Maribos 3. Weekend

MARIBOS  3. WEEKEND TURNERING

1. runde


Beslutningen om deltagelse blev først taget dagen før start. Jeg havde længe haft kig på turneringen, men sad lidt på hænderne og fulgte tilmeldingerne, som ikke var prangende. Få dage før hjalp det en del på det, og ved tilmeldingsfristens udløb manglede turneringen 1 spiller for at være til to 6-mandsgrupper. Så jeg meldte mig under fanerne og kunne deltage i gruppe 1 som næstlavestratet. Mit yndlingsudgangspunkt...

Samtidig havde arrangørerne dog modtaget en sygemelding, så vi var alligevel kun 11 til start - gruppe 2 spillede med 5 deltagere.


Første runde fredag aften bød på et deja vue fra Nyk. F. Byturnering, hvor jeg også mødte Erik Løveid fra Helsingør fredag aften. Dengang gik det ikke så godt, men denne gang havde jeg haft en rolig dag og følte mig frisk, hvorimod Erik kom halsende i sidste øjeblik, vistnok efter noget arbejde. Så udgangspunktet var vist byttet om, farverne også, og resultatet blev det ligeledes. Det blev et langt parti - aftenens længste - som endte med, at mine 2 springere gjorde for mange kunster til, at Erik i nærmest "Michaelsk" tidnød kunne styre dem.


Iøvrigt en meget sort aften i Maribo... Alle partier i turneringen blev vundet af sort...

2. + 3. runde


Lørdag morgen ringede dommer Henning Jakobsen for at meddele mig, at dagens første modstander, Peter Thomsen, havde måttet trække sig fra turneringen med en sygemelding, så mødetidspunktet var udsat til 15.00. Ærgerligt da der røg et af mine 2 hvide partier, og det også var en af de kampe, der burde kunne vindes og dermed sikre den forventede score. Men alligevel også lidt luksus at møde så sent. Dermed faldt min forventede score til 1,1, og jeg kunne møde frisk op til 3. runde.


Det var der også brug for, da jeg skulle møde den stærke Præstø-junior Oscar Koch-Müller med 2073 i rating. (Han slog GM Henrik Danielsen ved Nyk. F. Byturnering). Partiet kan I se til højre.


Partiet udviklede sig faktisk rigtig godt set med mine "sorte" øjne. Lige indtil træk 24 har jeg spillet som hjemmedatamatens våde drøm (næsten). Her er en af overvejelserne at spille 24. -, T3f4, som havde været det rigtige træk. Men jeg valgte desværre dronningafbytningen, som åbner h-linjen for hvid, og det var ellers et af mine argumenter for ikke at bytte af. Men man har som bekendt et standpunkt, til man har glemt det...


Trækket efter sælger jeg en officer, og så gad jeg kun 1 træk mere. 

4. + 5. runde


De falder som fluer i Maribo! 3. dagen oprandt med den 3. sygemelding i turneringen. Denne gang var det min modstander fra i fredags, Erik Løveid, der måtte melde fra. Det betød en noget flad afslutning på turneringen. Gruppe 2 spillede deres 2 runder så hurtigt, at de var færdige med begge runder, før gruppe 1 var færdig med 4. runde.


Jeg mødte i dagens første runde Henning Nielsen fra Maribo for Gud ved hvilken gang. Og resultatet blev det (næsten) sædvanlige - jeg tabte. Jeg var dog med de første 22 træk, men overså så et modtræk til et springeroffer fra min side. Derefter var det spil til ét mål de næste 13 træk. Jeg var ellers rigtig godt med, og iflg. hjemmedatamaten til tider endog decideret på vej mod gevinst. Men da jeg ikke er udstyret med processorkraft nok, må jeg bare erkende, at jeg tabte til en bedre og mere rutineret spiller - igen...


Så måtte jeg ellers vente til min sidste modstander var færdig. Det gjorde jeg i selskab med bl.a. hans kæreste. Min modstander i sidste runde var nemlig Anton Mehmet Yildiz Marthedal - en god dansk/tyrkisk blanding, og efternavnet er jo temmelig tæt på mit, som jeg har giftet mig til. Nu er det sådan, at jeg tilfældigvis ved, at min stavemåde er resultatet af en skrivefejl hos en eller anden kirkebogsfører, der havde kigget for dybt i glasset med altervin... Der sneg sig et "n" ind i navnet. Havde denne kirkebogsfører været mere ædruelig, havde Anton og jeg haft helt samme lidt specielle efternavn. Jeg har en kone, der er lidt slægtshistorisk interesseret, og derfor udfrittede jeg Antons kæreste om hans ophav, når nu han selv sad og boksede med Oskar. Og jo - hans mors familie stammer fra Fyn, hvor navnet Marthedal kommer fra, og det samme gør min kones familie på hendes mors side. Og allerede under min snak med kæresten Veronika bliver jeg klar over flere sammenfald, som må uddybes senere med Anton.


Omsider fik Oskar og Anton snøvlet sig færdig, og efter ½ times frokost var vi så klar til at mødes som de eneste i hele spillelokalet. Alle andre var færdige! Det blev en hurtig omgang, hvor jeg med de hvide brikker bare var oppe mod en bedre modstander. En god times tid så var den ged barberet. Men min efteranalyse på hjemmedatamaten gav alligevel et interessant input.


I diagramstillingen mener jeg mig nødsaget til at slå sorts springer med f-bonden for at undgå Sc4, der fanger tårnet. Men 19. fxe4 er samtidig tabstrækket i en ellers lige stilling, fordi der kommer en fiks lille kombi efterfølgende: 19. -, Lg5 20. Le3, Sg4! Et smart træk, som jeg godt så, inden det blev udført - bare ikke inden mit 19. træk. Jeg kan nu vælge mellem mat eller officerstab.


Men prøv lige at se en anden variant end mit kvalitetstabsscenarie efter slag med løberen: 19. Lxe4, Sc4 20. Sxe6!, fxe6 21. Td7 - og nu står hvid til gevinst. Selvfølgelig behøver sort ikke at slå springeren, men kan spille 20. -, De5, hvilket giver lige spil med en minimal fordel til hvid. Bare jeg dog havde set den, men min analyse stoppede efter at tårnet blev "fanget"...


Så kunne vi komme tilbage til slægtskabforholdene. For at gøre en lang historie kort var der rigtig mange sammenfald imellem de oplysninger, Anton havde samlet om sin danske del af familien gennem en slægtshistorisk interesseret onkel, og de oplysninger, min kone har samlet. Så et eller andet sted meget langt tilbage i anerne er Anton og min kone måske i familie. Det vil en yderligere granskning måske afklare. Anton sender mig de oplysninger, han har. Danmark er et lille land...


Slut på turneringen. Kun et enkelt point, men stort set det forventede. En turnering der desværre blev slået lidt i stykker af sygdom, men det er der jo ligesom ikke nogen, der kan gøre for. Jeg er sådan set tilfreds.

Skrevet af:

Sigurd Marthendal