Kære alle

Som I måske ved, er Jeppe og undertegnede taget en tur til Kassels bakker for at spille i en 7-runders turnering. Vi stiller begge op i den øverste A-gruppe, hvor vi ratingmæssigt ligger i den meget tunge ende (som henholdsvis nr. 93 og 104 i det 117 mand store felt. - red.).

Efter at have stegt godt og grundigt i Jeppes bil uden A/C er vi vel ankommet og har genvundet vores væskebalance i det gode tyske øl over en wienerschnitzel.

Kassel er absolut en flot og spændende by, man sagtens kan besøge uden skak for øje. Næste år kan man måske tage konerne med - der er nok, de kan fornøje sig med, hvis de er lidt kulturelt anlagt!

I morgen deltager vi i et 4 timers slutspilsseminar, der holdes af GM Karsten Muller inden turneringen skydes i gang kl. 18.

Hvis der skulle være nogle der skulle have lyst til at se med i turneringen, kan den følges her: http://vellmarer-schachtage.com/ (linket er i boksen til højre - red.)

Her skulle også være noget live-transmission af nogle partier.

Bedste skakhilsener

Michael (og Jeppe)

Michaels oplevelser i Kassel

Som supplement til tidligere fremsendte ”rejsedagbog” følger hermed et lille referat fra 8. Vellmarer Schachtage, hvor Jeppe og jeg sammen med min gamle skakkammerat fra ungdommens dage i Svendborg, Jakob Bjerre Jensen, deltog.

Vi havde på forhånd tilmeldt os et slutspilsseminar med den anerkendte ”slutspilsekspert” GM Karsten Müller. Her lærte vi i et 4 timers intensivt og komprimeret program om nogle af slutspillets finesser såsom værdien af horisontal afdækning kontra vertikal, ”Zwischenzug”, ”Schlüsselfeltern”, tårn- og bondeslutspil samt et begreb han holdt utroligt meget af: ”Body check”.

Undervejs blev vi udfordret af små test, som blev løst (eller ikke løst!) med varieret succes!

Selvom vi alle tre var enige om at det gik lidt hurtigt på storskærmen, var der både frokost og flotte præmier til alle. Så deltagergebyret til seminaret på 20 Euro var absolut ikke en ublu pris. Efterfølgende har vi også fået sendt en ChessBase-database med kommenterede slutspilsstudier.

Selve turneringen blev spillet over 7 runder med 40 træk til 90 min + 30 sek/træk. Herefter 30 min + 30 sek/træk til resten af partiet.

Kl 18 begyndte 1. runde. Optakten til hver runde var en nedtælling med 8½ min. elektronisk instrumentalmusik, der blev øget i intensitet. Ret sjov gimmick.

En anden interessant ting ved turneringen var det enorme antal af unge spillere af begge køn som deltog. Og mange havde mere i rating end både Jeppe og mig (som var blandt de lavest ratede i A-gruppen), så der var ligesom lagt i kakkelovnen fra start!

Indledningen til runden var lidt kaotisk. Jeppe havde på uheldig vis slået et gevaldigt hul i hovedet, da han bankede det ind i bilens bagsmæk. Det viste sig dog, at der tilsyneladende blev banket noget på plads, men mere herom senere!

Efter 2 mdrs. skakpause, gårsdagens lange køretur og manglende overholdelse af sengetiden dagen i forvejen samt deltagelse i slutspilsseminaret følte jeg mig i alt andet end form til at spille. Da det samtidig blev klart, at partiet blev transmitteret live på Chess24.com (http://vellmarer-schachtage.com/chess24/) til evig skue, spot og latterliggørelse, og at modstanderen, Lukas Buschle, var en ung spiller med 2042, blev der lige lagt en god portion præstationsangst i kufferten. Jeg kom med sort fint ud af åbningen og fik uden problemer udlignet til lille fordel. Det holdt dog kun indtil træk 14, hvor jeg undervurderede en omrokering af modstanderens springer og løber, hvorefter det var uundgåeligt at tabe en centrumsbonde. Nede med en fribonde i centrum og uden nogle særlige modspilsmuligheder, var det bare at tage imod tæskene og holde stillingen så længe som muligt, mens der blev bedt til de højere kræfter om hjælp. Der blev bedt forgæves, og efter blot 33 træk var stillingen så håbløs, at der blev bedt om nåde!

Den unge spiller skulle i øvrigt møde turneringens eneste stormester i 2. runde, hvor han længe havde lige stilling, og efter eget udsagn var ”tæt” på at holde remisen. Ærgerligt for ham.

I 2. runde skulle jeg med hvid spille mod Mark Müller som var endnu en ret ung spiller på omkring 14-15 år med 1942 i rating. Han spillede kækt Volga-gambit, og jeg tog lige så kækt imod bønderne. Det var selvfølgelig lidt problematisk, at det nok er ca. 20 år siden at erfaringen i at forsvare hvids stilling skulle findes. Og det afspejlede spillets gang da også!

Jeg var under voldsom beskydning, og måtte også give bonden tilbage sammen med en tabt stilling. I tidnøden blev der imidlertid fundet nogle febertræk frem, samtidig med at modstanderen ikke udnyttede sine chancer, og pludselig mente jeg, at jeg så småt begyndte at stå til gevinst i et kompliceret slutspil. Det måtte den unge modstander også have tænkt, idet han tilbød remis. Med 2 min til 4 træk blev remisen imidlertid taget. Efterfølgende analyser på computeren siger at jeg stod (klart) næstbedst. Så meget for min stillingsbedømmelse - og godt remisen blev taget!

3. runde bød for mig på endnu en ca. 15 årig knægt med 1924 i rating. Det blev til et spændende parti med uens rokade, hvor jeg med sort rokerede kort. Der var således lagt op til det traditionelle kapløb på hver sin fløj. Jeg fik relativt hurtigt en halvåben b-linie til den hvide konge, og var meget tæt på at sætte mat. Men hvids bønder var samtidig kommet langt frem på brættet. Begge spillere var i tidnød, hvor jeg overså, at et stille og roligt bondetræk til h6 kunne stabilisere kongestillingen på en måde, så der skulle en ualmindelig stor ”dåseåbner” til at åbne den. Resultatet blev, at min konge blev totalt blottet. Heldigvis overså hvid en mat i 4, og i kampens hede blev hvids tårn sat ubeskyttet på g1 med mat i 2, hvis ikke det var fordi min dronning stod på b6, og pegede diskret på feltet! Således hentede jeg min første sejr hjem og havde 50 % efter de første 3 runder.

I 4. runde ventede en ung spiller, Kevin Dannhäuser, med 2056. Igen blev det et parti, der blev transmitteret live på internettet, og det blev et rigtig spændende parti.

Det blev ved trækomstilling vist en slags Stonewall i Hollandsk, hvor jeg med hvid fik godt spil på dronningfløjen, og sort i første omgang aldrig kom i gang med kongeangrebet. Prisen for at lokke sort hen på dronningefløjen, hvor hvid havde terrænovervægt, var at sort fik en åben linje til hans tre tunge officerer herunder et tårn på 3. række. Umiddelbart lyder det godt for sort, men da sorts hvidfeltede løber og springer var tæt på at være helt ude af spil, og jeg samtidig havde en springer på e5, en løber på g1, der begge var klar til at støtte angrebet på den sorte hvidfeltede bondekæde på dronningefløjen sammen med de tunge officerer, står hvid godt, hvilket ”Monsteret” (computeren) da også angiver. Den unge mand sagde efter partiet, at han også var klar til remisen, hvis den i den begyndende tidnød blev tilbudt. Det gjorde den ikke, og hvids angreb med bønderne blev sat ind. Sort kunne kun forsøge et desperat bondeangreb på kongefløjen, men uden nogle tunge officer til at støtte angrebet, var det lidt håbløst. Ikke desto mindre lykkedes det at lokke mig til at tage en ofret bonde i min evindelige tidnød, hvorefter den ”dårlige” løber pludselig pegede på dronningen på c2 og tårnet på b1. I de døende sekunder trak jeg håbløst Dc1, og tabte 2-3 træk senere, da dronning og konge blev fanget af et tårn på baglinjen. Lige da dronningen var sluppet, så jeg, at jeg kunne have ofret bonden tilbage. Det ville have blokeret løberdiagonalen og åbnet for et nyt angreb, der i praksis formenligt havde vundet, da den sorte konge pludselig var totalt blottet mod springeren på e5, tårn i åben b-linie og dronningens hurtige omrokering til kongefløjen. Ærgerligt tab i et ellers godt parti.

5. runde bød på… ja endnu en ung gut, Maurice Schirra, på omkring 15 år med 1947. Jeg havde hvid og endnu en gang blev der spillet Hollandsk. Jeg kom hurtigt til at stå godt, men stillingen var efter 14. -, Lg4-e6 meget kompliceret (se diagram).

Monsteret angiver klar hvid føring med ca. 0,9. Sorts kongestilling er lettere håbløs og inviterer nærmest til snarlig sammenbrud når ”Dirty Harry” starter sin fremmarch til h5, men hvid har bestemt nogle udfordringer med Løberen på f4 samt det faktum, at der mangler en rokade! Træk som Lh6 og 0-0-0 ser fornuftige ud. Jeg tænke naturligvis på lang rokade, men så nogle spøgelser, der kunne manes frem efter snarligt spillet d4.

Måske i håbet om at kunne kyse den unge mand spillede jeg 15. h4 straks. At den unge mand ingen lunde blev kyst - nærmest tværtimod - vidner hans næste smukke træk om: 15. - , Dd6! Lige ind i bindingen med dronningen. Sejt og stor respekt! Pludselig truer der stygge ting såsom slag på f4 og f3. Hvid har stadig ifølge Monsteret lille fordel efter det lidt ”uskønne” kort rokade. Men lettere rystet så jeg ikke anden mulighed end at slå på e5.

Mange træk senere (træk 31), hvor hvid har haft sine udfordringer, og nu også led på uret, er følgende stilling fremkommet (se diagram):

Jeg tænkte kort på 32. Td7 fulgt op med 33. Sf6+. Men mange timers skak den dag og de seneste 2 timers hårde forsvar samt tidnød havde tæret så meget på ressourcerne, at jeg ikke evnede at regne ud, at Kf8, Sxh7+, Ke8, Sf6+ er remis, da springeren jo dækker tårnet på d7! Bevares sort kan spille Sd3+, men så længe springeren ikke slås af tårnet, så a-bonden går, vil hvid vist have udlignet (ifølge Monsteret).

I stedet kom 32. Kb1, Sc4+. 33. Ka1, Tb2, 34. Txc5?? Her kunne igen spilles Td7 med stensikker remis ved evigskak. Nu kom 34. - , Se3 med udækkelig mat på c2.

Flot spillet af den unge mand, men alligevel dumt at misse så simple og velkendte remiskombinationer. De skal sgu sidde pr. automatik i håndleddet!!

Heldigvis er tysk øl fremragende til at skylle dagens to smertelige nederlag og manglende skakevner ned med!

På sidstedagen i 6. runde skulle jeg med sort for første gang møde en, der var ældre end ham selv og med ”kun” 1800 i rating. Endelig en ligeværdig modstander på dåbsattesten og ratinglisten. NØØØØJ hvor skulle han have klø!!!!

Den gode Ullrich Rehbein spillede bestemt heller ikke specielt frygtindgydende. Nærmere tværtimod. Men hvad hjælper det, når man selv spiller håbløst ringe!? Det blev et uskønt parti, hvor det skønne ligger i en sjov matvariant på 13 træk, som jeg overså.

Vi kommer ind efter 34. træk, hvor jeg har spillet De6-e5 (se diagram). Der kom 35. Ld2. Her tænkte jeg så længe, som den begyndende tidnød tillod på de følgende træk, men kunne naturligvis ikke se hele fortsættelsen, hvorfor jeg spillede 35. - e6 og vandt mange træk senere.

Det skønne i partiet ligger i varianten, hvor hvid kan vælge mellem mat i 13 eller stort og afgørende materielt tab. I det følgende gennemgås kun matvarianten.

35. Le2, De2. 36. Lf4, De1+. Hvid kan spille Lh6 i stedet for Lf4, men så kommer h6 og så er vi lige vidt. Det var netop på grund af Lf4, at jeg ikke så ideen med De2. Der følger imidlertid nu 37 Kg2, Sh4+. 38. Kg3, Dg1+. 39. Kxh4 (første ofring), Dxf2+. 40. Kg4, h5+. 41. Kg5 (se diagram)

Hertil var det ”rimelig” let at regne - selv i tidnød. Men hvad nu?

Jo 41. - Kh7!! 42. Dxf8 hvid har ikke andet end at tage imod anden ofring. 42. - ,f6+. 43. Dxf6, Dg1+! Ikke slag af dronningen, da den spærrer for egen konge! 44. Kh4, exf6. Nu er der ”kun” mat i 4 uanset om hvid spiller Lg8+ (regn selv) eller andet som den skønne variant i 45. Le6, Df2+. 46. Lg3, g5+. 47. Kxh5, De2+. 48. Lg4, De8#. Bemærk i slutstillingen at sort kun har én unødvendig brik tilbage - bonden på d6, og hvordan hvids brikker nærmest er suget hen og har kvalt den hvide konge. Fantastik variant som man som almindelig glad basis-spiller naturligvis ikke har en jordisk chance for at regne ud.

Som sagt vandt jeg, men på knap så skøn vis partiet - og vejen hjem blev oveni endda meget længere end nødvendigt! Men dejligt med point efter gårsdagens to tab!

I parentes skal lige gøres en opfordring til at se Jakob Bjerre Jensens gevinster i 2. og navnlig 5. runde. Han spillede alle partier på live-brætter. I 5. runde ses et lignende mattema, hvor Jakob svinger taktstokken på fornem vis!! Især det ”rolige” Dg7 er sejt set da han ofrer officeren!

I 7. og sidste runde var jeg endnu en gang avanceret op til live-brætterne. Her skulle med hvid spilles mod Eugen Knoth, der også var en nogenlunde jævnaldrende modstander, men med 1980 i rating. Sporene efter lang turnering var begyndt at sætte sig. Ikke mindst grundet det 5 timer lange parti i 6. runde. Efter 5 træk tilbød min modstander remis, som efter kort betænkningstid blev accepteret.

Med 3 af 7 point (1,09 over forventet) mod modstandere med ratinggennemsnit på 1956 udløses en ratingfremgang på +33 point til 1810. Det er bestemt godkendt, selvom der undervejs blev misset nogle gode point, og spillet ikke var helt så sprudlende som ønsket og håbet.

Til gengæld er der endnu en gang fuld point til hele arrangementet. Det er fantastisk sjovt og hyggeligt at sætte 4 dage af til skak, godt selskab, billige øl og god mad. Det kan derfor ikke skorte på opfordringerne til at prioritere nogle feriedage i ”udlandsskakkens” navn!

Generelt er Tyskland, og Vellmarer Schachtage specifikt, helt klart anbefalelsesværdig for fattige skakvagabonder. Tyskerne kan stille nogle dejlige proffede rammer til rådighed. Kantineforholdene var rigtig fine og prisniveauet særdeles rimeligt!!

Både Jeppe og jeg er rørende enige om, at det blot er et spørgsmål om tid, før turen igen går sydover!

Jeppes oplevelser i Kassel

Jeg deltog sammen med Michael og Jacob. Det var nogle herlige dage i det nordtyske i skakkens tegn. Kassel, som er hovedbyen i området, er beliggende i et seværdigt område midt i de berømte Kassel bakker. Så køreturen til og fra hotel til skak blev op ad bakke og ned ad bakke – ligesom min og vores alle tres skakoplevelse blev det.

Med vanlig kækhed havde jeg tilmeldt mig i A- gruppen sammen med Michael og Jacob.

Jeg fik en flyvende (hollænder) start, og det med hollænder skal tages bogstaveligt, da jeg spillede hollandsk med de sorte brikker. Skal lige siges at mit kendskab til hollandsk var lig nul inden turen. Skæbnen ville det dog således, at Jacob havde et af sine nyeste skakbog-indkøb med på tur med titlen: "Killer Dutch”. Bogen er skrevet af Simon Williams, som er min yndlings stormester (Ginger GM, hvis nogle skulle færdes på chess.com).

Af uransagelige årsager fik jeg læst de første 15- 20 sider i bogen, inden jeg faldt i søvn, og så var jeg klar.

Ideen med hollandsk er jo ganske simpel: Freddie the F pawn….skal spilles med det samme, og så skal der angribes med åben tårnlinje. Der er lige nogle finter og jeg nåede at læse de første tre partier i bogen og det var åbenbart nok sammen med en god portion selvtillid.

Jeg vandt mit første parti over Vladimir med 1986 i rating. Verden lå for mine fødder. Troede jeg!

Jeg tabte dog de næste tre partier og kom ned på jorden igen. 2. runde med hvid til en indisk/tysk ung gut med 2082 i rating. Han endte i øvrigt i top 3, tror jeg, med 6 point ud af 7. Han spillede et godt siciliansk forsvar mod mig og kvaste mig stille og roligt.

I 3. runde tabte jeg igen med de hvide brikker til en tysker ved navn Reichenbächer med 1975 i rating.

I 4. runde forsøgte jeg med de sorte brikker at gentage " killer dutch" mod en ung kineser, som "kun" havde 1898 i rating. Han var dog rimelig cool og rokerede da bare langt.

Det lykkedes ham desværre at få tårnlinje ned mod min egen konge. Jeg fik pareret hans angreb et par gange og havde da også mine chancer, men tabte.

Jeg fik heldigvis kæmpet mig tilbage og fik 2 point i de sidste tre partier og endte med 3 point ligesom Michael.

Udelukkende gevinster med de sorte brikker. Hmm - der er lidt at arbejde med.

Jeg gik da også shop amok lige inden afrejse og indkøbte ikke færre end tre skakbøger.

Bl.a. en om diverse gambitter, da jeg selv (som Michael) blev udsat for Volga gambit på 1.d4, sf6, 2.c4, b5, 3. cxb5, a6.

Så I kan godt forvente at få et par bønder næste gang I spiller mod mig.

Til sidst vil jeg lige reklamere for at tage afsted på en skaktur og evt. opfordre andre til at tage med næste gang. Der er plads til en til i Berlingoen.

Skrevet af:

Michael Nielsen

og

Jeppe Hansen

Link til:

Vellmarer Schachtage