Eriks side

2024

Kalundborg vinter weekend EMT 2024

Af 58 deltagere var vi 10 i laveste gruppe (6 juniorer og 4 seniorer) på ca. 1000/1100, der parvis på skift skulle pine alt det smukke ud af skakspillet over en hel weekends 5 runder. Som altid tog jeg hjemmefra med den klare målsætning: at vinde gruppen med maksimumpoint. Og meget mod sædvane behøvede jeg ikke at revidere denne målsætning efter fredag aftens 1. runde, hvor jeg løbende bragte mig solidt foran.

Lørdag morgen vågnede jeg meget tidligt med hovedpine – der kun blev værre. Alligevel formåede jeg at spille mit nok bedste parti i 2. runde, der dog tippede til modstanderens fordel. Og som det så tit sker: i en slagudveksling, hvor jeg - grundet slagfølgen - ender i en (af mig) ukalkuleret underdækning.

Fik hvilet en smule og hovedpinen begyndte så småt at lette inden 3. runde, hvor det mest lige opgør fandt sted. Jeg var typisk involveret i gruppens længste partier – og også her. Vi står meget lige i en noget låst stilling, hvor han tilbyder remis, hvilket jeg efter nogen betænkelighed accepterer. (Færdigspil viste, at han burde have vundet).

Søndags første runde var en brat opvågning. Normalt rokerer jeg relativt sent. Det gjorde jeg ikke her. Der kom et øjeblikkeligt stormvejr mod min konge, men her var det mig, der havde regnet rigtigt og katastrofen kunne afværges. Jeg afgav (noget rystet og velvidende om hvordan dette kunne påvirke mit forsatte spil) et - for mig - meget sjældent men håbefuldt remisforslag, som han øjeblikkeligt accepterede. (Også her ville jeg nok have tabt).

Sidste runde blev en meget kort affære. Jeg var skakmæt efter 7 partier på 6 dage, heraf 4 på de sidste 2, så jeg accepterede et remisforslag allerede efter 18 træk. Endnu en fordel ved at tilhøre den ende af tabellen, hvor der intet minimumtræktal kræves før remis. Jeg var så ufokuseret, at jeg et par gange måtte have hjælp til at få notationen på plads.

Sportsligt blev det til 2½ / 5 (1-0-½-½-½) og en placering som nummer 5 - lige udenfor præmierækken - samt en encifret ratinggevinst.

Var jeg tilfreds med turneringen? Ja, i den grad. Det var et perfekt og professionelt arrangement i en behagelig atmosfære med optimale forhold. Herunder en omfattende kantine, hvor der også kunne bestilles håndmadder. Det var få hundrede meter fra vandrerhjemmet, hvor morgenbuffeten var af høj klasse og sengen var som en drøm. Det kunne sagtens blive gentaget igen til november, hvor en lignende turnering vil finde sted.

Hvad lærte jeg så? At remis ikke kun er et halvt nederlag, men også nogle gange en halv sejr. Det er lige så banalt som det lyder, men noget af en øjenåbner for mig. De her halve point kan måske være løsningen på at stoppe min deroute, der inden for det sidste halve år har kostet 200 styrkepoint. Primært blev jeg dog endnu engang bekræftet i, at jeg kan li’ spillet. Og det skal nydes som sådan. Ingen sportslige ambitioner, der aldrig vil kunne efterleves.


Jeg ville sandsynligvis kunne opnå en marginal forbedring med den rette indstilling og indsats; men er jeg interesseret i det? Nej! Tror ikke min glæde ved spillet ville blive større, måske tværtimod. Skakken skal nydes som en mental udfordring, jeg ikke kan finde andre steder. Allerede for 35 år siden besluttede jeg mig for, at legen med brættet og brikkerne skulle være en stimulerende og hyggelig aktivitet i en alt for hurtig, stresset og konkurrencepræget virkelighed. Det skal vedblivende være dette mål, jeg fortsat forfølger.

Til trods herfor, kan der jo sagtens være andre mål, der kan opnås. Som det fremgår andetsteds på hjemmesiden, så er det nok ikke længere muligt for mig at skjule, at målet for 23/24 er en placering blandt de øverste i EMT-konkurrencen. Dette har den behagelige konsekvens, at jeg bliver nødt til at spille en hulens masse skak og så også gerne få lidt point i ny og næ.

Skakken fascinerer mig, fordi der er så meget jeg ikke forstår.Jeg har i alle andre elementer af min tilværelse haft ærgerrige mål, jeg til fulde har fået opfyldt. Nu er det rart at gøre noget udelukkende af glæde og for sjov.

2023

2. Præmie i Maribo Byturnering

Ovenpå et katastrofalt Lolland-Falster Mesterskab, hvor jeg figurerede i gruppe 2 af 3, og scorede lige præcis 0 point, havde jeg spillet mig ned til deltagelse i gruppe 3 ved den netop afsluttede Maribo Byturnering. Her gik det til gengæld også noget bedre. 4 point ud af 5 bør være godkendt, men også kun lige til, da jeg havde en forventet score på 3,75.

Kun Daniel Utmelidze, 2007 (årgang), formåede at skabe et hul i plankeværket, da han med stor overbevisning afklapsede mig effektivt i et relativt kort parti. Det var Daniels første turnering og han var sat til 1000, hvilket han øgede til 1135, og indløste en førsteplads med 4½ point. Personligt kunne jeg på andenpladsen kun tilskrive 11 point til ratingkontoen.

Daniel har kvalitet og styrke, når han kan gennemføre sin første turnering som ubesejret. Han sidder igennem hele partiet dybt fokuseret, agerer analytisk stærkt og udviser hård eksekvering. Således gik han entydigt efter min konge, umiddelbart efter jeg foretog en (i mine øjne) tilsyneladende sikker rokering. 5 træk senere kunne jeg se, han ville få hul. Yderligere 5 træk fremme var hullet slået. Og efter 5 træk mere var jeg mat. Jeg lod ham spille færdig, for jeg syntes, han skulle have lov til at fuldende sit værk.

Daniels potentiale vil i den grad kunne berige sporten.

Skovbo Hurtigturnering forår 23


Denne gang var jeg ikke alene om at repræsentere landsdelen. Far og søn Sandberg havde også fundet vej til henholdsvis gruppe 2 og 3. Selv muntrede jeg mig i gruppe 5 af 6.

Sportsligt gik det vel som forventet blandt 5 meget jævnbyrdige spillere. Det gav nogle lige og (for os) spændende partier; men den 6. deltager markerede sig.

Bastian Rynkjøb, f.2012, (husk navnet) gav en performance på 1605 og en rundbarbering af vi 5 andre, da han gik fra 1186 til 1380 igennem denne turnering. Ikke kun vandt han, han vandt overbevisende og hurtigt.

Efterfølgende roste han mig for mit spil😉 og forklarede, at han netop havde set en video, som han blot kopierede. Også her blev kongesiden flået i stykker og majestæten hoppede hjælpeløst rundt på midten af brættet. (Det sidste var min formulering).

Det er en oplevelse, hver gang jeg har mødt en så ung spiller, der suser forbi mig. Ham her kommer vi til at høre meget mere til. Han har allerede den helt rigtige attitude og opførsel, hvilket en stolt far gerne ville høre. Bastian har da også allerede høstet nogen international erfaring.

En stor tak til de gode mennesker i Skovbo, der endnu en gang muliggjorde dette vellykkede arrangement. Formatet: 3 partier - smørrebrød - 2 partier, fungerer perfekt.

2022

Skovbo Hurtigturnering efterår 22


For at få lidt spil i fingrene tilmeldte jeg mig Skovbo hurtigturnering. Hovedmålsætning: at undgå at tabe på tid. Og det lykkedes!

Derudover var det så som så med succes'erne. I de 2 første runder mødte jeg gruppens senere 1'er og 2'er. Begge betydeligt over mit niveau, selvom styrketallene i den laveste Monrad-gruppe (før turneringen) sagde noget andet. De endte da også begge som ubesejrede.

3. og 4. runde gav pligtsejre, men det var fortsat bydende nødvendigt at vinde 5. parti, da min forventede score var noget over 3.

Det blev temmelig lige, indtil de små nuancer manifesterer sig imod slutningen. Da han har 17 sek. igen, har jeg 54. Jeg kan nu ikke længere forhindre, at han går i forvandling om en del træk, og ville normalt have opgivet her; men tiden kan fortsat hjælpe mig, og der er endnu visse bønder på brættet at gemme sig rundt om. Efter hvad jeg vurderer til yderligere nogle og 20 nervøse træk, får han endelig presset mig ind i et hjørne og kan matsætte med 3 sek. igen.

Selvfølgelig var det på ingen måde et tilfredsstillende sportsligt resultat, og hvis jeg gik op i rating, ville jeg vel have fortvivlet. Men jeg er alvorlig bekymret på sportens vegne. Der er noget grundlæggende galt med et pointsystem, hvor den suverænt højestratede i en 10-mandsturnering bliver nr. 5, og den absolut lavestratede bliver nr. 2. Det desavouerer tilliden til værdien af rating, når 900 er mere end 1200.

Selvfølgelig er det meningen, at turneringer skal rykke rundt på styrkeforhold, men jeg har aldrig oplevet det så absurd som her. Det interesserer selvfølgelig ingen, hvad der rører sig i bunden af systemet, men jeg er sikker på, det ville blive bemærket, hvis det var mere almindeligt at 2200-spillere vandt over 2500-spillere end omvendt.

Når det så er sagt, så var det en hyggelig turnering, hvor man helt naturligt får talt med en del imellem runderne. Og det højtbelagte fejlede heller ingenting, ligesom der var rigeligt med kaffe. Nu venter Frem Julecup: 28. dec. (7 runder/20 min./5 sek.) Uanset hvad, så er det god træning at spille ansigt til ansigt på tid.