Jens' side

Jens' turneringsoplevelser

Faxe Dag EMT


27/9 2018:

Jeg deltager i Faxe dags-EMT her i september-oktober. Som enkelte måske ved (!), er jeg gået på efterløn, og har derfor tid til sådan noget en almindelig  onsdag eftermiddag.


Det er en fin turnering, og jeg synes det virker som om jeg er lidt mere frisk til at spille i dagslys…


På forhånd havde jeg planlagt at forsøge at spille solidt – ”safety first” – og ikke tage for mange unødige chancer. Det har forfulgt mig lidt på det sidste; at jeg har taget forkerte beslutninger i forsøget på at spille aggressivt.


Det udlæg har givet tre remisser i de første tre runder, og en gevinst i fjerde runde, hvorefter jeg har 2½ point i turneringen efter 4. runde.


Det kunne dog have været tre point, hvis jeg havde fundet de rigtige træk i denne stilling (se diagram).


Interesserede kan jo forsøge sig inden de kigger på løsningen, som Sigurd nok vil gemme af vejen et andet sted på siden 😊

(Og det har Sigurd så gjort nederst til højre på siden - red.)


Jeg kunne ikke finde det. Jeg spillede Lg5 og fik dronningen ind på g7 via h6, men sort snor sig desværre af krogen.


Stillingen er stadigvæk vundet, men det hele fes ud i et slutspil, hvor jeg tilbød remis i en bedre stilling, fordi jeg havde en oplevelse af mistet kontrol, og af at mine fordele stille og roligt smuldrede.


11/11 2018:

Turneringen sluttede med 4 point for mit vedkommende; en gevinst, en remis og et tab i de sidste 3 runder. Det var en smule over min forventede score, og derfor sådan set ok, men jeg er selv ikke tilfreds med mit spil. Det er for usikkert i stillingsvurderinger fra min side, og så mangler jeg også at kunne se mulighederne, når de faktisk er der.


Mit parti i 5. runde mod Aage Hansen er meget symptomatisk. Jeg får fordel efter åbningen, jeg fumler i midtspillet, og står klart til tab. Derefter griber jeg det sidste halmstrå og snyder ham på målstregen. Pointet er godt nok, men der er ingen grund til at være stolt af begivenhederne i øvrigt.


Diagram 1

Diagram 3

Diagram 5

Diagram 2

I diagram 1 har hvid lige spillet 0-0, og jeg inspireres helt ukoncentreret til det samme. Det er ikke særlig ”smart”, for Aage svarer selvfølgelig med Sxd5, hvorefter han vinder ”sin” bonde tilbage. Det bedste sorte træk er Sb3.


Således sat tilbage spiller jeg på remis. Aage kører korrekt sin konge til dronningefløjen. Efter 33. -,Lf3 tænker jeg stadig at remis’en er inden for rækkevidde ( se diagram 2), men Hvid spiller – selvfølgelig – 34. a5. Det kan sort ikke holde.

Fritz er 2½ minut om at finde trækket, der skal analyseres 13 træk frem, men en menneskelig spiller bør kunne se, at sort ikke kan holde sammen på lortet ☹. Aage spillede det i hvert fald helt uden tøven.


Således hensat til afdelingen for fup og fiduser skal jeg enten prøve noget nu, eller opleve hvid spise bonden på a6, træde til side med kongen og køre kandidaten på a5 i mål til dronning.


Kan sorts f-bonde nå til forvandligsfeltet, uden hvid kan forhindre det? (Se diagram 3) Det er faktisk ligegyldigt at regne på det nu. Hvid vinder uanset hvad sort ellers gør. Så 37. -, Lxg5. Fast tag i rattet og ”pedal to the metal”…


Diagram 4

Hvids ressource består i at spille Lc5, selv om det opgiver bonden på e5. I denne stilling (se diagram 4) bør han endda spille Kb6 først. Han vælger heldigvis 39. Ld1, hvorefter jeg spiller 39. -, d5+. Kongen snolder et tempo op, fordi den ikke gik til b6 før. Nu er trækket imidlertid Kc5, men hvem tænker på det i ærgrelse over ikke at være gået til b6, mens tid var. 😊


Så hvid spiller kongen til b6, men nu er det ikke længere det bedste.


Få træk senere (se diagram 5) har hvid sin sidste chance for at spille Lc5 – det har længe været det rigtige træk. Men når en mand ikke vil, så vil han ikke… Bonden på e5 er yndlingsbarnet, som udvikler sig til en forkælet møgunge, som bør sættes ud.


Og nu indebærer Lc5 også en ofring af løberen på e7 efterfulgt af lige spil. Det er ikke nemt, når man som hvid må føle chokoladen forvandle sig til eddike i munden.


Partiet slutter med 43. Lg4+, Lf5. 44. Lxf5+, Kxf5 45. Kxb5, f1D 0-1.

2019

Maribo Klosterturnering


11/4 2019:

I første runde spillede jeg hvid mod Svend Erik, og efter nogle træk er vi nået til denne stilling til højre:


Jeg har spillet ”min” Wienergambit: 1. e4, e5 2. Sc3, Sf6 3. f4, og Svend Erik havde forberedt sig på den rigtige fortsættelse, som du, kære læser, selv må finde 😊. Så stillingen er i balance. Hvad skal hvid nu spille? Jeg vælger den ringere fortsættelse, i det jeg overvurderer sorts spil med Da5, c5, Sc6 osv. Jeg spiller c4 og følger op med Db3.


Det er der ingen grund til. Hvid skal spille sit eget spil med Dg3 og Sf3. Det er udvikling med tempogevinst, og det eneste fornuftige. Trækket c4 taber ikke, men opfølgningen Db3 er dårlig. Uden den rigtige plan laver jeg en del ukurante træk og taber den første runde til Svend Erik, der i øvrigt havde revanche til gode.


I anden runde skulle jeg møde Leif Aaen, som heldigvis er ved at komme tilbage til skak efter en længere pause. Leif og jeg har spillet en del gode partier for en del år siden i Nykøbing F. Skakklub. Leif er nok lidt rusten, i hvert fald har han som hvid mistet materiale, men står nu i stillingen til at vinde det igen, hvis han slår løberen på b7. Det gør han så, uden at have gjort sig helt bevidst om den efterfølgende mat i 4, som læseren jo passende kan prøve at finde i diagrammet til højre.


Så efter to runder har jeg det forventede ene point. Jeg er lidt træt af, at jeg ikke kan spille bedre mod Svend Erik, men han er en stærk spiller, der - hvis han ellers spiller op til sit niveau - kan slå de fleste, og han er da også alene i spidsen for gruppen med to point efter to runder.

2022

Maribo Klosterturnering


Tilmeldingerne til dette års Kloster EMT var svagere end de plejer at være, så jeg har trukket det lod at blive kastet for løverne i den øverste gruppe. Min forventede score er 1,3 af 5.


1. runde var mod Carsten Nielsen, som er den eneste, jeg ratingmæssigt burde have en chance mod.

Desværre går det jo sjældent som præsten prædiker, og i første runde indkasserede jeg et nederlag mod en fint spillende Carsten. Så jeg havde set for mig, at jeg nok måtte gå gennem en turnering i Maribo uden point.


Heldigvis går det jo sjældent som præsten prædiker…. 😊

I 2. runde mod Henrik Sandberg (1933 og næsthøjest ratet - red.) havde jeg et fint parti, som blev en hel ”miniature”, der er værd at vise frem.


Henrik laver én fejl i træk 14. Selv spiller jeg alle de gode træk. Det er godt for selvtilliden, der har fået lidt skrammer på det sidste.

3. runde i Maribo Klosterturnering var mod Henning Nielsen, der på forhånd må siges at være klar favorit. Jeg havde i hvert fald ikke sat næsen op efter andet end at prøve at spille uden for mange fejl.


Efter et udmærket spil er vi nået til træk 31. Jeg har ofret en løber for at få mine sorte tårne i den imponerende position i diagrammet. 

Hvid har lige reddet situationen med 30. Sd2 og 31. Kd1, og Henning kommer fra det hele med en bonde i overskud. 

Det troede vi i hvert fald begge to, og heller ikke i efteranalyserne, hvor ”uglerne” hjalp til, kunne vi finde det rigtige, sorte træk. Jeg tabte 10 træk senere, efter at have slået tårnet på b1. 

Det rigtige træk er 31. -, Txc2 ! ”Fritz” siger +8 til sort. 

 

Hvid kan ikke slå Ta1 pga.. trækkene Txd2+ med Kc1 og mat i få træk, eller Ke1 med Sxc2, Sxa1 og c-bonden bliver dronning. Han når ikke at spille mat i bunden (Ta8)  – hvad jeg var en del bange for. 

Er jeg ærgerlig? Gæt selv 😊. Men jeg er også glad for at have spillet et fint parti, og som jeg altid siger; på vores niveau kommer chancen i ethvert parti, det gælder bare om at gribe den, når den er der. 

I fjerde runde var min modstander Svend-Erik, som jeg ofte har spændende partier mod. De fleste gange med sejr til Svend-Erik.

Denne gang gik det dog anderledes. Svend-Erik lavede fejl i åbningen, og selvom jeg ikke spillede det bedste hele tiden, lykkedes det at hive sejren i land.


Mest interessant for andre er måske stillingen efter sorts 10. -, Lf5 (diagrammet). Plyndringstogtet har jo sat mig tilbage positionelt, og det skal håndteres.


Jeg vælger at bringe min mætte og velnærede dronning i sikkerhed med trækket Dh4. Det er indledningen til en mindre god plan, som sætter Svend-Erik i stand til at få et godt initiativ. Det rigtige træk er f3, som tvinger den sorte springer til g5, hvor jeg kan bytte den af med Lxg5, og hvor sort får en kedelig dobbeltbonde på g6 og g5.

Derefter er det ikke muligt for sort at genere min dronning, og jeg har Lxc6, rokaden og trækket Sd2 uden yderligere problemer.

Så sluttede Klosterturneringen i Maribo. For mig med et resultat over forventet. 2½ point og 50% score i det stærke selskab. Forud havde jeg solgt det hele for mindre score, men som Henning A. siger: Skak skal spilles.


Min modstander havde glemt, at der var runde i turneringen(!?), så forsinket 40 minutter startede han (med hvid) som lyn og torden med den gambit i Hollandsk, som vi har øvet os i mange gange. Det kunne han jo ikke vide😊. Den plejer nu at være 1.d4, f5 2.h3,Sf6 3.g4 osv… Så jeg undlod at tage imod, hvad man godt kan gøre, selvom trækfølgen er anderledes (bare man husker at spille d5).


Jeg spillede hele partiet uden fejl. Fritz har et par forbedringsforslag, men ikke noget afgørende. Så helt tilfredsstillende parti og turnering. Det er betydeligt nemmere at lave et par få point når man er underratet, end det er at score mange point i et svagere selskab.

2018

Skrevet af:

Jens Peter Petersen

Løsning på Jens' lille opgave.


Hvid skal spille Lh6, som tvinger sort til at spille Kg8, derefter følger hvids e6!, som rømmer feltet e5 til den hvide dronning (Dg7, mat), samtidigt med at løberen på d7 er truet. Tja, tja…bum – bum…hvor svært er dét lige 😊