Deltager oppe i Næstved i deres vinterturnering som eneste udefra. Det er første gang, jeg er med deroppe, og deres spillelokaler er fine og deles med den lokale bridgeklub. Det er vist et godt klubsamarbejde, da cafeteriet også deles inklusive de kolde øl - efter afregning naturligvis.

1. runde:

På sådan en seriøs turneringsmandag  var det nu mere kaffen, der var bud efter. Jeg havde da heller ikke brug for hverken øl eller andre euforiserende stoffer for hurtigt at komme I godt humør. Mit parti udviklede sig til lidt af et selvtillidsboost, da min modstander valgte at opgive inden hans 18. træk! I en materialemæssigt lige stilling, men hvor jeg rent positionelt havde en afgørende fordel.

1.e4, c5 2. Sf3, d6 3. c3, Sf6 4. d3, g6 5. Le2, Lg7 6. Lg5, Sc6 7. Sbd2, a6 8. 0-0, b5 9. d4, cxd4 10. cxd4, Lb7 11. d5, Se5 12. Sxe5, dxe5 13. Db3, Dd7 14. a4, bxa4 15. Txa4, 0-0 16. Tb4, Tfb8 17. f4, Se8 18. Sc4!, opg! (se diagram).

Hans stilling er fuldstændig låst. Jeg har spærret for  begge hans løbere og hesten er tilbage på baglinjen. Min springer truer gaffel på tårn og dronning. Der er andre trusler, bl.a.på f7, løberdiagonal foran dronning o.s.v. En sjælden god stilling og der er tanket selvtillid forud for Michaels og min Tysklandstur.

2. runde:

Jeg var ratingfavorit mod Vartan Simoni fra Armenien. Men os skakkendere er godt klar over, at mange store spillere kommer fra NETOP hans land. Petrosjan, Kasparov m.fl. Det skulle da også vise sig, at min modstander var en giftig og aggressiv herre.

Med sort var min plan at spille afventende og så forhåbentligt ville de ca. 200 ekstra ratingpoints gøre resten af arbejdet. Men nej, så let skulle det ikke gå, og jeg måtte kæmpe hårdt for ikke at tabe partiet. Jeg spillede kongeindisk, og han angreb min kongeside fra start i partiet med g4 og h4 bønderne. Et andet trick han fik held til var at bytte min fianchetta løber som jo i kongeindisk er den vigtigte forsvarsbrik, så jeg var ikke specielt stolt af min ramponerede stilling.

Jeg fik heldigvis i tide spillet min f5 bonde frem og skabt lidt balance og modspil. Jeg brugte begge mine heste på kongefløjen, og på et tidspunkt stod de på hhv. f7 og g7! (i stedet for den afbyttede løber)

Det endte remis, men jeg skulle virkelig finde nogle gode træk for ikke at tabe. Jeg var på dagen tilfreds med resultatet og tror personligt, at han vinder resten af partierne. Men det skal jeg jo tro, når jeg ikke kunne slå ham.

3. + 4. runde:

Fransk fadæse og ratingpres.

Overskriften opsummerer meget godt runde 3 og 4 i Næstved for mit vedkommende, med et samlet resultast på 0 point på trods af ratingforskel i mit favør.

I 3. runde mødte jeg en Åge Hansen, en erfaren herre fra Næstved. Med sort ramte han solidt ned i et af de få huller i mit åbningsrepertoire ved at spille fransk mod mig. Han fik pga en fejl fra mig nappet en af mine fremskudte centrumbønder, og så brugte jeg oceaner af tid og endte i tidnød igen igen og tabte desværre.

Det gjorde jeg også i 4. runde mod Richard Roos. Og nu kan jeg ikke vinde turneringen, som jeg havde planlagt. Så må jeg jo bare vinde klubmesterskabet derhjemme...

5. runde:

Næstved blev en mareridtsturnering for mig med 1½ point ud af 5 og et alt for stort indhug i min ratingbeholdning. Nu var jeg ellers lige kommet over 1800 for første gang. 2 skridt frem og tre tilbage.

Det eneste positive ved turneringen var, at det er nogle gæve gutter oppe i Næstved. Min modstander fra 5. og sidste runde, Flemming Preuss, var også den glade giver af brugte skakbøger og andre ting han lige havde fundet i gemmerne og ville dele ud af. Foruden et nederlag til Flemming, scorede jeg mig en skakbog, hvor de 1000 bedste partier er samlet. En tyk moppedreng - så lidt fik jeg da med fra Næstved 😊

Det kan godt være, at Michael og jeg i Tyskland har joket med, at nogle af de tyske spillere er overratede. Jeg er nu - efter at have spillet i Næstved - sikker på, at de til gengæld er stærkt "underratede" i Næstved😊