1. runde - søndag 6/11-16

Faxe 1 - SLS 1:  4½-3½

Så fik vi vores debut i mesterrækken, og endda en hæderlig én af slagsen. Det efterfølgende referat er lidt alternativt, da flere forskellige har været inde og kommentere deres egne eller "naboernes" partier. Det er der kommet meget spas ud af.

Henning A. skriver: "Henning A. spillede mod en modig John Zackariasen som forsøgte sig med en omvendt hollænder, - eller noget i den stil. Det lykkedes Henning A. at lukke flere af John’s officerer inde i et hjørne. I forsøget på at komme til modspil fik John ikke det hele med og mistede et tårn, og efter 26 træk var Henning A.  første mand med point."

Jens skriver: "Jeppe - med sort - blev udsat for Smith-Morra gambitten i siciliansk: 1e4,c5. 2.d4,cxd4. 3.c3 osv., og nogle træk inde i spillet var modstanderen stort set færdig med sin udvikling, mens Jeppes officerer stadig befandt sig på 8. række.

Smith-Morra gambitten er ikke korrekt, men hvem kan gendrive den i almindeligt spil? Selv om Jeppe senere fik gang i spillet, rakte det desværre ikke, og han måtte til sidst give fortabt.

Jan Andersens modstander troede vist at Jan var til at kyse - der blev ofret lystigt både tårn og let officer. Vi der kender Jan ved, at det ikke er den rigtige måde.... Jan fandt stille og roligt og kynisk de træk, der fjernede enhver tvivl om udfaldet og tog en fortjent sejr hjem."

Jan tilføjer: "Kun i sandhedens interesse! Min modstander ofrede kun en springer for 2 bønder, hvorefter han mistede yderlige en officer  senere i partiet i en kombi. Men ikke at det fik ham til at opgive?! ( mærkeligt, når man har 1745 i rating!!!) Så jeg snuppede så yderligere 2 bønder!"

Jens fortsætter: "Jens' modstander startede som lyn og torden - trak á tempo og tabte en bonde. Derefter begyndte han at bruge sin betænkningstid, vel nok en underlig prioritering? Ikke at det hjalp, for senere tabte han nok en bonde, og Jens lykkedes med afbytninger at komme i et vundet slutspil.

Så var det Jens' tur til at rode rundt i trækkene, og efter at have tabt den ene overskydende bonde og stillet brikkerne helt forkert tilbød Jens remis for ikke at snolde det hele væk - ud fra devisen: en fejl kommer sjældent alene."

Michael skriver: "Jeg så ikke ret meget andet end mit eget parti og min sidemands på 1. brættet. Han kom hurtigt til at stå fantastisk, da hans modstander spillede Skandinavisk. Førte før slutspillet med en bonde, som på et tidspunkt blev forvandlet til nogen flere bønder (4 vist), men på bekostning af en løber – var det nødvendigt?

Lignede alligevel noget der skulle vindes, hvis han mobiliserede de rigtige bønder og beholdt det tilbageblevne tårn på brættet, men jeg tror jeg lader ham selv referere, hvorfor partiet ikke mindst blev remis."

Sigurd kommenterer: "Meget skarpt iagttaget af min "venstre hånd" Michael! Jeg kom ganske rigtigt til at stå knusende godt med bonde i overvægt og kæmpe pres. Afbytningen med løber for 3 bønder var helt i Fritz' ånd og gav mig en vinderchance på +3,1. Men herefter brænder alt stort set sammen. Jeg ser spøgelser og begynder at forsvare noget, der ikke er behov for at forsvare, og stille og roligt mistede jeg komplet initiativet og vinderchancerne. Fritz har fortalt mig, hvor jeg gik galt i byen, og retroperspektivt var det ganske simpelt."

Michael fortsætter: "Mit åbningsvalg blev en spontan indskydelse som min modstander valgte at spille meget lidt frygtindgydende imod. Vi rokerede begge kort, og jeg fik hurtigt en god springer på e5. Kort tid efter valgte han at svække kongestillingen med h2-h3, hvorefter jeg straks kan iværksætte et kongeangreb startende med g7-g5. Bonden kom længere frem, og da han i et spagt forsøg på modspil spiller Lh6, og truede tårn på f8 følte jeg at pointet snart var hjemme (”Monsteret” giver mig også +3,9!). På det tidspunkt gik jeg en hurtig runde, og syntes vi stod til at vinde i hvert fald 5-3, så humøret var højt!!

Jeg slår på h3 og begynder at åbne hans kongestilling, og da han samtidig tager mit tårn med løberen, så jeg flere gode fortsættelser (her fører jeg med +5,5 selvom jeg er tårn nede). Men her gik det lidt galt for mig – jeg begyndte at tænke i stedet for bare at lade brikkerne gøre arbejdet færdigt. Og jeg tænkte MEGET længe over de 2-3 træk, jeg alle syntes var gode, men hvilket var bedst?! Tiden gik UNØDVENDIGT længe før jeg slog hans bonde på g2 som helt blotter hans konge. Det var ikke det stærkeste træk, men efterfølgende analyser viser at det ud fra et objektivt synspunkt er ligegyldigt, hvilke af kandidattrækkene jeg spiller, så bør det vinde. Men det gode humør gav måske lidt gummiarm?!

Han forsvarede sig præcist og i bedste ”computerstil”, og uden meget tid misser jeg gevinsten, og angrebet er pludselig ved at løbe ud, samtidig med at jeg er ved at komme en officer bagud. ØV!!!

Heldigvis vælger min modstander at dø med maven fuld. Han vælger at tage en bonde samtidig med han truer med mat i en. Det giver mig lige ro til at lave et forsvarstræk som både redder matten samt min udsatte officer og samtidig sætter grimme angrebstrusler op mod hans blottede konge. Og det slap han ikke ud af."

Tilbage er blot at sige, at Morten og Peder (uden sammenligning i øvrigt med de fra fjernsynet kendte navnebrødre) måtte strække våben. Men det kan jo være, de får lyst til at kommentere yderligere...

- Sigurd.

2. runde - søndag 20/11-16

SLS 1 - Køge 2:  2½-5½

Efter tre afbud til 2. runde måtte vi stille svækkede op til kampen mod Køge. Peder, Svend Aage og Franz stillede beredvilligt op til klø på 6. 7. og 8 bræt. Det er overordentlig sportsligt, at de ofrer sig og med stor klubfølelse fra deres side. Respekt.

De var dog alle tre godt med i spillet, og måtte hver især først give sig sent. Franz holdt længst ud på 8. bræt, men nede med et tårn mod en dronning måtte han også give fortabt.

Kettinge fritidscenter bruges meget af de indfødte, og denne søndag blev der så – af alle ting - gjort klar til linedance i aulaen. Formanden var noget rystet, da musikken spillede op kl. 13., men en høflig henvendelse gjorde, at danseensemblet dansede stille – og det gjorde de faktisk, og så trak ind i gymnastiksalen, da den blev ledig kl. 14. Heller ikke denne gang havde man informeret Fritidsforvaltningen i Kommunen. Det er noget op ad bakke for en stakkels skakklubformand, der bare vil have fred og ro.

Men selvfølgelig kan det overhovedet ikke sammenlignes med Musikskolens juleafslutning for nogle år siden, der har sat sig som et decideret traume i klubben.

Skakligt så sikrede Jeppe og Jan tilsammen klubben det første point med hver en remis, mens Formand Jens måtte fuske alt han havde lært. Jens’ f-bonde nåede f7, men så ikke længere. Bagud med en let officer og med udsigt til at tabe endnu én gav han fortabt. 5-1 til Køge før de to sidste partier. Breaking News: Jens overvejer om han skal droppe sine yndlingsåbninger med et tidligt f4; Wienergambit og Grand Prix-angreb…

På 1. brættet spillede Michael en svagt fordelagtig stilling til gevinst, da modstanderen følte sig foranlediget til at spille randbønderne frem i slutspillet. Hvad han vist ikke havde fået med, var at hans f-bonde ikke kunne slå Michaels g-bonde, da den var bundet til kongen af Michaels tårn. Michael var som sædvanlig i en uhyggelig tidnød; flere gange havde han mindre end 10 sekunder tilbage, før han med et slangehug trak og fik de nye 30 sekunder lagt til.

På 2. brættet havde Henning et tårnslutspil med en bonde mere, ”uglerne” kunne godt se en række fine træk, men Henning fik desværre ikke udnyttet mulighederne – der var bagefter almindelig enighed om, at Henning skulle have vundet, men remis blev det.

Slutresultatet 5½-2½ til Køge var fortjent i forhold til holdets styrke.

- Jens.

3. runde - søndag 11/12-16

Kalundborg 1 - SLS 1:  5½-2½

De fleste af os er simpelthen for gamle til det her med langfart. 2½ time hver vej er simpelthen for langt. Efter en lang dag havde undertegnede godt ondt i ryggen og var lettere mørbanket. En hel stillesiddende søndag er nok ikke på sundhedseksperternes top-10.

Nå, men uanset hvad, så kan vi ikke snakke eller klynke os ud af endnu et nederlag. Slutresultatet var nøjagtig det samme som sidste år, og igen var vi ikke i stærkeste opstilling. Vi manglede Michael på 2. brættet. I stedet var Jon taget med, og heldigvis var Jan blevet rask. Han havde ellers truet med en mulig sygemelding.

Kalundborg er blevet forstærket med et 1. bræt med ikke mindre end 2359 i dansk rating og et ELO-tal på 2407. Så der var lagt i kakkelovnen til undertegnede, der ikke har mødt så stærk en modstander før i et seriøst parti. Min teoretiske vinderchance var på 5 %, såå... Det gik da også helt som forventet. Jeg fik ellers lov at spille skotsk med de hvide brikker - en åbning jeg er rimelig velbevandret i, så hvorfor hulen glemmer man så lige den rimelig velkendte variant, vi røg ud i ? Men bortset fra det er det imponerende at se i hjemmeanalysen i hvor høj grad min modstander og Fritz er enige!

Jeg kan godt mærke, vi er rykket en række op. Tidligere havde jeg en del overskud til at følge med i mine holdkammeraters gøren og laden på de andre brætter, men den tid er forbi. Jeg sansede ikke stort andet end resultaterne. Jon, fik jeg dog set, var gavmild med sine bønder, og Henning A. fik en meget isoleret og presset kongestilling, hvor hans officerer ikke kunne komme over og hjælpe. De to var så også henholdsvis første og sidste mand færdige - alt der imellem så jeg ikke, så hvis mine ærede holdkammarater har yderligere kommentarer, modtages de med kyshånd og indskrives her.

Den samlede indsats må dog siges at være godkendt med ½ point over forventet score. Jeg kan dog sige, at stemningen i de 2 biler på vej hjem må have været mærkbart forskellige. Qashqai'en kørte hjemad med de 4 nuller, mens gevinsten og de 3 remiser var i den anden bil.

- Sigurd.

4. runde - søndag 15/1-17

SLS 1 - Holbæk 2:  2-6

Denne gang fik Holbæk "fornøjelsen" af at komme på langfart, og for første gang kunne vi stille i stærkeste opstilling - uden afbud! Der var derfor rimelige forhåbninger om et godt resultat. Teoretisk var vi nok kun berettiget til ca. 3 point, men i håbet om, at Holbæk ikke stillede i stærkeste opstilling til en udekamp og med hjemmebanefordelen, så var et nogenlunde lige resultat ikke urealistisk.

Det med "stærkeste opstilling" må vi vist desværre tage op til revision. Det startede ellers super godt. Morten valgte godt nok at ofre en kvalitet nærmest i åbningen, og det var nok ikke helt teoretisk korrekt! Men de øvrige partier så udmærkede ud.

Min modstander brugte ufattelig meget tid på åbningen. Efter 11 træk stod der 1:33 på mit ur og 0:58 på min modtstanders, og det var ellers bare en ganske ordinær Najdorf-variant i siciliansk. Efter 20 træk tilbød han remis med trækket Da6-a4 (se diagrammet).

Det træk satte hans dronning helt ud af spillet, og gav mig mulighed for at spille 20. -,Se4 med klar gevinst til følge. Derefter fulgte: 21. Txd5, Dxf2+ 22. Kh2, Sxg5 (Lxg5 havde været langt mere effektivt pga. 23. Sxg5, Df4+ og tårngevinst med skak) 23. Ld1, Sxf3+(e4 havde forenklet det hele) 24. Lxf3, Lg5 (e4 havde igen forenklet en masse, men jeg havde slet ikke blik for Df4+) 25. Tb1, Txc2 26. Kh1, Lf4  27. Dxb4, Dg3. Så er der mattrussel, der kun kan pareres ved at give dronningen for løberen, men min modstander valgte en mat i 2.

I mellemtiden har Michael valgt at tilbyde remis, og den bliver accepteret. Kort efter min sejr haler Jens også en remis i land efter at have forkludret en fransk åbning (efter eget udsagn umiddelbart efter kampen - red.), men kommet stærkt igen. Jens tilføjer (efter konsultation hos Fritz - red.): "Jeg vil lige dele en nyvunden indsigt med jer: Da jeg trak Ld3 i min fransk-variant i går, og derefter stod til at tabe en bonde, var jeg faktisk ude i en hovedvariant. Fritz, og diverse åbningsteori, siger, at hvid afleverer bonden og står mere end fint trods det. Sært, nærmest påfaldende... I øvrigt var ALLE mine træk i HELE partiet blandt de fire, Fritz foreslår i analysefeltet. -Jens P., tilfreds skakspiller..."

Foran 2-1 tegnede lovende, men så raslede tabene pludselig ind på kontoen. Morten fulgte op med at sætte en springer i slag, og da han i forvejen var kommet bagud med et tårn, gad han ikke mere. Jeppe satte næsten samtidig en løber over styr i et ellers lovende slutspil, og Henning A. blev løbet over ende med kongen midt på baglinjen (manglende rokade!).

Tilbage var Jan og Henning M., der begge kæmpede indædt. Jan stod til tab med et par bønder i undertal, men modstanderen spillede knusende sikkert. Henning M. havde fået et slutspil med lige-farvede løbere og en enkelt bonde i undervægt. Det lignede meget længe en remis, hvor Henning var begyndt at tælle træk, men han nåede kun til midt i 30'erne, før modstanderen rykkede en bonde, og der kunne tælles forfra. Ekstra noteringspapir måtte der også til, men lige lidt hjalp det, og Henning M. måtte til sidst strække våben.

Et stort smæk på 2-6 - ØV. Vi havde ellers både hjemmebanefordel, ingen afbud og en sol, der generede flere af modstanderne, men lige lidt hjalp det. Der begynder at lugte af A-rækken, medmindre Dianalund kan besejres komfortabelt. Time will show!

- Sigurd.

5. runde - søndag 5/2-17

Maribo 1 - SLS 1:  6-2

Holdet er samlet for sidste gang i Maribo Skakklubs gamle lokaler i højt humør.

En runde der kom til at bære præg af resultatet af forberedelser - de gode, og så vores!

Vi stillede i stærkeste opstilling - Michael dog med lettere alkoholskader efter svigermors halvrunde fødselsdag aftenen og natten før, Jeppe med jetlag efter familiebesøg på Fyn, hvor han kom direkte fra, og undertegnede, der havde fejret konens fødselsdag dagen før, dog uden alkoholskader, men maden lå nok lidt tungt. Jeg kender ikke de andres undskyldninger, men de er der helt sikkert!

Undertegnede havde forberedt mig en ½ times tid inden afgang, og jeg var ret sikker på, at vi ville komme til at spille skotsk, hvis jeg spillede e4. Det var 7. gang jeg mødte Henning Nielsen, og 4. gang jeg havde de hvide brikker. De 3 foregående var der blevet spillet skotsk, så min forberedelse gik på at komme bedre fra start end de andre gange. Sidst havde Henning spillet ukorrekt (uden jeg dog havde opdaget det), men nu vidste jeg, hvad der skulle spilles. Problemet var bare, at Henning også havde forberedt sig og fundet ud af, at han havde spillet forkert, så denne gang spillede han rigtigt, og den del havde jeg ikke forberedt mig godt nok på. I 10. træk røg der en bonde og 2 træk senere en officer, men nu var man jo kommet for at spille skak, så jeg opgav først i træk 20 og efter kun 1 times spil. Så var det jo bare at vente...

Michael fik små julelys i øjnene, da han også fik lov at spille skotsk med de sorte brikker, og sørme fik lov at spille samme variant som mod undertegnede i SLS Open. Der gik det jo rigtig godt. Men hans modstander havde læst gennemgangen af netop det parti på vores hjemmeside og havde fundet de træk, jeg ikke fandt. Og så gik det pludselig ikke så godt alligevel for Michael, der opgav som den næste. Eneste positive i denne historie er, at vores hjemmeside læses af andre end os selv!

Den ene halvdel af holdet, mens det så godt ud. Mortens tommel vendte så den anden vej senere...

Henning M. var den næste, der tabte. Han var nede med en enkelt bonde, men modstanderen havde en isoleret dobbeltbonde og store problemer med at bryde igennem med sin løber (se diagrammet). Desværre troede Mogensen, at han kunne holde remis ved at rykke springeren frem og tilbage mellem f2 og h1, men det gav hans modstander tid til at få møvet løberen over på h5. I stillingen skulle HM have spillet h3, hvilket ville have fået springeren i spil på den ene eller anden måde med en sandsynlig remis til følge.

Nede med 0-3 så det sort ud, men indenfor 5-10 munutter raslede der lige 4 x remis ind på tavlen fra Jan, Henning A., Jens og Jeppe.

Tilbage var så Morten, der var nede med en bonde i et dronninge-tårn slutspil. Men pludselig fik han mulighed for at vinde bonden tilbage, og spillet var straks mere åbent, og man øjnede en mulig 5. remis. Desværre lavede Morten så et af de virkelig dårlige træk, vi alle laver ind imellem, så modstanderen kunne lave en bondegaffel på tårn og dronning.

Endnu et smæk på 2-6, og der er nu 4½ point op til 7. pladsen. Det betyder, at vi skal vinde med minimum 6½ point i vores næste holdkamp mod netop 7. pladsen Dianalund - og hvem tror lige på det??? A-rækken - here we come...

- Sigurd

6. runde - søndag 12/3-17

SLS 1 - Dianalund 1:  4½-3½

Hvis der overhovedet var en teoretisk chance for at hage sig fast i Mesterrækken, skulle dette bundopgør vindes med de magiske cifre 6½-1½. Med afbud fra Henning A. og Jens var det bl.a. et spørgsmål om vores reserver Knud Ole og Peder kunne give den gas på de 2 nederste brætter. Inden start tjekkede vi lige Dianalunds spillere ud. Det viste sig, at de også havde et par reserver med, som Knud Ole og Peder på papiret burde slå. Morten og undertegnede var de eneste undertippede, hvis vi kigger på forventet score.

Vores 2 reserver gjorde en god figur.

Knud Ole startede som lyn og torden, og inden der var gået ½ time var han foran med 2 officerer, så resten af den kamp var spil mod ét mål! Peder kom i overraskende vanskeligheder mod sin modstander, men fik til sidst afviklet til et vundet slutspil. Han var desværre bare så fokuseret på at køre sejren hjem, at han fuldstændig overså, at modstanderen havde en mat i 2! 1-1.

Pludselig bemærkede Peder, der var holdleder, at uret i Henning M.'s parti lagde 30 minutter til efter 24 træk ?! Ved nærmere eftersyn viste det sig, at Hennings modstander såmænd havde tabt på tid. Jan spillede ikke overraskende remis, selvom det ratingmæssigt næppe var tilfredsstillende. Morten vandt med sit yndlingsspil - rokadegambitten!

Nu stod den pludselig 3½-1½ i vores favør og med forventet gevinst til Jeppe og undertegnede, der begge var foran, så det endda særdeles lovende ud.  Måske kunne Michael endda hive en remis hjem. Han var nede med 2 bønder, men i et slutspil med uligefarvede løbere, er der jo gode muligheder for remis.

Jeg var kommet foran med en bonde allerede efter 9 træk, og den havde jeg tænkt mig at holde godt fast i. Da vi nærmede os de 40 træk, var jeg godt nok kommet lidt i tidsnød, men jeg havde da 1 minuts tid + 2 x 30 sekunder til de sidste 2 træk. Og så kom hjerneblødningen! Efter at have været ufattelig bevidst om udfordringerne på uret de sidste 10-11 træk, fortabte jeg mig pludselig totalt i stillingens kompleksitet og vågnede først op, da min modstander sagde "TID!" Det kan jeg ikke mindes at have prøvet før! SGU!!! Morten og Jan havde stor lyst til at sparke til min stol for at få mig til at rykke et eller andet, men telepatien virkede ikke denne gang. Og så viser Fritz mig oven i købet efterfølgende, hvor meget jeg stod til gevinst i træk 35: Den er helt oppe og ringe omkring 5.9 i mit favør! Jeg kunne bare ikke se det...

Jeppe var komfortabelt foran, men fumlede noget rundt i slutspillet til unødig frustration og blodtryksforhøjende adfærd hos tilskuerne. Men til sidst fandt han en lidt besværlig vej til dronningafbytning, og kørte derefter partiet hjem med det meste af et tårn i overvægt. Tilbage var Michael, der stadig kæmpede indædt og godt med de uligefarvede løbere, men til sidst fandt hans modstander alligevel gevinsten.

En kneben sejr, og endda vores første, men der havde været potentiale til en del mere. Peder og undertegnede var nok dem, der ærgrede sig mest over at have sat 2 gevinster over styr. Nu er der vist ikke længere nogen tvivl - med 3½ point op til 7. pladsen hedder det A-rækken til næste år - medmindre...

- Sigurd

7. runde - søndag 26/3-17 (spilles i Haslev)

Slagelse 1 - SLS 1:  6-2

Som traditionen byder sluttede vi af med en fællesrunde, hvor alle holdene deltog. Det er nu festligt et eller andet sted, og specielt for de hold, der har noget at vinde, er der en hel masse at se på og krydse fingre for. Det var Faxe Skakklub, der arrangerede på biblioteket i Haslev, og det er nogle perfekte rammer til formålet.

Vi havde jo fornøjelsen af at møde en af oprykkerkandidaterne fra Slagelse. Favoritten til oprykning var nok Kalundborg, men de kunne sagtens indhentes. Begge hold havde fået overkommelige modstandere i henholdsvis os og Dianalund. De skulle dog holde øje med Maribo, der også havde en teoretisk chance, hvis tingene flaskede sig. Jeg tror dog ikke, der på noget tidspunkt var egentlig spænding om udfaldet, efterhånden som eftermiddagen skred frem. Kalundborg blev som forventet oprykkere til 2. division.

Holdet i aktion mod Slagelse. Jens (stående) har netop tabt. Nok derfor han ser lidt rystet ud... Ellers er det fra venstre Morten Døring, Jan Andersen, Henning Mogensen, Jeppe Hansen, Henning Andersen og Michael Nielsen. Sigurd Marthendal var færdig og havde tid til at tage billedet.

I vores kamp havde undertegnede fornøjelsen af at være færdig som den aller første i hele lokalet - og så med et helt point på kontoen! Min modstander gav op i træk 16, hvor han var kommet bagud med en officer. Det lunede efter det l... jeg lavede i sidste runde. Så var det bare at vente på alle de andre. Og godt så det ikke ud. Stille og roligt kom vi til at stå dårligere og dårligere på de fleste af brætterne.

Michael fortæller om sit parti: "Jeg kom med sort fint fra start og havde hurtigt en stilling, hvor det vist mest er personlig præference, der afgør, om det er hvid eller sort, man helst vil have – jeg havde løberparret og udsigt til spil på dronningefløjen, hvor han med hvid havde udsigter til spil på kongefløjen. Stillingen var i hvert fald ret lige. Men som det var tilfældet mod Dianalund følte jeg et vist pres for at ”trykke på”, så den lige stilling blev hurtigt overspillet, hvilket kostede en centrumsbonde.

Resten af partiet var op ad bakke, uden jeg på noget tidspunkt fik lige spil. Jeg fik senere vekslet den tabte centrumsbonde til en bonde på dronningefløjen og fik ved den lejlighed måske forspildt en lejlighed til at neutralisere hans majoritet på dronningefløjen. Ved træk 28 kørte jeg vist mere eller mindre på de 30 sekunders tillægstid (modstanderen har ca. 6 min. tilbage), da jeg øjner lidt fusk i stillingen. Der var ingenlunde tid til at gennemtænke det, så det var lidt på intuition, lykke og fromme (se diagrammet).

Hvid har lige spillet De3-e2 og trykker min a-bonde, da jeg spiller 28. – Lf8. (trykker bonden på b4). 29. T1a4, f6 Den egentlige pointe med at spille Lf8. Diagonalen h2-b8 skal åbnes for enhver pris. 30. exf6, Txd4. 31 cxd4, Lxb4. I bagklogskabens lys burde jeg måske have spillet Ld6 i stedet. Ikke at det nødvendigvis er bedre, men ”fusker” måske bedre… 32. Txa6, Tc1+, 33. Kh2. Her skulle jeg - med en skøn fornemmelse i kroppen - til at hive 33.-,Ld6, men ser i øjenkrogen lige da jeg skal til at slippe løberen, at den blot vil stå rent i slag. Jeg spiller med ca. 10 sek. tilbage i stedet Lc3 og opgiver efter Dxe6+.

Efter jeg gav op fortalte jeg min modstander at jeg troede jeg havde ham med 33. -, Ld6 hvorpå han trak g2-g3 og svarede ”du havde ikke set 34. g3”.

Det var selvfølgelig netop på grund af g3 og matten på h1 at jeg oprindelig spillede det jeg gjorde! Så måske skulle jeg bare have HAMRET løberen ned på d6 med et triumferende SKAK!! og håbet på, han havde spillet g3. Meeen mon ikke han havde set at løberen stod i slag."

Kun Jan og Henning A. havde reelt modspil, og for at gøre en lang historie kort var det også de 2, der endte med at hive to halve hjem til holdet, mens resten måtte indkassere et nederlag. Og det må understreges, at Jan ikke fedtspillede sig til en remis, lovede jeg at skrive. Og det kan der skrives under på! Jan blev vores topscorer med 3½ point og tabte faktisk kun én kamp i hele turneringen.

Da røgen havde lagt sig - efter vi var kørt hjem - blev det klart, at de 2 point, vi missede mod Dianalund i forrige runde i den grad manglede på kontoen. Havde de været der - eller bare 1½ af dem, var vi blevet hængende i mesterrækken med det yderste af neglene. Men den måde kan man nok ikke tænke på, for hver eneste spiller kan nok kigge tilbage på et eller flere af deres partier i holdkampene og sige "øv". Shit happens og vi skal nu ned i A-rækken igen, medmindre der igen kommer afbud. Ellers må vi jo bare spille os op, og det må vi være en af favoritterne til.

- Sigurd