Faxe Weekend EMT Efterår 21

Faxe Weekend EMT Efterår 2021

Skrevet af:

Henning Andersen

Fire mand - Jens, Henning A. og Michael fra SLS var blevet enige om at prøve lykken i Faxe. Sidste mand var Michaels søn Laurits, som godt nok er medlem af Nykøbing F. Skakklub. Til gengæld var han topscorer med 4 af fem. Det gav en andenplads.

Vi andre delte pænt med de fremmødte. Det blev til 2,5 point til os andre og både Michael og jeg fik delte andenpladser!  - Ja, - modstanden var hård.I min gruppe var der hele tre meget lovende juniorer på 14 - 15 år, og en kvinde. Selv var jeg ene “Grand Old man”. Dette levede jeg også op til i første runde. Jeg var færdig som sidste mand. Hjemme i Nysted omkring kl. 00.45, men jeg havde været en gentleman og tabt til vores kvindelige spiller!!!

Næste formiddag gik jeg til den og fik en remis og en gevinst mod to meget lovende unge spillere. Det gav lidt bedre på humøret under hjemturen til Nysted lørdag aften.

Søndag formiddag tog jeg remis efter et par timer. Vi var begge trætte og lavede hver et par pæne “skønhedsfejl”. Sluttede sidste runde af med en kamp-remis. Den unge junior ville vinde, men tilbød til sidst remis. Han stod i underkanten, - men efter 15- 16 timers intensiv skak var den gamle blevet træt. Så jeg tog imod.

Skak skal spilles, og Faxe weekend er noget jeg kan anbefale!!!

Skrevet af:

Jens Peter Petersen

Jeg havde kigget lidt efter en turnering i nærheden, og da jeg så så tilmeldingerne til Faxe Weekend EMT benyttede jeg chancen for at dele kørslen og få noget selskab. Det er jo langt det hyggeligste.

Haslev og Faxe skakklubber har slået sig sammen, og turneringen blev afviklet på det tidligere lærerseminarium i Haslev, i deres festsal - det hedder nu ”Kulturnariet” - , under særdeles fine forhold og med masser af plads omkring de enkelte partier. Godt i denne post-corona tid, hvor risikoen for smitte igen spirer frem.

Der kom rart mange tilmeldinger, og turneringen blev afviklet i seks 6-mands grupper, som alle blev meget jævnbyrdige. Det giver en god sportslig afvikling, og det stiller også krav til den enkelte spiller om at være skarp i alle partier.


Jeg lagde ud mod Svend-Erik Wehlast, der som måske bekendt er formand i Faxe. Jeg har jo samlet partier gennem snart 50 år, men til min store overraskelse havde jeg ingen mod Svend-Erik. Dybt mærkeligt, men jeg slog intuitionen til og besluttede mig for, at han da nok er en 1.d4,.- mand, så jeg havde støvet en gammel kærlighed af til lejligheden. Vi spillede Hollandsk ( 1.d4, f5 ), og jeg stod fint gennem hele partiet, indtil Svend-Erik fik et godt træk placeret. Han var nok påvirket af de foregående trængsler, og opløftet af sin umiddelbare medgang syntes han vel, han kunne tillade sig at tilbyde remis. Skakspillere med pli tilbyder jo ikke remis i en underlegen stilling. Eller?

Få sekunder efter blev det så uddybet: ”Hvad er det jeg sidder og siger?”. Trækket var nemlig lidt mere end godt, så jeg takkede da ja til den flinke mand. 😊

 Stillingen til højre efter 30. Lxf6 og remistilbud.


Lørdag formiddag skulle jeg så spille hvid mod Ohran Alic. Ohran har tidligere spillet Fransk ( 1.e4, e6 ) mod mig. Den åbning bruger jeg selv, og jeg havde da også forberedt en lille fiks sag. Men sådan gik det ikke. Ohran spillede Russisk ( 1.e4, e5 2.Sf3, Sf6) Det kunne jeg ikke finde ud af, og min stilling gik fra dårlig, over værre til slem og sluttede helt elendigt. Surt, men helt fortjent. Ohran spillede udelukkende de bedste eller næstbedste træk ifølge min ”roommate” Fritz.


Lørdag eftermiddag var det så Bjørn Johannsen på den anden side af brættet. Moralen var god, jeg havde netop vundet over ham i holdturneringen. Det gik også fint i begyndelsen, men rigtig hul på ham fik jeg ikke. Jeg åbnede fejlagtigt stillingen, så hans ene tårn blev aktivt. Det gav ham en fordel, som han dog ikke udnyttede rigtigt. Jeg fik udlignet og partiet endte remis på Bjørns forslag.

I diagrammet spillede jeg 22. -, d5, hvilket er en positionel fejl. Et af hvids problemer er tårnet på c2, og efter det spillede 22.-,d5 23. cxd5, cxd5 er tårnet pludselig herre over c-linjen.


Status efter 3. runde var et point via to heldige remiser. Det var overhovedet ikke nogen rar fornemmelse. Specielt ikke fordi jeg i mit tabsparti havde været helt væk, så der var i den grad brug for damage control for ikke at lave en hel fiasko.


I fjerde runde ventede en juniorspiller fra Amager, Anton Wehding. Jeg havde meget lyst til at vinde det parti 😊 Jeg stod også tykt til gevinst, men magtede ikke at sømme kistelåget fast. Meget surt, for overseelsen er helt latterlig. Den får nu et diagram alligevel, i håbet om at nogen kan lære et eller andet. Så er min absence da ikke helt spildt.

Hvordan kommer en af bønderne i mål? Jeg spiller Kd7. Det er ikke et dårligt træk i den forstand, bare jeg havde vidst, hvad jeg gjorde. Frits siger endda, det er det bedste med mat i 16 træk. 😊

Men det har jeg jo ikke set. Jeg har heller ikke set det enkle Ta1! Hvid kan jo ikke slå begge bønder på en gang og ender med at måtte give tårnet for c8D. Æv med æv på.

Jeg er heldigvis så gammel, at jeg ikke føler mig dum, selv om jeg er det. Men sejt forsvaret af Anton, som viste, at man aldrig skal give op, før partiet er endeligt afgjort.

 

Sidste runde stod mod Lindved Sørensen, som havde 0 point efter de fire første runder. Endnu et parti, som jeg i den grad skulle vinde. Og som Lindved nok ikke havde lyst til at tabe, gættede jeg på.

I pausen snakkede jeg med Henning A. om en variant i Skandinavisk gambit – jeg husker ikke, hvordan vi kom ind på det, men sandelig om ikke Lindved spillede netop sådan, og efter åbningen var jeg klart foran materielt, og også stillingsmæssigt, hvis man da ved cirka omtrent hvordan den variant skal håndteres. Til venstre stillingen efter sort har spillet 12. -, Kc7. Til højre situationen efter hvid har spillet 28. Le3. Klar fordel til hvid og ikke noget spil til sort. Ba7 i bytte for den forreste dobbeltbonde.

Alle disse mange bønder blev vekslet til en stilling, hvor vi hver havde konge og tårn, og jeg yderligere havde to fribønder i g- og h- rækken.

Men Lindved har spillet skak i 200 år, og ville naturligvis ikke ende med 0 point, så han spillede til matten i træk 70, og jeg var ligeledes stresset over mit udbytte og forløbet af turneringen. Især partiet i 4. runde mod Anton havde gjort mig paranoid. Så ”uglerne” fik noget for pengene. Det gik heldigvis, som det skulle, set fra min side, så jeg kunne lukke weekenden ned med gevinst og et udbytte på 2½ point.


Jeg havde en god tur, mit usikre spil til trods. En ærgerlig remis i 4. runde trods alt opvejet af to lidt heldige remiser i 1. og 3. runde. Et tab, fordi man ikke ved, hvad der foregår, og en nærmest feberpræget gevinst i sidste runde. Skak er jo spændende på det niveau, vi hver især spiller på.

Jeg oplevede, at de fleste havde lyst til at spille helt færdigt, også længe efter de fleste ville have opgivet. Det er nok den væsentlige forskel på denne turnering og vores lokale klubaktiviteter. Men det har også kastet halve point af sig her og der. Der blev filet på stillingerne, også helt ud til at man kun spillede på de 30 tillægssekunder. Man er jo kommet for at spille skak, så det gør man så.

Skrevet af:

Henning Andersen

Jens Peter Petersen