Kassel og 11. Vellmarer Schachtage fra Michaels side af bordet

Set fra mit perspektiv var turneringen en noget blandet oplevelse. Det startede rigtigt godt med to remiser mod spillere med ca. 2250 i rating! Heraf var spilleren i første runde FM’er, hvor jeg havde ”klar” gevinststilling få træk før remisen. Det vil sige, gevinsten var ikke så klar, at jeg så den med mindre end 1½ min. tilbage mod hans 5-6 min. Så jeg hev remiskortet med trækgentagelse.

Og i anden runde tilbød jeg remis i en stilling, jeg mod en ratingmæssigt mere ligeværdig modstander ALDRIG havde tilbudt remis i. Men hvis man vil noget, må man jo også spille på gevinst mod de stærke drenge og piger. Også selvom de har 350 ratingpoint mere end en selv.

I tredje runde mødte jeg min gode skakkammerat Jakob Bjerre Jensen med 2164. Jeg smed en god stilling væk, med hvad jeg troede var et chancerigt officersoffer. Havde Jakob spillet det naturlige svar, var partiet nok ikke blevet særligt meget længere. Men Jakob trådte straks ved siden af, og retfærdiggjorde mit halvtåbelige offer. Herefter burde jeg have vundet, men jeg fjollede fuldstændigt til sidst med et dronningeoffer, fordi jeg havde ”glemt/overset”, han kunne rokere ud af problemerne til sidst.

De sidste 4 runder var helt hen i skoven. Jeg tilskriver det lidt for mange øl og god mad om aftenen, og lidt for lidt tid i sengen. Jeg gik i hvert fald rundt i en let døsighed, hvilket mit spil også bar præg af. Gode, mere eller mindre vundne, stillinger mod ratingmæssigt svagere modstandere blev kun til remis, og et enkelt gik jeg på pinlig vis helt ned i på en simpel blunder. Et trælst tab.

Sidste runde var ret så karakteristisk for sidste halvdel af turneringen. Jeg stod kanon godt efter åbningen, men sløset spil holdt min modstander inde i kampen alt for længe. Undervejs overså jeg flere gevinsttræk. Heldigvis overså min modstander lige så meget, så jeg efter 75 træk og en halvheftig tidnød kunne trække mig sejrrigt ud af kampen. Min eneste gevinst i et uskønt parti for begge parter. Det blev herudover til 4 remiser og 2 tab.

Slutteligt lige mit ”glansnummer” mod FMeren i første runde:

Vi kommer ind efter  jeg har trukket 22. Td1. Jeg har forinden mere eller mindre frivilligt - og ukorrekt - givet et par bønder for at forsøge at etablere kongeangreb i vores begyndende gensidige tidnød. Faktisk har jeg formøblet en fordelagtig stilling for at få det kongeangreb. Men tiden talte ned, og der skulle ske noget, hvis ikke han skulle slide mig op i vores tidnød – og nu står jeg i diagramstilling 1 objektivt bare til tab! 😊

Med trækket truer jeg med at spille e3-e4. Ikke at truslen er så stor, men min modstander kan heldigvis også tabe hovedet i tidnøden. For at komme ud af afdækkertruslen og bane vejen for hans c-bonde, flytter han med 22. -, Db2 ind i en anden og mere konsekvent afdækker. Han havde næsten ikke sluppet dronningen før jeg hev 23. Txh7! (den lunede jeg mig på flere dage efter, og smiler stadig saligt).

Hvis ikke det var fordi jeg kun havde 1½ minut tilbage, var jeg løbet udenfor og hoppet, danset og hylet og skreget over den nært forestående sejr over en FMer. Jeg kunne næsten ikke sidde stille. 😊

Der gik heller ikke mere end ½ minut, før der stod en mindre kødrand af ugler omkring bordet, selvom partiet var på storskærm. Monsteret siger jeg vinder, og giver mig +4 - overraskelsen var nær, og jeg vidste det!!

Han trak det ”bedste” forsvarstræk: 23. -, g6. I virkeligheden så anbefaler computeren varianter, hvor han skal give sin dronning. Men hvad ved vi almindelige mennesker om det. Nu er jeg oppe med +7, men gevinsten bliver sværere at finde i tidnøden. De næste træk er dog forceret, og jeg spiller med det samme 24. Th6. Der kommer 24. -, Tf7 25. Txg6+, Tg7.

Nu er vi kommet til den kritiske stilling i diagram 2, hvor gevinsten skal findes... Her er tre stort set lige gode træk for den koldblodige computer. Uret tikkede nådesløst mod nul. Et forsigtigt træk kan holde ham på banen i lang tid, og jeg skal snart spille på 30 sek. tillægstid.

Vi kiggede efterfølgende på Txe6. Det er et af de 3 stort set lige stærke gevinsttræk. Men det er mudret efter eksempelvis c4-c3, og vores analyser viste at tungen skal holdes lige i munden.

Jeg overvejede Th6 som er det andet gevinsttræk, men var bange for at komme ud i et langt parti efter måske Db7 eller anden forsvarsressource. Selvom han kun havde 5 min. tilbage, var jeg bekymret for min egen tid og kunne ikke se en hurtig afslutning i den variant.

Efter kort betænkningstid trak jeg det sidste stærke gevinsttræk 26. Txg7! Efter Kxg7 vinder g2-g4!!

Selvom min egen kongestilling åbnes med eks. Tg8, gxf5, har sort intet modspil grundet hans åbne konge mod mine bønder, løber og andre officerer, der nu frembruser.

Alt dette så jeg ikke i de døende sekunder. Jeg ikke engang overvejede den variant. Jeg trak remiskortet med De2-h5. Efter Dxc2 og Dh5-g5+ er der remis med trækgentagelse.

Hygge i Kassel.

Fra Venstre er det Jakob Bjerre Jensen fra Århus/Skolerne, Martin Knudsen fra Skakklubben 1968, også Århus, vores egen formand Jens Petersen, Michael Nielsen og vores nu fynske medlem Jeppe Hansen.

Skrevet af:

Michael Nielsen

Billede:

Jens P. Petersen

Link til:

11. Vellmarer Schachtage

Diagram 1

Diagram 2