Klosterturnering 16

KLOSTERTURNERINGEN I MARIBO 2016

1. runde

Et vue over spillelokalet


I år stiller SLS med 4 spillere i den efterhånden traditionsrige turnering i Maribo. Det er en hyggelig og godt ledet turnering, der afvikles i Maribo Skakklubs hyggelige lokaler, og vi plejer at være godt repræsenteret ved denne årligt tilbagevendende turnering.


I år var der ekstra mange med, da Maribo Skakklub har valgt at lave en mini-klosterturnering for en håndfuld af deres nye juniorer, der så spiller 30 minutters partier sammen med os andre. Super idé der helt sikkert vil være med til at give disse unge en god skak-"opdragelse", når de kan se alle de spillere, de en dag kommer til at give baghjul.


Denne gang var turneringen flyttet ned i det store lokale i stueetagen, der nu er blevet ledigt, efter at Den Polske Forening, der ellers har holdt til her, er blevet nedlagt. Så lige p.t. er det kun skakklubben, der bruger hele huset, men da det er en kommunal ejendom, er de i Maribo Skakklub nok spændte på, hvad det i sidste ende ender med. Får de lov at blive, eller afvikles huset som en kommunal ejendom?


Det var et sidespring - tilbage til turneringen.


Hovedturneringen spilles i 4 grupper på 6, 6, 6 og 8 mand, og dertil kommer så juniorgruppen, så ialt 32 spillere, hvis jeg har talt rigtigt. Vi er repræsenteret i de 3 øverste grupper - Michael og undertegnede i gruppe 1, Jens i gruppe 2 og Henning M. i gruppe 3.


I gruppe 1 betegnes vores 2 spillere i programmet som outsidere til at vinde turneringen, og det med "out" viste sig at holde stik. Michael mødte den forsvarende klostermester Jens Mott, og det udviklede sig til et noget specielt parti. Da der var spillet et godt stykke over 20 træk, var der stadig ikke slået en eneste brik, og så kan de fleste nok forestille sig, hvor kompakt og spændingsfyldt stillingen bliver. Derefter så jeg ikke så meget mere, fordi jeg selv skulle bruge en hulens masse tid i mit eget parti, men på et tidspunkt havde Michael desværre tabt. Jeg selv mødte Henning Nielsen (LFs næststærkeste spiller og før Jens Mott mangedobbelt vinder af turneringen). Jeg havde i den grad revanche til gode efter foreløbig 5 nederlag mod Henning. Jeg blev til tider presset godt og grundigt, men fik reddet mig ud af det i flere omgange og fik også klaret den første tidskontrol ved de 40 træk med under 1 minut på uret. Jeg endte i et slutspil med springer og 3 bønder mod løber og 4 bønder, og det lykkedes mig at få byttet af til fuldstændig lige spil med 2 bønder på begge sider, men så nærmede den sidste tidskontrol sig, og i tidnøden lykkedes det mig at finde lige præcis de træk blandt ufattelig mange remisvarianter, der IKKE gav remis. Det varede længe, før jeg faldt i søvn den aften!


I gruppe 2 nævnes Jens slet ikke i programmet, men i mine øjne må han være en af favoritterne. Han kom i hvert fald godt fra start i turneringen, da han vandt første runde forholdsvis komfortabelt over Henning Jakobsen fra Maribo.


Henning M. skulle i gruppe 3 spille mod en af de stærke juniorer - Oscar Koch-Müller -  fra Præstø, og Henning faldt i den klassiske fælde med at undervurdere en ung spiller. Oscar spillede uhyggeligt præcist og udnyttede de små unøjagtigheder, Henning lavede i sit alt for hurtige spil. Skal man vinde over én af disse "upcoming stars" skal man tvinge tempoet ud af kampen. Det ved jeg fra mine mange år med skoleskak. Ærgerligt for Henning, der ellers før turneringsstart var min favorit som gruppevinder.

2. runde


Igen fuldt hus i spillelokalet. Denne gang med hele 10 juniorer i "mini-klosterturneringen". Det ser altså godt ud for skakfremtiden i Maribo.


I gruppe 1 havde Michael spillet på forskud med Sonny fra Nakskov. Remisen lugter lidt af en pølseremis, men det må Michael jo tilbagevise, hvis jeg gør ham uret. Jeg selv skulle møde den forsvarende Kloster-mester Jens Mott. Michael havde været så venlig at linke til Chessbase, hvor han havde opdaget, at flere af Jens' partier var med, så jeg havde mulighed for at forberede mig på, at Jens højst sandsynligt spillede fransk, hvis jeg spillede e4. Der blev ganske rigtigt spillet fransk (1. e4, e6 2. d4, d5...). På Chessbase havde Jens ikke haft særlig stor succes med den åbning, og for at gøre en lang historie kort - det havde han heller ikke i dagens opgør mod mig.


Jens P. vandt igen forholdsvis komfortabelt, men har sine nu 2 point mod de to lavestratede i gruppen. Der er lagt op til nogle topopgør i de sidste 3 runder mellem de 3 spillere, der p.t. har max score, og så bliver det spændende, om Jens kan stå distancen.


Henning M. havde inden runden startede store planer om at slå Carsten fra Maribo, men han havde ikke taget Carsten med på råd i de planer. Carsten drak ikke så mange øl, som Henning havde håbet på, og så er Carsten altså rimelig skarp. Dagens chauffør kan godt skrive under på, at Henning ikke er særlig tilfreds med sit spil i denne turnering. Det blev der underholdt en del med på turen hjem, men man kan holde til at høre på meget, når man selv har en god skalp i bæltet

3. runde


I gruppe 1 var der lokalopgør mellem Michael og undertegnede. Igen havde jeg fornøjelsen af de sorte brikker mod Michael. Jeg har endnu ikke prøvet andet. På den anden side er det jo gået meget godt alligevel. Michael startede på en måde, jeg aldrig har oplevet ham spille før. De første 13 træk på ikke over 3 minutter! Det er slet ikke sådan, vi kender Michael. Et tydeligt tegn på, at han vist havde forberedt sig på min kongeinder. Nå men efterhånden som partiet skred frem indhentede han mig tidsmæssigt og endte med at måtte skrue tempoet lidt op til sidst for at klare tidskontrollen ved de 40 træk. Selve partiet udviklede sig knap så positivt set med mine briller, og der røg en bonde pga. en overseelse, men da Michael valgte at bytte begge tårne af til sidst, så vi endte med uligefarvede løbere, betød den manglende bonde ikke det store. Til sidst måtte Michael nødtvungent acceptere en remis.


Jens fortsatte sin sejrsstime i gruppe 2, da han igen forholdsvis komfortabelt vandt over Leif Roerholt. Jens pillede stille og roligt bønderne fra Leif, og da han fik bonde nr. 3, gav Leif op.


Jens: Næh sådan var det ikke helt. Leif rodede godtnok rundt i åbningen 1. e4,c5 2. f4..og fik en presset stilling. Hvorfor han rokerede langt og gav mig bonden på f7, ved jeg ikke. men senere i partiet spillede Leif meget skarpt, og jeg havde flere gange udfordring med at finde præcis det træk, der gjorde, at jeg IKKE blev sat mat i bunden. F.eks. Lb3, efterfulgt af c3, for at kunne dække for Td1, mat...De to sidste bønder var ofre, som holdt liv i Leif's fidusforsøg, og ikke nogen, jeg selv "vandt".


Sigurd: Så blev den ellers skarpe iagttager da lige korrekset. Det så ellers så legende let og overskueligt ud på afstand.


Henning M. havde spillet på forskud mod Victor Koch-Müller, brormand til Oscar, som Henning tabte til i første runde. Det gik ikke et hak bedre denne gang, og Henning må med 1/4 nok erkende, at dette ikke er hans turnering.

4. runde


Jeg glædes hver gang over det store fremmøde og de mange juniorer i denne turnering. Det giver altså en helt særlig stemning og giver én et håb for skakkens fremtid både nationalt men også specifikt på L-F.


Lad os starte omvendt denne gang med gruppe 3, hvor Henning M. spillede sin sidste kamp i turneringen. Selvom denne turnering ikke lige har været hans, har han vist fået en masse selvtillid fra alle de andre turneringer og måske senest fra i går, da han vandt klubmesterskabet i en kamp mod en eller anden sekundær spiller i klubben. Under alle omstændigheder havde han ikke de store besværligheder med at vinde over Svend Åge Christensen fra Nakskov, og Henning slutter derfor med 2 point og et ratingtab på 54 point. Det sidste opvejes dog rigeligt af hans tilsvarende gevinst på 251 point i klubmesterskabet!


I Gruppe 2 var der et vaskeægte topopgør mellem Jens og Svend Erik Hansen fra Maribo. Denne gang havde undertegnede et bedre vue over Jens' parti, da jeg sad lige ved siden af. Jens havde sort og valgte at spille fransk, og det gik sådan set ganske udmærket, men på et tidspunkt blev der byttet en springer i b-linjen, og her mener den utrolig kloge iagttager, at Jens slog tilbage med den forkerte bonde, der gav Svend Erik en mulighed for at bryde igennem i centrum. Og da Jens ikke havde rokeret, stod hans konge lidt for udsat. Efter et kvalitetsoffer fra Svend Eriks side var det desværre godnat for Jens.


I gruppe 1 forfølger undertegnede stadig drømmen om i hvert fald en 2. plads. Jeg har lagt flg. plan for det videre forløb: Jeg vinder de sidste 2 partier, Henning Nielsen skal i dagens topopgør vinde over Jens Mott, og Michael skal i sidste runde vinde over Henning, og så klarer jeg Henning i omkampen over et lynparti! Den plan klunne Egon Olsen ikke have lavet bedre. Første del af planen lykkedes til fulde. Jeg vandt over Sonny fra Nakskov, der ellers havde presset godt og grundigt igennem hele partiet. Men han fik misplaceret sin springer med en dronning bag ved, hvor jeg kunne binde den ædle ganger med en løber. Sonny troede til sidst, at han kunne komme ud af kniben ved at flytte springeren med en trussel på min dronning. Jeg slog desværre bare hans dronning først med en skak, og den "lille" detalje havde Sonny overset. Jeg kan godt forstå, at Sonny blev ærgerlig.


Michael var tæt på at vinde over John fra Maribo og var på et tidspunkt foran med 2 bønder, men med et ur, der modarbejdede ham, og udsigten til at ende i et slutspil med uligefarvede løbere tog Michael imod remistilbuddet fra John. Det var vist tæt på 10 træk, der skulle udføres på 1 minut, såå...


Dagen efter har jeg så set, at Henning Nielsen også fulgte min plan, da han vandt over Jens Mott. Jeg kan derfor selv afgøre - eller har i hvert fald muligheden for at afgøre - om jeg vil have 2. pladsen i sidste runde. Og Michael har muligheden for i tillæg at afgøre, om jeg skal i omkamp om 1. pladsen. Kom nu, Michael, følg min fantastiske plan.

5. runde


Så var det tid til de sidste anstrengelser i forsøget på at få præmie, rating eller bare redde lidt af sin skak-ære og ditto selvværd.


Henning Mogensen havde jo spillet sin turnering færdig og slappede nu af i Tyrkiet - forhåbentlig langt fra bomber og andre spændende turistoplevelser. Han sluttede på 2 point, hvilket var under både hans egne ambitioner og standard. Men nu er han jo blevet klubmester og topscorer på 2.-holdet, og så træder Jante-loven i kraft. 2 point er en passende måde at udvise lidt ydmyghed på uden at tabe æren fuldstændig.


Ydmyghed var der så til gengæld ikke meget af ved Jens' resultat i gruppe 2, hvor han satte sig på 2. pladsen med 4 point. Hvad der helt præcist skete i hans parti, så den ellers utrolig skarpe iagttager ikke noget som helst af, så det må han selv fortælle, hvis han har lyst.


Jo, det har jeg da! Jakob Sireborn og jeg spillede firspringerspil, og på mit 4. d4 valgte Jakob det meget passive d6. Efter en halv snes træk var jeg klart foran i udvikling og plads på brættet, og Jakob havde svært ved at finde på aktive træk. Det lignede en kvælningsdød, som kunne vare længe, men Jakob ville det anderledes og begik et meget interessant og effektivt selvmord med lang rokade, hvor jeg kunne slå på a6 med løberen, derefter med dronningen og spille Ta3-b3 med skak. Alle Jakobs andre brikker som stod gemt bag ved hinanden - og bag den bonde, der jo stod på d6...tja...tja...bum..bum... - kunne ikke nå at komme majestæten til undsætning. -Jens P.


Jeg kan godt lide, når planer føres ud i livet fuldstændig som man har planlagt det. Planen før 4. runde blev jo fulgt fuldstændig, og nu skulle sidste del effektueres. Jeg fik lov at spille skotsk mod John fra Maribo og rimelig hurtigt fik jeg givet ham en isoleret bonde, der til sidst endte med at falde, og tårnslutspillet med en enkelt bonde i overvægt, fik jeg sørme kørt hjem. Så langt så godt - så skulle Michael bare udføre sin del af planen, og så ville omkampen være hjemme. Men ingen kæde er stærkere end det svageste led... Jeg troede ellers, jeg havde lavet en klar aftale med Michael om, at han lige klarede Henning Nielsen, men det kan da godt være, jeg skulle have sørget for, at Henning også var med på den idé. Retfærdigvis skal det siges, at Michael gjorde, hvad han kunne, og partiet var faktisk rigtig spændende at følge. Umiddelbart tror jeg, Michael skal kigge lidt på kongegambitten efter sorts 2. -, d5. Det så ud som om, problemerne startede her. Nå - men jeg fik da en 2. plads og endnu en ratinggevinst, der har ført mig op på svimlende 1901. Så højt har jeg aldrig været før, og dermed kan jeg kalde mig mesterspiller for første gang i min skakkarriere. Så er der lidt at dele ud af til næste år.

Skrevet af:

Sigurd Marthendal

Michael møder Jens Mott fra Maribo

Sigurd møder Henning Nielsen fra Maribo

Jens møder Henning Jakobsen fra Maribo

Henning M. møder Oscar Koch-Müller fra Præstø