i et par afbud fra vores spillere.

Men spændende bliver det.

- Sigurd

7. runde - Guldborgsund 1 - Nykøbing S. 1:   3 - 5