Velkommen til klubmesterskabet 2019!

Ligesom sidste år er vores klubmesterskab en åben EMT, hvilket en del udenbys spillere har benyttet sig af. Her kan i flæng nævnes Henning Jakobsen fra Maribo Skakklub, Henning J. fra Maribo, og så er der holdturneringslederen Henning fra Maribo... Med andre ord 14 af vores egne spillere og så - nå ja - Henning Jakobsen fra Maribo.

Så vi spiller altså med oversidder, og det henstilles til deltagerne, at de selv holder sig orienteret om, hvorvidt de skal sidde over.

Det er første gang, vi spiller henover nytåret, og det gør vi fordi, SLS Open og klubmesterskabet har byttet plads. Vores erfaring er nemlig, at det kan knibe lidt med fremmødet i foråret, og med mange afbud ødelægges en schweizerturnering for meget. Det kan bedre gå ved vores Open, hvor der spilles alle mod alle.

Men velkommen til deltagerne og med håbet om en god turnering for alle må vi hellere gå over til skakken.

Referat af 1. runde

Som altid i en schweizerturnering er første runde på en måde den mest spændende. Kommer der en overraskelse eller to? Må nogen fra den "stærke" ende afgive point? Taber Michael på tid? Ringer Jeppes telefon? Spørgsmålene er mange, og svaret denne gang er i den korte version, at intet uventet skete. Der var favoritsejre hele vejen rundt. Men når det er sagt, er pointene på tavlen taknemmelige, for der måtte godt nok kæmpes for det på flere af brætterne.

Og det var de 3 herrer Andersen, Petersen og Marthendal (alias Henning, Jens og Sigurd), der fik gedigen modstand fra henholdsvis Jon, Lars og Svend Aage. Undertegnede så ikke så meget af Jens' og Lars' parti, så det må de hellere selv kommentere. Derimod sad jeg ved siden af de 2 andre, og derfra lød der flere sukke fra Hennings side undervejs, og hans tid blev i den grad brugt. Når først Henning sidder yderst på sin stol, der er skubbet helt tilbage (så tisse-, kage- og strække-ben-trængende (læs: undertegnede) ikke kan komme forbi), ved man det er alvor... Men i sidste ende stod Hennings brikker bare bedre, og Jon lod sig pakke sammen stille og roligt.

Mit eget parti bød på lidt af hvert. I diagramstillingen har jeg med de hvide brikker netop spillet 17. Tfe1, og jeg tænker, der er styr på f2. Men det er der bare ikke, for her er et klassisk eksempel på overbelastning, som Svend Aage udnytter forbilledligt. Problemet, som jeg ikke bemærkede, er, at den hvide dronning skal dække både f2 og Sc3. Svend Aage spiller derfor ganske naturligt 17. -, Sxf2 og vinder en bonde. Så gik jeg i tænkeboks og fandt ud af, at så håbløst var det nu heller ikke, og monsteret giver mig ret. Min kompensation ligger i Svend Aages manglende udvikling af dronningefløjen. Jeg tog derfor imod springerafbytningen og den sandsynlige dronningafbytning efterfølgende: 18. Dxf2, Dxc3 19. Dc5, Dd4+ 20. Dxd4, exd4 21. Te4. Bonden kan kun dækkes med tårnet, hvorefter jeg kan få mit tårn på 7. række med dobbelttrussel af bønderne på c7 og f7. Herefter går partiet min vej, men sørgeligt langsomt, idet jeg overser alle genvejene og tager den længst mulige vej til målet. Forklaringen skal måske findes i, at jeg til tider var ved at knalde hovedet i bordet af træthed ?!

- Sigurd

Referat af 2. runde

Så var der lagt op til lidt mere - men ikke fuldstændig - jævnbyrdige opgør i klubmesterskabets 2. runde. Partiet Michael - Henning M. var dog udsat, så her må vi vente med afgørelsen til efter 3. runde.

Igen var der ikke de store overraskelser, selvom "favoritterne" enkelte steder måtte slås for det. Igen var det Henning A. og undertegnede, der måtte slås ekstra meget, og Svend Aage lignede også længe en taber i sit parti mod Lars. De 3 øvrige spillede partier fik den forventede vinder uden den store dramatik.

Men en halv overraskelse fik vi dog, da Henning A.'s kamp udartede sig til "damage control". Morten var kommet foran med en bonde og holdt godt fast i den. Forspringet øgedes til 2 bønder, og de 2 spillere røg ud i gensidig tidnød som det sidst afviklede parti på den anden side af kl. 23. Desværre overså Morten gevinsttrækket, da Henning "vandt" den ene bonde tilbage ved at slå en bonde, hvis dækning var bundet til Mortens konge. Morten kunne have lavet en modbinding med sit tårn, der havde vundet Hennings løber. I stedet gik Morten ud af bindingen med kongen, og partiet endte i en remis, fordi ingen af spillerne havde lyst til at forcere noget i tidnøden. Men ingen tvivl om, at det var Henning A., der var mest glad for det halve point.

Svend Aage stod også pænt til tab mod Lars, men Lars har det lidt med en gang imellem at lave en bøf i et ellers vundet slutspil, og det skete også her. Det var vist noget med et tårn, der blev bøffet.

Undertegnede havde fornøjelsen af sort mod formand Jens. Nu var det spændende at se, om hans forholdsvis nyvundne frihed (efterløn) kom til at gøre en forskel. Jeg går ud fra, at Jens havde haft tid til både mental og skaklig forberedelse, middagslur og teoriterpning. Man har vel ikke andet at lave som efterlønner... Jeg selv havde kigget - 10 minutter inden afgang til skakklubben - på nogle af vores seneste opgør og havde bestemt mig til at afvige fra mit sædvanlige 1. -, c5 og i stedet spille 1. -, e5 på Jens' sandsynlige 1. e4. Derudover var jeg træt som et alderdomshjem og skulle ind imellem virkelig kæmpe for at holde øjnene åbne. Så med undskyldningerne på plads for et muligt pointtab var det tid til at lade brikkerne tale.

Og hvad starter Mr. Efterløn så med? 1. f4... Så meget for de 10 minutters forberedelse. De skulle nok hellere være brugt på en powernap! Men på trods af tændstikkerne i øjnene, der spærrede for udsynet, lykkedes det mig faktisk at komme rimelig fornuftigt ud over stepperne. Belært af min sidste holdkamp brugte jeg nu samme våben, som blev brugt mod mig, og fik spærret Jens' hvidfeltede løber godt og grundigt inde. Den kunne i lang tid absolut intet. Kapløbet kom til at stå på kongefløjen, hvor jeg satte mit angreb ind, og Jens derfor måtte forsvare sig. På et tidspunkt får han sin dronning ned i min stilling med nogle skakker, men den ender med at måtte returnere uden at have forårsaget nogen skade, fordi den var nødvendig i forsvaret. Jeg fik afviklet angrebet (hvor Jens' løber til sidst kom med på et afbud) til et dronningeslutspil (se diagrammet).

Her er der jo bondegevinst, og den vælger jeg resolut at tage med 39. -, Dxh5?! og regner slutspillet som vundet, hvilket det også er. Men en MEGET nemmere og hurtigere gevinst kunne jeg have fået efter en dronningafbytning, for Jens' konge er alt for langt væk fra min e-bonde, f.eks. 39. -, Dxg4 40. hxg4, e4 41. Kg3, exd3 42. Kf2, f5 og så kan jeg stille og roligt spise de 2 fribønder og komme over og hjælpe d-bonden i mål. Men jeg valgte altså bonden og så muligheder i at skakke Jens' konge langt ned i min egen stilling, hvor Jens hele tiden fandt en udvej fra alle mine skumle og luskede planer, og det endte med, at han fik bonden retur og tilbød remis.

Jeg overvejede ikke rigtig tilbuddet, for initiativet var mit, og jeg havde et par friløbere, jeg "bare" skulle have kørt i stilling, mente jeg, men monsteret er enig med Jens i, at det er remis. De tændstikker var altså også gevaldigt i vejen... Til sidst fik jeg dog skakket mig til en tvunget dronningafbytning, fordi Jens omsider satte kongen forkert, og så gad han ikke mere, da han var for langt væk fra mine friløbere.

Dermed er vi kun 2 spillere i front - Jeppe og undertegnede - men vi mangler jo lige en afgørelse på Michael/Henning M.-opgøret (og så lige de resterende 5 runder...).

- Sigurd

Referat af 3. runde

Så kom overraskelserne! Og endda hele 2 af dem.

Diagram 1

Topkampen mellem Jeppe og undertegnede gik ellers helt som planlagt (af mig). Jeppe fik rodet et par sicilianervarianter sammen, og det skal man ikke gøre, når jeg er frisk og vågen. Det medførte et massivt pres fra min side, der udmøntede sig i en bondegevinst og en udsat kongestilling hos Jeppe. Men inden da havde jeg lige overset den ellers nogenlunde klare gevinst i diagram 1, hvor Jeppe netop har spillet 12. -, bxc4. Prøv selv at finde gevinsten - løsning senere.

Diagram 2

Tilbage til den udsatte kongestilling... Så udsat at jeg valgte at ofre min springer for et massivt angreb, der så ud til at være et næsten matangreb (se diagram 2).

Jeppe har lige rykket 26, -, Kg7 efter min springerskak. Herefter følger "matangrebet": 27. Dxd7+!!, Kxf6 28. Td6+, Kg5 29. f4+?? Her hopper kæden gevaldigt af. Monsteret har ellers hidtil klappet i sine små processorer over min opfindsomhed og giver mig gevinst på omkring +68 (inden jeg stoppede analysen), som nu forvandles til et tab på omkr. -4!! Jeg skulle have væbnet mig med tålmodighed og spillet 29. Tad1. I stedet fremturer jeg med "mat"angrebet: 29. -, exf4 30. gxf4+, Kh6, og det var så det træk, jeg slet ikke havde overvejet.

Diagram 3

Nå, men jeg kan jo bare spille 31. Td3 og true dronningen væk...?? (se diagram 3).

Hvordan kan man overse 31. -, Lc5+ ? Så er det pludselig Jeppe, der har matangreb med mat i 9 iflg. Monsteret. Og således desillusioneret overgav redaktøren sig betingelsesløst 2 træk senere - den fulde katastrofe skulle lige trænge ind... Hvad kan man ellers stille op med tyveri ved højlys dag?! Jeg tror faktisk, Jeppe er den klubkammerat, jeg har den dårligste statistik imod - jeg fører "kun" 5-4...

Kort efter min uheldige exit måtte Jens også strække våben mod Jon. Han var ellers også kommet foran med en bonde efter en åbningsfejl fra Jons side, men Jon kæmper som altid sindssygt godt, når han har ryggen mod muren. Jens mente også, der var tale om en nærmest kriminel handling.

Peder fortæller om sit parti mod Henning J: "Allerede i 8. træk mod Henning J. begik jeg den fejl ikke at bytte min sortfeltede løber af med en springer på f6. Jeg får derfor brugt flere træk på denne løber, inden den igen var tilbage på c1, hvor den indtil 31. træk spærrede for a-tårnet. Det var lidt heldigt at HJ lod sig lokke til at slå en bonde, ellers kunne det havde kostet et tårn. Slutspillet blev indledt med at forære en bonde væk, der ellers ville sikre gevinst. En del træk senere svigtede jeg dækningen af en vigtig bonde. Så var det om at få afviklet bønder, således at HJ kun havde sin a-bonde tilbage. Da min konge først nåede feltet a1, blev det remis. Nogle gange kan man være heldig."

Løsning på opgaven i diagram 1: 13. e5! Der er 2 felter til springeren. På 13. -, Sh5 fanges den af 14. g4, og det er faktisk det bedste træk. På 13. -, Se8 følger 14. Sc6, Dc7 15. Sd5 og sorts stilling trevles op, og dronningen skal virkelig placeres præcist for ikke at ryge en tur.

- Sigurd

Referat af 4. runde

Så var der dømt flere topopgør. Michael og Jeppe tørnede sammen - begge med maksimumpoint. Lige efter kæmpede Henning A. med 2½ mod Sigurd med 2 point, og Jon og Svend Aage var også med - begge med 2 point.

Michaels og Jeppes parti var meget mærkeligt. Efter ca. 10 træk var Michael fuldt udviklet, kun med manglende rokade, mens Jeppes brikker næsten allesammen stod på baglinjen stadigvæk. Alligevel vandt Jeppe - vistnok på en buk fra Michaels side. Jeg nåede ikke lige at se, hvad der skete. Men det gjorde Jeppe sjovt nok, og han er kommet med flg. korrektion af redaktøren:

"Bliver lige nødt til at præcisere, at der IKKE var tale om en decideret BUK fra Michaels side, som redaktøren fejlagtigt konkluderede uden at vide noget om det😊. Der var snarere tale om, at mine officerer blev placeret steder, hvor de var meget effektive. Hhv. en løber med binding og en springer med trussel på den bundne brik. Thats it. Ganske som i mit parti i 4. runde, hvor mine to løbere alene gjorde det af med min modstander. I et parti, hvor der i øvrigt  var tale om, at min modstander (Sigurd) lavede en kæmpe BUK 😊"

Jeg havde nemlig travlt med at få skovlen under Henning A., som i klubmesterskabssammenhæng er min ubetinget onde ånd. Jeg kiggede tilbage i mine arkiver og registrerede temmelig overraskende, at jeg ikke siden 2009 har vundet over ham i lige netop vores klubmesterskab! Det er hidtil kun blevet til halve point og hele nuller. Jeg havde forberedt mig lidt, og det gav pote, men Henning hjalp også selv meget godt til. Et bondefremstød i centrum kom lidt for tidligt i gang. Henning skulle have brugt lidt tid på at udvikle færdig og rokere. Da han så til sidst - bagud med 2 bønder - valgte at sætte konge og tårn på den forkerte diagonal, gad han ikke mere.

Svend Aage fik rodet sig ud i et ikke korrekt springeroffer, og derfra så Jon sig ikke tilbage. Dermed har Jon spillet sig op til nogle topkampe de næste par runder.

Længere nede i feltet var Franz ved at skrive klubhistorie. Han mødte en Henning M., der havde gevaldige problemer med at få skovlen under Franz. Faktisk stod Franz til gevinst i slutspillet, hvor han havde tårn og 3 bønder mod tårn og 2 bønder. Bønderne blev afviklet til held for Henning, så partiet faktisk var remis med konge + tårn på begge sider - ved korrekt spil forstås. Franz tilbød remis, men Henning ville ikke og spillede videre, og lidt senere gjorde Franz det eneste, han ikke måtte - satte konge og tårn på linje, så han mistede sit tårn.

Jeppe er nu alene i front og har vundet over top 2, så mon ikke Jeppe begynder at lugte guld??

- Sigurd

Referat af 5. runde

Så blev Jeppes forfølgerfelt indsnævret til reelt kun Michael, da han vandt prestigeopgøret mod Sigurd. Dermed er det klart, at der skal et nyt navn på pokalen i år. Teoretisk er der flere kandidater i spil, men det kræver, at Jeppe taber de sidste 2 kampe - og hvem tror på det efter hans foreløbige kraftpræstation - samt at Michael også sætter point til. Så jeg tror godt, vi kan sætte vores penge på én af de to.

Jeppe fortæller selv om sin gevinst mod en stærkt spillende Jon: "Jeg var lige ved at få præstationsangst mod Jon, men fik hevet en sejr i land med lodder og trisser. Vi havde hver vores åbne tårnlinje på hver sin fløj med muligheder. Det var mig, der fik doblet tårne først, og det afgjorde sagen. Meeeeen, Jon havde sine muligheder, og det er mig stadig en gåde, hvorfor han ikke har mere i rating??"

Længere nede i rækkerne stod Franz for et suverænt comeback. Han mistede dronningen mod Flemming, men fik stille og roligt pillet brikkerne fra Flemming og endte med at vinde kampen.

Peder havde et langt (aftenens længstvarende) parti mod Svend Aage, der endte på den mest frustrerende måde, da han - i et næsten lige slutspil med kun 1 bondes forskel - tror han vinder en officer med en springerskak, men i stedet sætter springeren direkte i slag. Alle kender følelsen af en sådan buk efter et langt slidsomt parti!

Og apropos "buk", så lavede undertegnede en turneringsmæssig sådan, da jeg efter at have undret mig over Lars' manglende fremmøde til kampen mod Henning J., tjekkede mine sms'er og her fandt afbuddet fra Lars, som jeg havde glemt... Heldigvis var Frank dukket op, selvom han skulle sidde over, så med accept fra en fleksibel og overbærende Henning J., "snød" vi med rundelægningen, så de to mødtes i stedet for, og Lars sad over. Så med en ½ times forsinkelse fik de startet deres parti. Så er der heller ikke noget afbudsparti at afvikle!

- Sigurd

Referat af 6. runde

Så var det ved at være sidste udkald for at skabe noget spænding i kampen om klubmesterskabet. Kravet var i hvert fald, at Jeppe skulle stoppes, hvis nogen andre skulle have en chance. Den del af processen tog Henning A. sig så af, da han vandt over Jeppe. Da Michael samtidig vandt over Svend Aage, og undertegnede måtte indkassere endnu et nederlag - denne gang til Morten -, skabte det pludselig en uventet stor spænding i toppen.

I toppen ligger Michael og Jeppe med 5 point, men lige efter kommer Henning A. og Morten med 4½ point. Afhængig af rundelægningen i sidste runde betyder det jo faktisk 4 spillere med en chance for at vinde titlen. Morten og henning A., er dog afhængige af, at de 2 andre ikke får hele point i sidste runde.

Fra de 4 i toppen er der 1½ point ned til 5. pladsen, så vi andre har ikke en chance for noget som helst andet end damage control! Det skal dog med i regnestykket, at Jon og Lars mangler at spille deres kamp, og vinderen af den kamp kan sikre sig 4 point, men det vil ikke være nok til at blande sig i noget.

I den anden ende af tabellen har vi modtaget Franks parti mod far Flemming kommenteret af Frank: "e4 var det jeg håbede, min far ville spille, så jeg kunne spille e5. Efterfølgende så partiet sådan her ud: 1. e4 e5 2. a3 Sc6 3. c3 Lc5 4. De2 Sf6 5. b4 Lb6 6. b5 Sa5 7. Lb2 d6 8. Ta2 Le6 9. c4 Lxc4 10. Dd1 Lxa2 11. Sf3 Lb3 12. Dc1 Sxe4 13. Sc3 Lxf2+ 14. Ke2 Lc4+ 15. Kd1 Sb3 16. Dc2 Sxc3+ 17. Lxc3 Ld5 18. Le2 Lxf3 19. Lxf3 Sc5 20. Tf1 Lh4 21. g3 Lf6 22. Te1 O-O 23. h4 Dd7 24. Le2 Dh3 25. d3 Dxg3 26. Ld2 Dxh4 27. Lc1 e4 28. dxe4 Sxe4 29. Ld3 Dg4+ 30. Le2, og farmand gav så op. Det med at bruge tid fik jeg brugt godt og grundigt. Nu skal far så lære at tænke, før han trækker, for ellers bliver han straffet mod en som mig".

På diagrammet er slutstillingen, og der er faktisk mat i 2 for Frank (sort). Ved ikke om far & søn så den - kan I?

- Sigurd

Referat af 7. runde

Så var det afgørelsens time. 4 spillere havde muligheden for at vinde titlen som årets klubmester, og de mødte hinanden indbyrdes, så mere retfærdigt kunne det næsten ikke blive. Michael og Jeppe havde de bedste kort på hånden med 5 point på kontoen, men Henning A. og Morten kunne med sejre over de 2 herrer bringe sig selv i spil til titlen, da de havde 4½ point.

Det blev 2 meget spændende og jævnbyrdige partier, hvor der blev kæmpet indædt og tidsmæssigt helt ud. Som partiet Michael - Henning A. udviklede sig, ville jeg umiddelbart have sat mine sparepenge på Michael, da Hennings bønder var fuldstændig splittede med bl.a. 2 sæt isolerede dobbeltbønder. Men Henning forsvarede sig forbilledligt og endte med at hive det halve point hjem.

Det gav vinderen af opgøret Morten - Jeppe en gylden mulighed, for hvis Michael havde vundet, var det kun Jeppe, der kunne have nået ham - nu kunne begge... Morten undlod som vanligt rokaden og slap denne gang usædvanlig godt fra det, selvom vi var flere, der syntes, det så en del presset ud for Morten. Men Morten fandt hele tiden en udvej (eller også var det Jeppe, der ikke gjorde...). I tidnøden til sidst havde Morten mest tid og det bedste overblik, og mens Jeppe prøvede at finde trækket, der kunne forhindre et tårntab (det fandtes ikke...) løb hans tid ud.

For 3. år i træk skulle klubmesterskabet afgøres på korrektion, og igen var det en meget tæt beregning. Både Michael og Morten stod lige efter 1. beregning med 23½ point. I 2. beregning fik Morten 26 point, mens Michael fik 26½ point, så ny klubmester er Michael, der kan tilføje sin 2. titel i klubbens historie til sit CV.

De sekundære placeringer var jo ikke ligeså interessante, men det var lidt synd for Henning J., at han ikke vandt over Henning M., for han havde stillingen til det. Det kneb bare gevaldigt under slutspillet, hvor Henning M. kom godt igen og vandt partiet. Svend Aage var desværre blevet syg, så Jens nøjedes med at kigge på.

Årsagen til flytningen af klubmesterskabet var at undgå alle de afbud, vi plejer at blive ramt af sidst på sæsonen, og planen lykkedes tilsyneladende, for der var meget få afbud, og de få, der var, blev hurtigt afviklet. Så mon ikke vi har fundet modellen, der skal fortsætte?

- Sigurd

Lad os til sidst give ordet til den nykårede klubmester, der kommenterer sit parti mod Henning A.:

"Som Sigurd skriver var mit parti mod Henning et af de afgørende partier om mesterskabet. Det blev samtidigt et godt og spændende parti. Jeg havde med sort tidligt opnået en meget fordelagtig stilling, som var strategisk vundet grundet Hennings bondestruktur. Og jeg havde – må jeg indrømme – efter blot 8 træk allerede sat et point ind på kontoen, da omtalte bondestruktur var fremkommet, og dronninger var afbyttet. 😊

Jeg var så sejrsikker, at jeg hev Jeppe til side for at aftale, at vi da kunne spille armageddon-lyn om mesterskabet, hvis vi endte á point (underforstået at han også vandt). 😊

Det blev så ikke til noget, men det skal ikke afholde mig fra at foreslå, at vi fremover spiller om mesterskabet ved pointligestilling. Navnlig når vi er så få spillere i turneringen, at det oftest handler om modstanderen i et enkelt parti, og vi ofte er ude i 2. eller 3. korrektion for at afgøre mesterskabet. Samtidig lægges runderne som bekendt heller ikke altid som turneringsformen angiver. Tilfældigheder, tilfældigheder, tilfældigheder…

Nå, I år vandt den bedste spiller trods tilfældighedernes spil… 😊

Spøg til side og tilbage til partiet. Efter den gode start havde jeg brugt lidt tid på dels at forsøge at fiksere Hennings bønder på de for ham forkerte farver og få udviklet mine tårne. I processen havde jeg nok ikke spillet alt for konsekvent, og Henning havde fået ro til at organisere sine officerer. Vi kommer ind efter Hennings 24. træk, hvor han har spillet 24. Td1-d4. Kampen står dels om d-linjen, som jeg vurderede som kritisk, da hvid har et potentielt indbrudsfelt i d6 og d7 (se diagram).

Min helt overordnede plan var at afbytte alle officerer uden at give Henning fribønder, og gå med kongen via h-linjen til h3 og trykke hvids h-bonde. Det ville tvinge hvids konge til forsvar af bonden på f1 og h1, hvorefter jeg kan køre frem med a-bonden og fiksere bønderne på dronningefløjen for til sidst at køre g-bonden frem, bytte mod f3-bonden, og spadsere med kongen mod dronningefløjen og æde bønder.

Hennings træk vanskeliggør dog planen, da afbytninger vil ”strække” hans dobbeltbønder ud. Her gik jeg lidt i tænkeboksen, for pludselig kunne jeg godt se, at det ikke blev helt let at køre hjem. Henning (og jeg) tror, han kan stabilisere stillingen ved at placere sine officerer så bondestrukturen bliver rettet ud, hvis jeg afbytter. Og indrømmet, jeg troede også, at det er godt for ham, hvis jeg bytter igennem, så han får bønder på 4. række. Så jeg besluttede ikke at bruge ressourcer på at kigge på den løsning – det var den første fejl! Man skal vide og ikke tro.

I stedet brugte jeg så meget tid på at finde og håndtere alternativ løsning, at jeg begyndte at komme lidt i tidnød. Jeg havde ca. 5 min. tilbage og Henning ca. 15, da jeg fandt følgende:

24. – Lxe4! 25. Texe4, Txe4. 26. fxe4. Så fik han den ene dobbeltbonde ”strukket ud”. Havde jeg nu spillet 26. – Txd4. 27. cxd4 havde han også fået den anden dobbeltbonde ”strukket ud”. Det ønskede jeg som sagt ikke, men hvis jeg havde brugt lidt tid på stillingen, frem for at spille videre på planen fra træk 24, havde jeg måske set, at stillingen er klart vundet (indrømmet, det var først da computeren siger +6 til mig, at jeg har ulejliget mig med overhovedet at stoppe op og studere stillingen).  Og ja, jeg står klart til gevinst, hvis jeg tager hans tårn. Følges der op med det naturlige g5-g4 er sorts plan tydelig! Sorts konge kan let vogte over hvids centrumsbønder. Bondemajoriteten på kongefløjen gør, at hvids konge skal vogte dem, alt imens jeg med dronningebønderne med lethed kan skabe en fribonde, som hvids konge er for overbelastet til at håndtere.

Nå, min plan var nu også ok om end langt fra så overbevisende 26. - , Te8 (giver d-linjen). 27. f3, Te5(?) Ikke det stærkeste, men stadig ok. 28. Td6+, Kg7. 29. Td7+, Kg6. 30. Txb7. (se diagram)

Hertil havde jeg siden træk 24 nærmest trukket á tempo, hvilket havde givet lidt tid på uret. Planen havde hele tiden været nu at spille g5-g4!, men frem for også at spille det á tempo, skader det vel ikke lige at tænke lidt over alternativer såsom det spændende Txc5. JO!!! Hvis det betyder, man lader sig friste og vandre ud af en forkert vej, så er det skidt at tænke på at (af)bryde den gode plan: 31.  - g4. 32. fxg4, f3. 33. Kd2, Txe4 havde jeg egentligt set vundet. Monsteret giver mig godt nok ”kun” ca. +1,5, men hvids stilling er svær at forsvare med få minutter på uret.  Og sorts konge står aktivt i forhold til at æde kongebønder samtidig med at tårn afskærer hvids konge.

Jeg lod Caissa forføre mig på en lille vandretur og spillede 30. - , Txc5? (Monsteret giver herefter 0,00, altså remis – i teorien). 31. Kc2 (ikke Kb2 p.g.a Tb5 med sort gevinst grundet g5-g4), 31. -, Ta5. 32. Tc7, Tc5? Jeg indså nu, at jeg havde spillet forkert i træk 30 og vil desperat forsøge i den gensidige tidnød at implementere min oprindelige plan med g5-g4 fremstødet. I virkeligheden begynder jeg at stå til tab! Det naturlige c6-c5 eller Txa3 ville holde stillingen i ”remis-balance”. 33. Txa7, g4. 34 fxg4 = med remistilbud. Min plan var nu at spille 34. – f3. 35 Kd2, Txc3, men jeg kunne se, at Henning kunne komme tilbage og dække bondens videre fremfærd. Og det hele virkede lige pludseligt så håbløst efter at have stået så godt! Og da jeg – så vidt jeg husker – tidligere har tabt to gange til Henning efter at have afslået remistilbud, besluttede jeg med 10 sek. tilbage at tage remisen. At det så viste sig at være nok til titlen var lidt en trøst, meeen det føltes lidt som et tabt parti alligevel.

Men spændende og helt klart det bedste og sjoveste af mine partier i turneringen. Og for en gang skyld uden at jeg lavede en mega bommert ud på aftenen".