Læseforeningens Weekend

Læseforeningens Weekend 2021 i Odense

Weekenden d. 25.-27. juni deltog undertegnede i Læseforeningens Weekendturnering i Odense sammen med sønnike, Laurits. Turneringen blev afviklet i 3 Schweizergrupper over 5 runder med 90 min. til 40 træk + 30 min herefter. Med de sædvanlige 30 sek/træk.

Jeg var seedet i den øverste halvdel i Mestergruppen og drog til det fynske med ambitioner om at blande mig i toppen trods en gevaldig Corona-rust. Jo selvtilliden fejlede ikke noget, for de andre måtte da være lige så rustne….


Laurits var endnu mere rusten, og var med 1083 rating-bundprop i nederste gruppe. Med en forventet score på 0,64 efter de 3 første runder afholdt det ham dog ikke fra at score 2½ og dermed spille om førstepladsen på sidstedagen. Her rendte han ind i en stærkt spillende modstander med 1350 i rating, hvor han blev helt udspillet. I sidste runde mødte han en ratingmæssigt jævnbyrdig modstander, men fik sat sine officerer forkert i forhold til hans åbningsvalg. Så også her blev han udspillet og fik dermed 0 point på sidstedagen. Med en samlet forventet score på 1,3 blev det med de 2½ point alligevel til en pæn ratingfremgang. Men vigtigst - han fik blod på tanden til at blive ved med at spille og studere skak! Og forhåbentligt får han tid til at deltage i nogle af vores turneringer i næste sæson.


I første runde skulle jeg med sort møde en ung junior på Laurits' alder med 1700 i rating. Han spillede utrolig hurtigt i åbningen, lige indtil han så pointen med et bondeoffer, jeg havde lavet. Så gik træk-kadencen noget ned, og han fik sat sine officerer lidt uhensigtsmæssigt, så jeg fik lov til at genvinde min bonde samt én mere. Ved 20. træk have jeg således en vundet stilling. Den kneb det så gevaldigt med at få effektueret, primært fordi mine regnefærdigheder og evne til at visualisere variantstillinger var lige til at lukke op og sk… i. Jeg fik således helt uprovokeret spillet mig ind i en variant, der kunne have kostet mig en officer og partiet, hvis min modstander havde set fejlen. Det gjorde han heldigvis et træk for sent, så pligtsejren kom i hus, selvom det ikke var kønt hele vejen.

I anden runde skulle jeg med hvid spille mod Rune Andersen fra Bornholm. Selvom han nok ikke har fordums styrke, så var han med 2100 nu stadig storfavorit til at vinde turneringen og partiet. Vi kom ind i et frygtelig kompliceret parti med masser af forskellige slagvarianter i centrum. Med min ringe regnekapacitet var jeg dårligt stillet, men havde måske en lille fordel i at kende stillingstypen lidt bedre. Ikke desto mindre kom jeg bagud med en bonde i komplikationerne, men da Rune samtidig ikke fik spillet så konsekvent, gik der ikke længe, før jeg mente at have fuld kompensation for bonden. Jeg fik dog ikke spillet stillingen helt rigtigt, men fik dog bonden igen med udsigt til at vinde én mere i diagramstillingen. Se diagram til venstre.


Sort har lige spillet 26. -, Td8. Jeg har - som sædvanligt - lidt travlt og bør spille 27. Txd8, Dxd8. 28. Txh3 hvorefter jeg ville føle mig nogenlunde tilfreds, selvom sort har genvundet initiativet, og min kongestilling ikke er helt optimal. Jeg får imidlertid trukket 27. Td7 lidt for hurtigt og giver sort et ”gratis” træk. Efter sorts 27. – Td6 er stillingen yderst svær at spille på. Jeg gik også ned med flaget og måtte til frokost lettere vingeskudt og desillusioneret over at have forspildt en god stilling. Jeg følte virkelig, jeg havde haft ham i sækken undervejs.

I 3. runde skulle jeg have sort mod Jesper Poulsen - en 1800 spiller. Jeg fik stillet mig yderst solidt op, men med svære muligheder for at komme videre. Godt nok havde jeg dubleret tårnene i den åbne a-linje, men uden indbrudsfelter var det uden sønderlig værdi. Han havde til gengæld heller ikke de store gennembrudsmuligheder. Havde jeg accepteret tingenes tilstand, var partiet nok endt remis, men jeg forsøgte at forcere stillingen og stresse ham, hvilket min stilling ikke kunne holde til. Se diagram til højre.


I diagrammet svigter overblikket og forståelsen af stillingen. Jeg spiller jeg det håbløse 30. -, Dd6?. Jeg kan slet ikke se, hvad der berettiger, at jeg skal bytte dronninger. Hvis dronningetrækket overhovedet skal spilles, er det for tidligt og skal forberedes yderligere. Nu kommer min c-bonde under unødigt pres efter dronningafbytning. Og da jeg samtidig ikke får forsvaret det ordentligt, må jeg smide dagens andet point i modstanderens kasse.


Med 1 point af 3 var jeg ved start på sidstedagens to runder noget under pres. Temaet var ikke længere en topplacering, men damage control af rating tab. Jeg skulle til 4. runde endda have sort for 3. gang i turneringen og møde endnu en juniorspiller på ca 1750. Jeg fik igen endnu en solid stilling på brættet, men med svære muligheder for at konvertere stillingen til noget aktivt. Heldigvis bommede min modstander helt umotiveret en bonde og tabte senere en til. Og så gik det straks meget bedre. Dejligt at det ikke kun er mig, der kan fjolle. Han satsede voldsomt på et matangreb, men det blev afværget og afsluttet med at fange hans dronning.

Inden sidste runde havde jeg således 2 af 4. Min modstander, der havde lidt over 1900, var lige så presset. Ulempen ved 5-runders turneringer er, at det oftest er de små marginaler i sidste runde, der afgør, om turneringen afsluttes hæderligt eller bare er noget skidt. Jeg skulle have hvid, og for første gang møder jeg den åbning, man forståeligt nok kalder ”the hedgehog”. Skulle nogen være i tvivl om, hvorfor stillingen sammenlignes med et pindsvin, så forklarer diagramstillingen efter mit 11. Tad1 vist alt. Se diagram til venstre.


Jeg skal ikke påberåbe mig det store teoretiske kendskab til åbningen. Jeg ved, at sort lurer på et bondefremstød i centrum (vist nok d-bonden), og at man med hvid skal passe på at ens egen stilling i centrum ikke bliver undermineret. Jeg vidste at min modstander tidligere havde spillet åbningen. Jeg havde indtil nu været meget bevidst om ikke at fremkøre med det helt store fremstød i centrum (med f4 eksempelvis) og i stedet koncentreret mig om at få officererne på plads, inden jeg eventuelt skulle videre med bønderne. Og med mit seneste træk (Tad1) er alle officerer noget nær optimalt placeret til det videre midtspil. Jeg var stærkt tilfreds og havde en god fornemmelse af, at sort ikke havde spillet åbningen korrekt, da jeg havde svært ved at se sorts fordele med nogle bondefremstød. Han forsøgte sig med 11. -, e5?, hvilket er helt forfejlet. Trækket åbner op for et stærkt angreb og efter yderligere små 15 træk er det praktisk talt slut. Se stillingen til højre.


Jeg har lige afbyttet løbere på g7 og kan endelig lukke med 27. Txf5. Det ser jeg desværre ikke i farten og får nærmest a tempo trukket 27. Dc3, der også virker stærkt. Når man nu ikke ser det stærkeste træk, som computeren giver +9, så må man nøjes med +3. Springeren er bundet, og sort er nærmest tvunget til at spille 27. -, Tbxe7 for at få lidt modspil, hvilket han også gør. Modspillet gav ham bestemt også nogle modchancer, som jeg ikke fik pareret ordentligt. Ved 38. træk skulle jeg udføre de sidste 3 træk på tillægssekunderne, men havde stadig kvaliteten og åbne centrumslinjer mod hans konge. Og selvom silikonemonstret efterfølgende lidt overraskende siger, at stillingen er helt lige, var både min og min modstanders forståelse af stillingen, at sort ville tabe i det lange løb.


Det gjorde han ikke!! Hvorfor? Fordi jeg regnede på at sætte ham mat og helt glemte at udføre mit 38. træk! Og dermed tabte jeg helt unødigt på tid. Jeg græd mentalt hele den lange vej fra Odense til Lolland!!


Således blev resultatet 2 af 5 og dermed et ”mindre” (alt for stort!) ratingtab. Et lille lys i mørket var dog, at skakforståelsen ikke var helt så rusten som regnekraften (ok Dd6 i 3 runde var ikke kønt!). Selv når jeg kom skidt fra åbningen fik jeg sat brikkerne nogenlunde rigtigt, så jeg ikke blev overrumplet. Men det gik galt, når der skulle regnes, visualiseres og bedømmes. Det bliver forhåbentligt bedre igen med nogle flere partier i blodet.


- Michael

Skrevet af:

Michael Nielsen