Sæson 2017-18 2

2.-HOLDET I B-RÆKKEN

1. runde - mandag 20/11-17

SLS 2 - Faxe 3: ½-3½

En lidt speciel start. Afbud først fra Henning M, så Jon (der skulle bruges på 1.-holdet - red.) og til sidst John . Så med flere reserver kom Svend Aage på 1. bræt mod unge Knud Jakobsen. Det er ikke nemt og Svend Aage blev efterhånden nedspillet. Finn fik nogenlunde gang i spillet og havde vel 3 bønder for en officer, men det gav modstanderen mere plads, og så blev det til endnu en tabt officer. Lars på bræt 4 havde nok de bedste chancer og var efterfølgende ikke tilfreds med sit spil. Han fik sat et sikkert vundet spil til ved et forkert slag. Peder tabte en kvalitet i 13. træk. Sådan går det, når man ikke ser ordentligt efter. Brugte en masse tid og fik i 41. træk vundet kvaliteten tilbage. Tilbød derefter remis som blev modtaget. 3 nederlag og en remis - det kan gøres meget bedre.


- Peder

2. runde - mandag 4/12-17

Næstved 2 - SLS 2:  3½-½

SLS 2 mødte et stærkt Næstvedhold, hvis 4. bræt havde mere i rating end vores 1. bræt! Henning Mogensen på 2. brættet ærgrede sig højlydt dagen efter, fordi han var komfortabelt foran og formøblede den klare gevinst til en remis. Det blev holdets eneste point.


Måske følger der et mere udførligt referat fra holdet???


- Sigurd

3. runde - tirsdag 19/12-17

SLS 2 - Maribo 3:  1½-2½


4. runde - tirsdag 16/1-18

SLS 2 - Nyk. F. 1:  ½-3½

Jeg tror, netop denne kamp er lidt træls for vores 2. hold hvert eneste år. Nyk. F. burde jo spille i en højere række, men har ikke spillerne til at stille et 8-mands hold, så de får dispensation hvert år til igen at stille op i B-rækken. Træls - men hvad skal man ellers gøre. Så det handler egentlig kun om, hvor stort eller lille nederlaget mon bliver, og om der vil komme en sensation i et af partierne.


Én ting er sikker. I år gjorde 2.-holdet faktisk en god figur og spillede 4 ret jævnbyrdige partier, så slutresultatet yder ikke helt holdet retfærdighed. Svend Aage var den første, der blev færdig på 2. brættet, og det med en flot remis mod en modstander med omkr. 1700 i rating. Finn tabte et parti, der ellers også længe så lige ud. Lars kom hurtigt bagud mod en meget talentfuld ung spiller fra Nykøbing, som virkelig forstod at bruge tiden og havde et godt blik for skakken. Selom Lars holdt ud meget længe, lavede den unge mand ikke nogen afgørende fejl, så Lars måtte også ned til sidst.


Som sidste mand måtte Henning M. også kapitulere mod Gunnar Vest Hansen. Han havde længe været presset i bund, og styrkeforskellen i det parti sås på det positionelle, hvor Gunnar stillede sine brikker væsentligt bedre op end Mogensen.


- Sigurd

5. runde - mandag 29/1-18

Haslev 2 - SLS 2:  1½-2½

Så lykkedes det endelig. SLS 2 vandt 2 1/2 - 1 1/2 over Haslev 2. Henning Mogensen havde en hård kamp om fribønder, hvor HM fik stoppet modstanderens bonde, mens det lykkedes ham selv at få sin egen bonde forvandlet til dronning. Svend Aage kom efter en uheldig fejl bagud med en officer - en sej lang kamp, der til sidst blev opgivet. Finn vandt en gratis løber efter ca. 30 træk, og kørte resten af spillet sikkert i hus. Undertegnede spillede mod Arne Mandrup , som er blind. Derfor var vi placeret i et gennemgangslokale, hvor uroen samt dette, at man skal hjælpe dvs udføre både sorte og hvide træk samt udtale alle træk, er noget forstyrrende, når man ikke er i vane med sådan en situation. Jeg valgte tidligt at tilbyde remis, som i andet forsøg blev accepteret.


- Peder.


6. runde - tirsdag 6/3-18

SLS 2 - Haslev 1:  0-4

Jeg begik en stor fejl i 12. træk, da jeg forsøgte med en dronningebinding som ikke holdt. Resten var ren nedtur. Hvad angår Henning Mogensen og Svend Aage ved jeg ikke, men så kun, at Finn var under stærkt pres tidligt, men vi var nok pænt overmatchet .


- Peder

SLS 2 mens det stadig var lige mod Haslev 1. Fra venstre mod højre: Henning Mogensen, Svend Aage Hansen, Finn Fjeldhøj og i forgrunden Peder Skotte med de hvide brikker.

7. runde - mandag 19/3-18 (spilles i Faxe)

Møn 1 - SLS 2:  1½-2½

Først Henning M som mødte Troels, så det var på forhånd svært, så efter en sej kamp opgav H.M. Svend Aage mod Bøje endte med remis (fint resultat af S A) Peder mødte en junior, der ville bytte af, så vi endte i et slutspil med + 2 bønder, og så var det kun at sikre at have opposition i det afgørende træk. Finn fik sig en lang kamp hvor han efterhånden fik et sikkert overtag.


Hvis vi havde været mere klar fra starten af holdturneringen, kunne vi nemt være blevet i B-rækken. Tak til alle - vi kan håbe på en bedre turnering næste år.


- Peder

LINKS

HOLDOPSTILLING

I stærkeste opstilling består holdet af flg. spillere:


1. Jon Kristmundsson

2. Henning Mogensen

3. Svend Aage Hansen

4. Finn Fjeldhøj

HOLDLEDER

Finn Fjeldhøj

Email: finn.fjeldhoej@man.eu

Mobil: 20197937

SPILLEDATOER OG STEDER

Tirsdag 21/11 2017 i Kettinge (modstander Faxe)

Mandag 4/12 2017 i Næstved

Tirsdag 19/12 2017 i Kettinge (modstander Maribo)

Tirsdag 16/01 2018 i Kettinge (modstander Nykøbing F.)

Mandag 29/01 2018 i Haslev

Tirsdag 6/03 2018 i Kettinge (modstander Haslev)

Mandag 19/03 2018 i Faxe (modstander Møn)

TOPSCORER

Henning M. 2/5

ARKIV

Hvor & hvornår


Spilledag:

Tirsdag kl. 19.00

Torsdag: Hjemmekampe i holdturneringen


Sæson:

September til april (inkl.)


Spillested:

Kettinge Fritidscenter

Kettingevej 78

4892 Kettinge

Kontakt


Formand:

Jens Peter Petersen

Email: formand@slskak.dk

Mobil: 23395503


Kasserer:

Svend Aage hansen

Email: kasserer@slskak.dk

Tlf: 23379967



Webmaster:

Sigurd Marthendal

Email: webmaster@slskak.dk

Mobil: 93957963


PR:

Henning Andersen

Email: pr@slskak.dk

Mobil: 61121097

Du er besøgende nr:

web hit counter