Forside

Velkommen!



Se dig omkring og bliv inspireret.

Du har fundet Sydøstlolland Skakklubs hjemmeside, og det, håber vi, går forhåbentlig hen og bliver en god oplevelse, der - hvem ved? - måske giver dig lyst til mere...


Her finder du alt om klubben og dens medlemmer, hvad de laver, hvem de er, og hvordan det går dem i diverse turneringer i ind- og udland.


Du kan selvfølgelig også finde ud af, hvordan du bliver en del af dette tankesportsfællesskab. Du kan kontakte formanden via kontaktformularen i topbjælken eller se kontaktdata nederst på siderne.


Og så kan du ikke mindst lære en masse om skak her på siden, uanset om du er begynder eller øvet.

Seneste skaknyheder

29. januar 2023

ENDNU EN STORSEJR


1.-holdet er vist inde i en stime. Det blev til endnu en stor sejr, denne gang på 6½-1½, da Faxe 2 gæstede vores lokaler.

Status er nu, at GBS 1 og Maribo 1 ligger side om side på 1. pladsen i mesterrækken med lige mange både bræt- og matchpoint. Mere spændende kan det næsten ikke være.

25. januar 2023

SIGURD BLEV KLUBMESTER


Der var lagt op til en spændende afslutning på årets klubmesterskab. Både Sigurd, Michael og Henning kunne vinde titlen. De 2 sidstnævnte skulle mødes, mens Sigurd skulle møde Jakob Bjerregaard.

Henning gjorde, hvad han kunne, da han vandt over Michael, men det betød så, at Sigurd selv kunne afgøre det - og det gjorde han så.

17. januar 2023

LILLE SEJR TIL 2.-HOLDET


Med en kneben sejr på 4½-3½ over Præstø 2 fik vores 2.-hold konsolideret deres 3. plads. Det lader til at holdet holder sig i A-rækken med en placering i den gode ende af tabellen.

15. januar 2023

KÆMPE SEJR TIL FØRSTEHOLDET


Man skulle ikke tro, forrige rundes storsejr kunne overgås, men det kunne den. Med de helt utrolige cifre 7½-½ blev Køge 3 besejret.

Det betyder, at 1.-holdet stadig ligger nummer 2 i Mesterrækken, men der blev halet 4 point ind på Maribo, så holdet nu kun er ½ point bag Maribo.

9. januar 2023

L-F MESTERSKAB I HURTIGSKAK


22 spillere fra hele landet (og en enkelt fra Litauen) deltog i turneringen, som var tilbage efter 2 års Coronapause. Heraf var 6 af dem fra SLS.

Ingen af vores spillere fik præmie eller titel, men det var tæt på.

3. januar 2023

KLUBMESTERSKAB I HURTIGSKAK


2. afdeling af klubmesterskabet i hurtigskak er afviklet, og det tegner til et parløb om titlen mellem Michael og Sigurd. De er som de eneste begge ubesejrede og mødes i 3. og sidste afdeling d. 14. februar.

6. december 2022

OGSÅ STORSEJR TIL 2.-HOLDET


Den første hjemmekamp i de nye lokaler hos Ældresagen i Nykøbing gik rigtig godt. En storsejr på 6-2 over Skovbos 1.-hold placerer vores 2.-hold på en foreløbig 3. plads.

5. december 2022

STORSEJR TIL FØRSTEHOLDET


Med de imponerende cifre 7-1 over Dianalund 1 genoptog 1.-holdet jagten på oprykningen efter sidste rundes lidt for store nederlag til Maribo.Holdet ligger nu nummer 2 i Mesterrækken.

27. november 2022

ERIK TIL SKOVBO HURTIGSKAK


Erik - nystartet medlem - har vist besluttet sig for at få indhentet over 20 års skakpause ved hurtigst muligt at komme i træning. Det betyder deltagelse i et par hurtigskak-turneringer, og referatet fra den første kommer her.

19. oktober 2022

JENS VANDT BANKE RUST


I turneringens sidste topopgør lykkedes det Jens at vinde over Sigurd, og dermed satte han sig tungt på 1. pladsen med 5/6 - og tilmed ubesejret!

2 Nykøbing-spillere deltes om 2. pladsen.

22. august 2022

L-F RESULTAT SOM FORVENTET


Jens og Sigurd havde begge fornøjelsen af at spille med i øverste gruppe om selve titlen

ved det årlige L-F Mesterskab i Maribo.

Der skete ingen overraskelser i de 2 lokale spilleres resultater. De fulgte næsten helt slavisk den forventede score og endte som nr. 4 og 5.

9. august 2022

MARIBOS  3. WEEKEND EMT


Sigurd har spillet med i ovenstående turnering. Det blev ikke til så mange point, men den forventede score var også lav.

Til gengæld deltog en næsten navnebror, og det afstedkom lidt slægtshistorisk vidensudveksling.

8. august 2022

MICHAEL I MAGDEBURG


Michael har været i Tyskland igen. Denne gang i Magdeburg, hvor han deltog i det åbne seniormesterskab i Sachsen-Anhalt sammen med sin århusianske skak-buddy Jakob.

Det er der kommet et rigtig godt og fyldigt referat i vanlig Michael-stil ud af.

Fra webmaster

Indlæg til hjemmesiden


Indlæg behøver ikke være alenlange referater med diagrammer og partigennemgange, men disse er også meget velkomne. En kort sms eller mail er alt, hvad der nogle gange behøves. Stavefejl og grammatik skal I ikke bekymre jer om - det skal redaktøren nok luge ud i.


En kort kommentar til et spillet parti i klubben eller i en holdkamp er nok til, at et turneringsreferat bliver peppet gevaldigt op.

Se f.eks. referaterne fra 1.-holdets kampe i sæson 18/19.


Så kom til tasterne og sæt jeres præg på siden!


Redaktøren venter tålmodigt!

Deadlines m.m.


Da redaktøren har nogle få andre - i skakmæssig henseende ubetydelige - forpligtelser såsom familie og arbejde, må der forventes nogen ekspeditionstid på indlæg til hjemmesiden. Typisk vil de længere indlæg blive behandlet i weekenden, mens de mere overskuelige bliver ordnet løbende.

Sådan cirka...

Korte nyheder

17. januar 2023

GBS 3 TABTE KNEBENT 1½-2½


Sidst var det Næstved 3, der blev tabt stort til. Denne gang var nederlaget mere behersket til Næstved 2.

Laurits var ellers foran med en officer på 3. brættet, men blev "snydt" ud på de små timer med en evigskak.

7. december 2022

GBS 3 TABTE STORT TIL NÆSTVED


Med en spiller for lidt var GBS 3 bagud allerede før start. Men det skulle blive værre. De tabte med hele ½-3½ til et stærkt Næstvedhold.

2. november 2022

GBS 3 VANDT DERES FØRSTE KAMP


Selvom der ikke er nogen fra SLS med på vores fælles 3.-hold, skal det da lige nævnes, at holdet har vundet 3-1 over Faxe 4 i sæsonens første holdkamp i B-rækken.

26. oktober 2022

NY KLUBMESTER I LYNSKAK


Årets klubmesterskab i lynskak blev afviklet med 6 deltagere. Vi spillede dobbeltrunde, så alle mødte hinanden 2 gange.

Efter en spændende afslutning, hvor mesterskabet først blev placeret i sidste parti, blev Michael V. Nielsen vinder med 8½ point af 10 mulige. Henning snublede over Jens i sidste parti og blev dermed nr. 2 med 8 point.

22. august 2022

FAMILIEDAG I KETTINGE


SLS var med, da foreningerne i Kettinge og omegn samledes om at præsentere deres forening.

Der blev arrangeret en lille hurtigskak turnering, mens et par medlemmer tog godt imod de besøgende.

Læs reportagen og se billederne.

6. juli 2022

6 SAMLEDE AFFALD I NYSTED


Jens, Svend Aage, Sigurd, Jon, Michael og hans kone Mille var mødt op lørdag d. 25/6 for at samle affald i Nysted. Det blev til 3 timer med nyttig indsamling af skrald, som der faktisk ikke var særlig meget af, og hyggeligt samvær og frokost.

Sidenhen er der gået 3.000 kr. ind på klubbens konto, som tak for indsatsen.

Diverse

22. januar 2023

ROS TIL SAMARBEJDE


Hej alle i SLS.Jeg vil gerne på Nykøbing F. Skakklubs spilleres vegne takke jer alle for den måde, I har taget imod os på. Det har været en succes i vores øjne med dette samarbejde.Både på holdskakken og til turneringerne ovre ved jer.Vi glæder os til at se, hvad holdturneringen ender med (måske oprykning), og hvad fremtiden bringer. Vi er slet ikke i tvivl om, at dette er vejen frem for os.

Vh. Jakob Bjerregaard

13. oktober 2022

PORTRÆT AF ERIK RISOM


Nu kan vi allesammen lære lidt mere om vores nye medlem Erik Risom. Han har bidraget med sin tilgang til skakken.

25. februar 2022

PARTIER TIL HJEMMESIDEN


Jens har lavet en vejledning til, hvordan man rimelig simpelt kan få sit parti fra f.eks. Fritz eller ChessBase til at se ud som her til venstre på hjemmesiden.

Samtidig vil det være en kæmpe lettelse for redaktøren.

Prøv det endelig!

17. marts 2017

LOG-IN TIL DSU


Hvis I ikke allerede har et personligt log-in til DSU, så få det. Så kan I bl.a. selv føre jeres personlige oplysninger ajour. Dermed kommer det hele med, når I tilmelder jer en turnering, og turneringsarrangøren kan f.eks. sende jer en email eller ringe/sms til jer med vigtige oplysninger om turneringen.

Det sker i klubben:


Nye medlemmer samt tilskuere er særdeles velkomne.


2023

JANUAR:

Mandag d. 30. kl. 19.30: GBS 2 spiller hjemme mod Sorø 1


FEBRUAR:

Tirsdag d. 7. kl. 19: SLS Open - 1/7

Tirsdag d. 14. kl. 19: Klubmesterskab i hurtigskak - 3

Tirsdag d. 21. kl. 19: SLS Open - 2/7

Søndag d. 26. kl. 12: GBS 1 spiller ude mod Holbæk 2

Mandag d. 27. kl. 19.30: GBS 2 spiller hjemme mod Korsør 1

GBS 3 spiller ude mod Møn 1


MARTS:

Tirsdag d. 7. kl. 19: SLS Open - 3/7

Søndag d. 12. kl. 12: GBS 1 spiller mod Nykøbing Sj. 1

- kampen spilles i Dianalund

Mandag d. 13. kl. 19.30: GBS 2 spiller mod Kalundborg 2

- kampen spilles i Haslev

GBS 3 spiller mod Skovbo 2

- kampen spilles i Stege

Tirsdag d. 21. kl. 19: SLS Open - 4/7

Tirsdag d. 28. kl. 19: SLS Open - 5/7


APRIL:

Tirsdag d. 4. kl. 19: SLS Open - udsatte partier

Tirsdag d. 11. kl. 19: SLS Open - 6/7

Tirsdag d. 18. kl. 19: SLS Open - 7/7

Tirsdag d. 25. kl. 19: Generalforsamling

- kun for medlemmer

danmission nysted
thRBF09QK3
thPXZR6VUA
danmission nysted
smiley skak
th9IAR0VHM
stjerneskak
images (11)
images (1)
danmission nysted
images (3)
images (8)
th8M3WVLCW
thC39QGZFY
thB2QWWPUN
thOE7E5DJS