Velkommen til klubmesterskabet 2021/22.

I år er vi 14 deltagere, heraf kun 3 udenbys, og de er alle 3 "gamle" kendinge. Gåseøjnene fordi jeg ikke er sikker på, om Laurits har lyst til at blive kaldt gammel... 

Som vanligt er det kun et medlem af SLS, der kan vinde titlen som klubmester og dermed pokalen, og Michael har virkelig været i træningslejr i både Odense og på Kreta i håbet om at kunne klamre sig til pokalen og gå efter 4 på stribe. Men der er flere, der vil give ham kamp til stregen eller i hvert fald prøve på det, men i år vil det nok komme bag på alle, hvis en af de udenbys spillere blander sig i topstridighederne.

Hvem af de lokale, der så trækker det længste strå og kan hjemføre pokalen, er jo altid et emne til debat, og som altid er det svært at spå - specielt om fremtiden. Michael har som nævnt gode kort på hånden, og det er lidt svært at se, hvem der kan true ham i år, selvom både Sigurd og Henning A. burde være seriøse kandidater.

Time will show!

Referat af 1. runde

1. runde i en Schweizerturnering er altid lidt "top mod bund". Men det er jo ligesom pointen i den turneringsform, at de "stærkeste" mødes sidst i turneringen. Medmindre "bunden" gør oprør og overrasker, hvilket også er en del af charmen ved en Schweizer.

6 partier blev spillet her til aften, og 2 timer henne kunne det ikke ses, at det burde være 6 x "walk in the park"! Lars var foran med et tårn mod Knud Ole, Jon/Laurits kunne blive til hvad som helst, Jens/Klaus så jeg intet til..., Peder holdt fint Michael beskæftiget og det samme gjorde Jan mod Henning. A, mens undertegnede stod til tab mod Henning J. Der var overraskelser i luften!

Men der er også nogle aspekter, der hedder rutine, erfaring og held.

Første eksempel på dette er, da Jens vandt som den første, og det har han fortalt om her:

"Ok, så. Selvopofrende - som del af læring til mig selv, og til andre, som ser en mulighed for at plukke point fra formanden 😊.

I denne stilling skal hvid - Klaus Nedergaard - spille Tdg1, hvorefter jeg ikke har andet fornuftigt at tage mig til end at gå hjem og drikke øl.

Hvid kører f.eks. f6 og Th6 efterfølgende. Efter Tdg1 mener Fritz endda, at Sorts bedste træk er at give dronningen med Dd6. Tja, tja, bum, bum…

Jeg så det godt under partiet og sad faktisk bare og ventede på min tur, så jeg kunne give op.

Men Klaus spille gud-ske-lov Th6. Hvids stilling er stadigvæk vundet, men Klaus spillede ikke de helt rigtige træk, og jeg fik snoet mig af krogen.

Ufortjent, og surt for Klaus, som spiller meget bedre, end hans ratingtal viser. Et råd må være at holde fokus og se efter endnu bedre træk end dem, man umiddelbart får øje på, selv om man er foran positionelt og materielt. ”Geniet” på den anden side af brættet skal jo have kniven. Ind i tarmene, endeligt og helt afgørende".

Michael var den næste på tavlen, og det har hans modstander Peder fortalt om: "Mødte Michael, så det er ikke nemt Fik spillet over på dronningefløjen med en noget alternativ angrebsform, som M. fik bremset, og at trække sig baglæns er ikke godt. M.'s løber på diagonalen h2-b7 kom til at genere resten af partiet. Tabte en bonde i 16. træk og opgav i 30. træk" .

Jeg selv var udsat for en fremragende spillende Henning J., der ikke lavede en eneste fejl - før til allersidst. Samtidig var jeg selv mentalt på hælene (og en efterfølgende aften/nat med dårlig mave og svedeture giver måske et lille fingerpeg om, at der "var noget under opsejling..." Håber ikke, jeg smittede nogen...).

Det følgende er endnu et eksempel på hvor vigtig de førnævnte aspekter rutine, erfaring og nok i dette tilfælde specielt held er i skakkens verden.

Jeg lavede selv den første fejl i bondeslutspillet, der tillod HJ at bryde igennem med sin fribonde. I stillingen til højre er stillingen remis, forudsat selvfølgelig, at jeg spiller det rigtige. De rigtige træk er a3, a4, b5 eller Kd3, men jeg valgte at spille 33. c5?, hvilket meget tydeligt giver HJ feltet d5 til kongen og muligheden for gennembrud.

10 træk senere er vi kommet til stillingen til venstre. Sorts sejr er lige til højrebenet. Kongen har fri adgang til bønderne, og HJ skal bare spille Kc3. Jeg var fristet til at smide håndklædet i ringen og havde måske gjort det mod en stærkere modstander, men HJ måtte bevise, om han kunne spille slutspillet ligeså sikkert som resten. Det kunne han desværre for ham ikke. HJ spillede 43. -, e2+, som stadig vinder, hvis det følges rigtigt op. 44. Ke1, Kc3?? Og så er gevinsten væk. Pointen havde været 44. -, Ke3 45. a4 (træktvang), Kd4 46. Kxe2, Kc4, og bønderne falder.

Nu var jeg på den høje hest og var 100% sikker på sejren i diagramstillingen til højre, og den fik jeg også efter 47. -, Ka4 48. Kc4, Ka3 49. b5, Ka4 50. bxa6, bxa6 51. c6, opg. Men silikonemonsteret har det sommetider med at få en ned på jorden igen. Kig på stillingen og find sorts remis-træk! Løsningen findes ved at trykke på diagrammet.

Ufortjent sejr syntes jeg selv - måske - men som Jan sagde efterfølgende, så har han aldrig forstået det koncept med fortjent/ufortjent. Vil man vinde, må man spille sig til det. Måske har han en pointe. Jeg mindes de vise ord fra en af skakkens store - citeret frit efter hukommelsen: "Vinderen er den, der laver den næstsidste fejl".

Henning A. fik også skovlen under Jan, og mens der blev analyseret i aulaen, kom Knud Ole pludselig ud som vinder! Godt kommet igen! Altså havde favoritterne allesammen indtil nu redet stormen af. Tilbage var nu kun Laurits/Jon. Laurits har åbenbart arvet sin fars evne til at bruge tiden mere end fuldt ud, og Jons ur så heller ikke for godt ud. Til sidst var Jon dog så venlig at rykke sin dronning ind i en springergaffel, og så gad han ikke mere. Pas på allesammen - Laurits har lært et og andet af en eller anden...

- Sigurd

Referat af 2. runde

I 2. runde var det ikke til at se, at partierne stadig burde være lidt top/bund endnu. Der skete ting og sager på flere brætter!

Bagest i lokalet ved bord 3 spillede Peder og Svend Aage, og det har Peder selv fortalt om: "Mødte Svend Aage, hvor jeg lagde ud med en åbningsfejl, der kostede rokaden. Så røg en springer, og så nok en springer. Efter dette er det tilbage til tegnebrættet. Ros til Svend Aage, der udnyttede hver og en fejl, jeg begik, med et solidt spil i bedste Svend Aage-stil".

Ved bord 2 bidrog Klaus flere gange væsentligt til underholdningen som brillejonglør, og han var ikke sen til netop at skyde skylden for sit tab til Henning J. på netop brillerne 😂.

Henning M. vandt ikke overraskende over Jon, der virker noget rusten efter Corona-pausen. HM holder sig også i gang med utallige skakspil på computeren.

Jan havde en del besvær med Lars og var til sidst så presset på tiden, at et remistilbud var løsningen på problemerne.

Bord 1 var det bord, hvor de fleste overraskelser og lige-ved-og-næsten hændelser skete.

Henning A. havde helt styr på Knud Ole og stod klart bedst, lige indtil stillingen i diagrammet til højre fremkom efter Hennings kæmpefejl 15. exf5?? Knud Ole var ikke sen til at knalde springeren ned på e3 med dobbelt mattrussel og slag af dronningen. Henning havde helt overset Knud Oles løber på b7 (eller havde snarere glemt den...). Henning spillede 7 træk mere, men uden dronningen, var det spil til ét mål.

Undertegnede havde fornøjelsen af Michaels søn Laurits, der jo havde kvalificeret sig til bord 1 ved sejr over Jon i 1. runde. Jeg fik ret hurtigt fordel allerede efter 7 træk, hvor Laurits i diagrammet til venstre vælger 7. 0-0-0 et træk for tidligt. En hel del bedre havde været dxc5 og derefter den lange rokade. Nu skal Laurits bruge tid på at flytte dronningen efter 7. -, cxd4 8. Dxd4, Sg4.

Efter yderligere et par træk - 9. Dd2, Db6 10. h3, Sxf2 11. Le3, Sxe4! - havde jeg vundet 2 bønder. Hvis springeren slås, er der mat i 1. Herefter valgte Laurits dronningafbytningen, og den sikre sejr er godt på vej - og så slapper man jo som menneske lidt af...

Som illustration af, at det skal man på ingen måde gøre, ses i diagrammet til højre, hvor Laurits lige hiver et rigtig godt træk op af lommen: 22. Sxd6! Hovsa - så var forspringet skrumpet til 2 bønder igen og en pokkers bondestruktur. Jeg stod stadig tykt til gevinst, men den tykke bliver temmelig tynd, da jeg formår at lave et par planløse træk, der får gevinsten til at smuldre mellem fingrene.

I diagrammet til venstre er vi faktisk nået til et remisagtigt slutspil, hvor jeg dog øjner en gevinst efter meget lang betænkningstid. 30. -, Tb2+??, der bytter tårnene. Spørgsmålstegnene kommer først efter at have kørt partiet gennem silikonemonsteret, der nu giver Laurits en gevinstscore på +7! Jeg havde som sagt set en gevinst, men sådan ser vi åbenbart så forskelligt på det...

Det jeg havde set - og som Laurits heldigvis også spillede - var 31. Kxb2, Sc4+ 32. Kb3, Sxb6 33. a5, Sa8 34. Kb4, h6 35. h4, Ke8 36. Kb5, Kd8 37. Ka6? Her havde Kc6 ført til en komfortabel gevinststilling, men jeg så det på intet tidspunkt, og altså heller ikke Laurits.

Det sidste diagram til højre viser en finurlig lille detalje, som jeg heldigvis opdagede og derfor ikke røg i. Jeg havde planer om 44. -, Sf6, der efter springerafbytning umiddelbart giver et vundet slutspil, men sort har en remisvariant, der er lidt nuser. Han spiller bare alle bønderne fremad, og sort er nødt til at blive på c7 og c8 med kongen for ikke at tabe, og dermed sætter han hvid pat. Så jeg valgte  44. -, Sb4 og vandt 10 træk senere.

Så et eller andet sted havde jeg ikke fortjent at vinde, men igen slog rutinen og heldet til, men det kan ikke blive ved sådan... Under alle omstændigheder spiller Laurits fremragende, og det varer ikke længe, før han kigger på os andre i bakspejlet!

Hans far, Michael, vandt som sidste mand over Jens, men det var vist et temmelig lige parti.

- Sigurd

Referat af 3. runde

En runde præget af fødselsdag og sygdom. Michael syntes, han skulle fejres, og det måtte Laurits hellere være med til. Og så lagde Peder og Svend Aage sig syge, og da ingen af de 4 skulle møde hinanden, var der kun 6 spillere tilbage, og vi få fremmødte fyldte ikke meget i lokalet. Risikoen for evt. smitte var i hvert fald minimal! Afstandskravet var da overholdt - godt og vel...

I mangel af alle de andre spillere var aftenens eneste topopgør mellem Henning M. og undertegnede. For en gangs skyld fik jeg spillet mig til en positionelt meget fordelagtig stilling på trods af en selvvalgt isoleret dobbeltbonde, der fremkom efter, at Henning slog min springer med 9. -, Lxc3 (diagrammet til højre). Normalt hader jeg dobbeltbønder - specielt de isolerede - og de er da som regel også udfordrende at spille med, men i dette tilfælde blev de udfordrende at spille mod! Jeg overvejede alternativet Sxa5, som ville bevare bondestrukturen intakt, men jeg kunne se noget i horisonten, der ville hæmme Hennings udvikling temmelig meget og give mig noget tempogevinst, hvis jeg kunne finde ud af at spille det rigtigt.

Og sådan gik det også. 10. bxc3, Dd8 11. c4, - langtfra det stærkeste træk iflg. Stockfisk, der hellere ville have Lc5, men da Henning ikke spillede 11. -, d5, der ville have forbedret sorts stilling markant, men i stedet 11. -, 0-0 kunne jeg med 12. c5 få min plan udført. C-bonden formår nu at fastlåse hele Hennings dronningefløj, og han skal bruge uforholdsmæssigt meget tid på at forberede et fremstød med d-bonden. Det er den bedste dobbeltbonde, jeg har haft længe...

Faktisk kom fremstødet med d-bonden først 7 træk senere efter 18. -, d6 i diagrammet til venstre. Men Henning har skullet bruge så mange kræfter på forberedelserne, at han står ad h.. til. Faktisk har jeg +6 i gevinstscore i en materielt lige stilling, så positionsspil skal ikke undervurderes. Men Henning vælger om 2 træk at hjælpe mig så gevaldigt, at selv jeg ikke kan undgå at hive gevinsten hjem:

19. Sxc6, bxc6 20. cxd6, Dxd6?? 21. Da5. Nu ryger der et tårn eller en dronning for et tårn, og Henning vælger det sidste, men opgiver 8 træk senere.

De 2 andre partier, der blev spillet var længe meget lige. Henning J. bukkede en bonde mod Jan i en afbytning, hvor der blev byttet af i den forkerte rækkefølge, og den blev afgørende.

Jon havde fokus på matangreb gennem hele partiet mod Lars (der lige måtte ringes efter, da han havde set forkert på kalenderen). Dette fokus kostede en officer, men sådan en bagatel afskrækker sjældent Jon, der fortsatte sit pres på Lars' konge, og det gav pote til sidst, da Lars fik holdt tungen skævt i munden og mistede overblikket. Lars skulle også holde styr på et samarbejde mellem tårn, springer og løber mod dronning, så helt ligetil var det ikke.

1 uge efter at ovenstående blev skrevet, blev der afviklet 4 udsatte partier. Der skete umiddelbart ikke de store overraskelser. Michael vandt topopgøret mod Knud Ole og er dermed klar til næste topopgør mod undertegnede i næste runde. Jens vandt over Laurits, mens Henning M. måtte af med ½ point til Svend Aage.

Det sidste opgør har Peder selv skrevet om: "Mødte op ganske uinspireret mod Klaus Nedergård. Fik dog en god åbning og vandt 2 bønder og skulle spille videre, men kunne ikke rigtigt finde overblikket. Valgte en remis-løsning med evig løber trussel mod dronning".

- Sigurd

Referat af 4. runde

Inden rundestart var der indløbet 2 corona-relaterede afbud. Jons kone havde været nærkontakt til en smittet, så han syntes ikke, han ville udfordre skæbnen ved at tage i klubben, og det er helt rigtigt vurderet. Desværre var det Henning A., han skulle møde, og da han har et udskudt parti i forvejen, lavede han en bytter med Jens, så han fik afviklet sit parti mod Svend Aage fra 3. runde. Dejligt med lidt fleksibilitet fra spillernes side, så turneringen kommer til at køre så gnidningsfrit som muligt.

Det andet corona-relaterede afbud var fra Lars, der set i lyset af det netop afholdte pressemøde om smittespredningen i DK heller ikke ønskede at udfordre skæbnen ift. at slæbe smitte hjem til sin syge kone. Helt forståeligt. Desværre kom afbuddet så sent, at vi ikke kunne stoppe hans modstander, så her havde jeg ikke anden mulighed end at dømme partiet som vundet for Klaus. Derfor brugte Klaus i stedet tiden til at suge lærdom til sig fra os andre... 🤔, eller noget 😆

Nå - men til skakken. Peder var den første, der var færdig, og det har han beskrevet med god humor og en venlig hilsen til De Nattergale:

"Uhadada uha dadadada, der blæste en vældig vind ovre fra HVID, diagonalen h1 - a8. Og jeg som havde fokus på e-linjen. Henning J. var i hopla og slog først cxd5, dermed startede angrebet, som det ikke rigtigt lykkedes at få bremset. Misser en kvalitet og en bonde, kunne spille videre med tårn og løber mod 2 tårne og en mer bonde. Det kunne tage timer, men hr Jakobsen plejer ikke at forspilde sådan en chance. Til gengæld fik jeg vækket hele forsamlingen ved at tabe et skakbræt på gulvet larmende, så var det tid at forlade selskabet. Tak for kaffe. Bedre held næste år. God jul og godt nytår til alle, mvh Peder".

Knud Ole havde det store brækjern fremme mod Henning M's kongestilling, og det gav lige 2 bønder. Det gad Henning på et tidspunkt ikke at spille videre på, så Knud Ole har stadig kurs mod "stjernerne" med 3/4. Laurits snuppede en halv skalp fra Jan. Laurits klarer sig virkelig godt og har indtil nu scoret en del over forventet.

3.-runde-opgøret mellem Henning A. og Svend Aage havde den nok forventede udgang. Svend Aage fik aldrig rokeret, og det blev eftertrykkeligt straffet af Henning.

Så var det også tid til et af de "store" topopgør, da Michael og Sigurd stødte sammen som de eneste med maksimumpoint. Undertegnede havde nået at forberede mig lidt, så der blev spillet: 1. Sf3, d5 2. g3, e6 3. Lg2, f5?! så røg den forberedelse... 4. d4, Sf6 5. 0-0, Le7 6. c4, Se4 7. Sc3, h5? Et objektivt lidt mystisk træk. Michael vil slå hul i min kongestilling, men den er rimelig solid, og hans egen kommer til at være piv åben. 8. Se5, Lf6 9. Sg6, Th7 10. cxd5, exd5 (diagramstillingen). Hidtil har jeg spillet dejligt monsteragtigt og har udnyttet Michaels fejl, men jeg skal jo vanen tro også lave nogle!

Min idé er at udnytte Michaels svage kongestilling og truslerne mod hans fejlplacerede tårn på h7. En skak på g8 ville jo være dejlig at kunne give. Derfor tænker jeg et hændelsesforløb som f.eks.: 11 Da4+, efterfulgt af en eller anden brik, der sættes imellem og så 12. Db3. Der truer 13. Sxe4, fxe4 14. Lxe4! Løberen kan ikke slås, da der netop derefter følger Dg8+. Idéen er helt i tråd med monsteret, bortset fra, at det ikke fatter, hvorfor jeg spilder et træk med skakken på a4 først, når den egentlige plan er Db3. Point taken - jeg fatter det retrospektivt heller ikke!

Men som sagt: 11. Da4+?, c6 12. Sxe4, fxe4 13. Db3, Db6 14. Da3, Sd7 15. Dd6, Kf7 (diagramstillingen). Her overvejer jeg 16. Lh3, men kan kun se en afbytning med Kxg6 17. Lxd7 osv. Jeg overser fuldstændig, at hvis der spilles 16. Lh3, Kxg6 er der mat i 3! Det kan jo være dagens opgave. Klik på brættet for løsning.

I stedet spiller jeg 16. Sf4? og pufff... gevinsten er pist væk! Trækket efter laver jeg så et ukorrekt springeroffer, og så er det pludselig Michael, der står til gevinst. Michael har bidraget med lidt statistik om partiet:

"Har lige lagt vores parti ind i ChessBase, og det var lidt af en skummel affære. Det var vist kun de første 7 træk hvor den ene af os ikke førte med mindst 3-4 Stockfish-point. Det svingede lige fra den ene klare gevinst til den anden uden nogle længere passager med nogenlunde lige stilling.

Nu ved jeg du elsker statistik, så:

Træk 1-7 lige (teori)

Træk 8-15 (sort står til tab)

Træk 16-31 (hvid står til tab)

Træk 32-41 (sort står til tab)

Træk 42-56 (hvid står til tab)".

Og således oplyst kan man jo diskutere, hvem der var heldig. Til sidst var tiden dog også en væsentlig faktor. Der blev lavet en del fejl på den konto. Nu kan jeg så bare håbe og heppe på Michaels næste modstandere og så vel at mærke ikke lave sådan noget l... igen!

- Sigurd.

Referat af 5. runde

Næstsidste runde blev mere eller mindre spillet over 2 omgange, da de 2 topkampe var blevet udsat og blev spillet 14 dage efter resten af partierne. Fra den officielle spilledato, hvor undertegnede ikke var der længe nok til at se resultaterne, er der ikke kommet noget referat, men udfra resultaterne skete der et par hele og halve overraskelser.

Jan er ved at komme mere i kampform og beviste det ved at vinde over Jens i deres opgør. Laurits mødte for 2. gang i denne sæson Henning M. Sidst blev han snydt på målstregen, men denne gang fik han hevet ½ point fra Mogensen. Og tilsidst måtte Jon se sig besejret af Klaus Nedergaard. Iøvrigt har Lars Møller trukket sig fra turneringen pga. risikoen for smitte, så der spilles med oversidder resten af turneringen.

Men 14 dage senere, da topkampene skulle spilles, var undertegnede dog tilstede. Primært fordi jeg selv var en del af en af topkampene... Ydermere skulle Jens og Svend Aage spille et udsat parti fra 4. runde, så vi var 6 klubmedlemmer, der mødtes for at komme det lidt nærmere, hvor skabet skulle stå.

Jeg selv skulle møde Knud Ole, der jo har spillet forrygende i denne turnering og er med i kampen om titlen. Det udviklede sig hurtigt til en kamp i c-linjen, hvor jeg et stykke tid troede, jeg ville miste en bonde. Men det viste sig, at den bonde ville være giftig at snuppe, og den konklusion nåede Knud Ole vist også frem til. I stedet blev det til en springerjagt fra min side, og med en smart lille kombi, hvor begge dronninger på et tidspunkt stod i slag, fik jeg en løber for 2 bønder. Men stillingen var langt fra vundet, for Knud Ole havde til gengæld fået en fribonde, der lige skulle holdes øje med. Heldigvis for mig overså Knud Ole en anden lille kombi, der huggede fribonden, og som svar på den satte Knud Ole pludselig 2 officerer direkte i slag - frit valg på øverste hylde. Så gad han ikke mere.

Jens vandt over Svend Aage, men det var ikke uden vanskeligheder. Partiet var lige langt hen ad vejen, men til sidst fik Jens iværksat et uimodståeligt kongeangreb, og Svend Aage blev sat mat.

I den vigtigste topkamp mellem Michael og Henning A. skete der ting og sager. Lige langt hen ad vejen, hvor begge kombatanter havde giftige muligheder for matangreb, der både skulle garderes imod og forsøges at udføre. På et tidspunkt fik Michael tilsyneladende gevinst, da han med sit tårn slog Hennings springer, der dækkede en gaffel på Hennings konge og dronning. Men Henning fik sig snoet ud af komplikationerne og ofrede ovenikøbet en løber i Michaels kongestilling med en trussel om mat i 1. Godt set af Henning, for Michael var nødt til at slå løberen, hvorefter Henning kunne få remis ved evigskak.

Så kom der alligevel et løst brædt i Michaels stakit, og han er nu kun foran undertegnede med ½ point, mens Henning A. er ½ point efter igen. Det er nu kun disse 3 spillere, der har mulighed for at vinde titlen, men Michael kan jo selv afgøre det hele ved at vinde over Jan i sidste runde, mens Henning og Sigurd kan sidde på nabobrættet og dels selv kæmpe for at vinde og dels heppe på Jan.

- Sigurd

Referat af 6. runde

Så var det tid til at få afgjort det hele. Kampen om selve klubmesterskabet stod mellem 3 spillere: Michael med 4½ point, Sigurd med 4 og Henning A. med 3½. Begge sidstnævnte var afhængige af, om Jan kunne hive point fra Michael. For Sigurd var ½ point til Jan nok, hvis han selv vandt over Henning, mens Henning gerne så Jan vinde, forudsat at han selv vandt over Sigurd. Derfor blev der ivrigt fulgt med på nabobrættet på "topbordet".

Netop de 2 afgørende partier var så også de sidste, der blev afgjort. Inden da var der ikke sket de store overraskelser i de øvrige kampe, selvom Laurits gjorde, hvad han kunne mod Svend Aage og længe havde en lige stilling. Svend Aage endte med at vinde præmie for turneringens største ratingfremgang.

Diagram 1

Men tilbage til topbrætterne. Lad os starte ved træk 16 i partiet mellem Henning og undertegnede (se diagram 1). Jeg har tænkt længe over næste træk og lander på trækket 16. -, d5 ? Jeg er udmærket klar over, at trækket er en fejl, og den eneste grund til, at jeg spiller det, er, at jeg ikke kan overskue konsekvenserne, så jeg tænker, at Henning vil have ligeså svært ved det. Og det havde han - han brugte i hvert fald temmelig meget tid til de efterfølgende træk uden at finde de helt rigtige modsvar, og det er jo også en del af gamet. Fuldstændig tåbeligt argument af mig, men der skulle satses.

Diagram 2

Nu stod Henning tykt til gevinst de næste 8 træk, hvor jeg i diagram 2 netop har spillet 24. -, Tc3. Her står Henning til gevinst med 8.5 iflg. monsteret, men i skak på vores niveauer kan fordelen skifte på et splitsekund, og det gør den også her, da Henning vælger at spille 25. Th3 ?? Godt nok truer han med mat i 2, men fordelen skifter over til mig med +4.0! Mere skal der ikke til... Jeg spiller selvfølgelig 25. -, Txh3.

Fortsættelse følger...

I mellemtiden fortæller Michael fra nabobrættet: "Sidste runde I klubturneringen. Efter at have smidt en ”sikker” sejr væk mod Henning Andersen i 5. runde, kunne jeg med sejr over Jan stadig vinde det præstigefulde klubmesterskab. Remis ville også række til minimum armageddon omspil, hvorimod jeg ved tab, ville lægge skæbnen noget mere over i andre hænder for at få et armageddon-parti om mesterskabet. Et ganske godt udgangspunkt efter fadæsen i 5. runde.

Diagram 3

Jan kom med hvid fint ud af starthullerne, lidt hjulpet på vej af, at jeg ikke spillede så præcist i åbningen. Lidt ringe da det var en åbning, jeg havde brugt lidt tid på at studere med hvid hen over sommeren. Nu havde jeg godt nok sort, men det burde ikke gøre den store forskel i forhold til at vide, hvad der er stærkeste svar mod hvids opstilling. Jeg havde dog fat i lidt af det rigtige, men trækomstilling kan som bekendt ændre meget!! Hvorom alting er, så løb Jans marginale fordel hurtigt ud i ingenting, og efter 14. træk var det mig, der stod marginalt bedre, da Jans aktive brikker var byttet af.

Jeg spillede herefter dog ikke de ”rigtige computertræk”. Men var helt bevidst, da jeg sigtede efter stillingen i diagram 3 som er opstået efter hvids 17. gxf3: jeg har byttet en løber for en springer på f3.

Diagram 4

Hvis man sætter computeren til at regne langt, kommer der intet afgørende frem. Stillingen er inden for de næste 37 halvtræk helt lige. Men nu er det to mennesker, der spiller, og jeg havde et helt bestemt parti i tankerne, da jeg sigtede mod diagramstillingen.

Stillingen, jeg tænker på, er den i diagram 4. Det er et meget kendt slutspilsstudie fra et parti i Skt Petersborg i 1909 mellem Cohn og Rubinstein. Man ser straks lighederne: bondestrukturen. Der er også et par tårne med på brættet i mit og Jans parti. Men hvis de nu bliver byttet af….? Den store udfordring for mig er, at Jans konge er noget mere aktiv end Cohn’s. Og min konge mindre aktiv end Rubinsteins. Det er objektivt set en afgørende forskel, men måske det går alligevel? Det skulle prøves!

Det klassiske parti fra 1909 er teknisk vundet af sort med en plan i 3 delplaner.

1. først at presse kongerne mod bonden på h2. Hvor hvids konge er tvunget til en meget passiv rolle.
2. Herefter kører sort frem med bønderne på kongefløjen og får dem mere eller mindre byttet af med hvids bønder.  
3. Herefter er banen clearet for sorts konge til at bruge terrænovervægten til at gå på bonderov på dronningefløjen.

For et par år siden havde jeg samme stillingstype mod Henning Andersen. Dengang stod kongerne lidt mere optimalt for mig, men til gengæld var der mange flere officerer på brættet. Partiet udviklede sig dengang helt anderledes og blev remis efter en lidt rodet affære, hvor begge spillere - så vidt jeg husker - fik deres chance for at afgøre partiet.

Tilbage til 2022. Stillingen ligner meget mere det klassiske parti, og under alle omstændigheder spiller Jan og jeg nu kun om to resultater: remis eller sort gevinst.

Diagram 5

Da Sigurd på brættet ved siden af var begyndt at komme med utilfredse grynt som svar på Hennings gnæggen – og med god grund – var det et særdeles acceptabelt udgangspunkt for det videre forløb.😊

Jeg gik i gang med planen, og langt hen ad vejen spiller Jan rigtigt. Han er også klar over, hvor i stillingen det gør ondt. Jan holder stillingen helt lige til 30. træk, hvor han går galt i byen. Det fører 2 træk senere frem til følgende stilling i diagram 5, hvor Jan lige har spillet 32. Kh3-g3.

Jeg spiller 32. –, f4+??, hvilket straks nulstiller scoren fra klar sort gevinst til remis. Det rigtige træk, som jeg ikke havde tid til at finde, var 32. –, h4+. Uanset hvids svar er det tabt for hvid. Der kunne eksempelvis følge 33. Kh3, fxe4. 34. fxe4, Kh5. 35. f3. Og nu supertrækket jeg ikke så i min begyndende tidnød: 35. -, g4+!! Uanset om sort slår eller ej, så ryger hvids centrumbønder og dermed partiet. Næsten som i Cohn – Rubinstein partiet!

Lidt ærgerlig afslutning, når nu man for en gang skyld kan brilliere med strategisk langtidsplanlægning og udførelse. Men det er trods alt charmen ved skak. Viden om stillingstyperne er ikke nok. Evnerne til at flytte klodserne skal også være til stede". 😊

... og så tilbage til det sidste parti i turneringen:

Ovenstående resultat øgede pludselig intensiteten markant i Hennings og mit parti, hvor jeg nu kunne fremtvinge en lyn-omkamp om titlen ved at vinde. Og jeg stod jo som beskrevet temmelig sikkert til gevinst og havde nu fået gaflet d- og f-bønderne. Stillingen kort efter remisen på nabobrættet var som i diagram 6.

Her vælger jeg så at forære det hele væk ved at lægge op til dronningafbytning med 29. -, Dd5?? Jeg havde jo tænkt mig at slå igen med springeren, men ser lige efter mit dronningetræk, at den vil ryge efter Td1 efterfulgt af Lf3. Den plan skulle jeg nok alligevel have fastholdt, da det trods alt er det bedste svar, der kan holde remis ved korrekt spil (jeg slog med tårnet og gav dermed springeren med det samme). Men korrekt spil har der ikke været meget af i vores parti, så Henning kørte desværre slutspillet hjem. Jeg skulle have satset på mine a- og b-bønder, men nu var tiden kommet i Hennings favør, så det så jeg ikke.

Summa summarum vandt Michael altså sit 4. klubmesterskab i streg, og stort tillykke til ham. Det er trods alt ikke helt ufortjent... Henning blev nr. 2, og Jens, undertegnede og den godt spillende Knud Ole delte 3. pladsen.

- Sigurd