Den 4.-6. august afholdt K41 sin 4. weekendturnering, der blev spillet som 5 runders turnering i deres hyggelige lokaler tæt ved Valby station. Tidskontrollen var 1½ time + 30 sek til 40 træk. Herefter fik vi ekstra 30 min. tillagt den resterende tid. Spillerfeltet på ca. 52 deltagere var delt i to Schweizer grupper. I den øverste gruppe med 30 deltog Jeppe og jeg. (Jeppe må komme med sine oplevelser i særskilt referat!!). Jeg havde taget sønnike med til storbyen, der som lavestratet med 955 skulle prøve kræfter i nederste gruppe med 22 deltagere. Han fik det som ventet svært og fik 1½ (hans modstander var syg i sidste runde), hvilket var hans forventede score, og det rakte til en placering som nr. 17. I første runde ville en smule mere rutine have klaret en spiller med over 1300 i rating i et knusende mat-angreb, men det blev ved den gode stilling, som han fik spoleret for sig selv.

Selv havde jeg en lidt spøjs turnering, som jeg ikke rigtig ved, om jeg skal være tilfreds med. Jeg var lidt heldig undervejs, men synes også, at jeg havde marginalerne imod mig nogle gange! For at gøre en lang historie kort endte jeg på 4 af 5 og fik en 3. plads. Faktisk kunne det have blevet til en delt 2. plads, hvis turneringens sidste parti var endt med et hvilket som helst andet resultat end det gjorde. Det i sig selv lyder måske meget fint, når det var en 2100+ spiller der vandt, og jeg gik igennem turneringen uden tab. Men da jeg havde en forventet score på over 0,8 i 4 ud af de 5 partier, ville alt andet end 4 point også være lidt utilfredsstillende – sådan rent matematisk betragtet.

I første runde kom jeg med sort aldrig ud af starthullerne efter en lang sommerpause. Jeg vågnede først efter, jeg overså en (ret åbenlys) afbytning, der kostede mig to bønder. Fordelen ved at miste et par bønder er, at der er mindre at passe på, og at officererne får mere plads. Det fik jeg udnyttet og vandt hurtigt den ene bonde tilbage – stadig med mest aktivt officersspil, men lidt presset på uret. Det vækkede så tilstrækkelig stor bekymring hos min modstander, at han tilbød remis, hvilket jeg ikke brugte mange minutter på at tage imod.

Partiet i anden runde blev lidt et kapløb på hver sin fløj. Jeg satsede på dronningefløjen, og fik mobiliseret officererne og bønderne noget hurtigere end min modstander gjorde på kongefløjen. Og uden de helt store problemer blev pointet hentet hjem.

I tredje runde skulle jeg endelig møde en ”lige-ratet” modstander – den eneste jeg mødte i turneringen. Det blev det længste parti jeg længe har spillet - hele 98 træk! Jeg valgte med sort en lidt passiv opstilling, men med masser af potentiale til modspil ved passende lejlighed. Da timingen var rigtig, endte det med at jeg fik et løberpar for et tårn. Jeg fik desværre grisset en bonde væk op til 1. tidskontrol. Det skulle senere vise sig at være fatalt. Min modstander forsvarede sig godt og længe, og vi kom efter 55-60 træk begge til sidst i tidnød. Her valgte min modstander at give tårnet for en af mine løbere, og selvom der skulle spilles hurtigt, havde jeg en forventning om, at pointet var i hus, da jeg stadig havde den anden løber i bonde-slutspillet. Men jeg var ved at løbe tør for bønder, og desværre havde modstanderen et par bønder mere, som passede godt på hinanden, hvorimod mine var sværere at forsvare og få frem på banen. Det lykkede ham også at snyde mig, og jeg måtte efter 5 timers hård kamp give remisen. Det var en bitter pille at sluge!!

Fjerde runde bød på endnu et lidt ”la-la-parti”, hvor vi kæmpede om at komme først på hver sin fløj. Igen kom jeg først på dronningefløjen, og stod på et tidspunk ret godt syntes jeg – ja, faktisk havde jeg næsten allerede sat pointet ind på kontoen. Vi havde begge et tårn (mit på 7. række), og jeg havde også en mere aktiv konge og springer mod hans dårlige løber. Men i kampens hede lykkedes det ham at få aktiveret navnlig hans tårn, og pludselig ville jeg komme en bonde ned. Hvor vidt jeg har noget at stå imod med, og hvad det i givet fald vil kunne række til, er lidt uklart, da jeg ikke har kigget partiet igennem. Men ”uglerne” havde dømt det tabt for mig, hvilket det objektivt set sandsynligvis også var. Heldigvis valgte min modstander at ofre sin løber mod at få endnu en bonde. Hermed fik han etableret en fribonde, der kun var tre træk fra forvandling, og både min konge, springer og navnlig tårn var bekymrende langt fra åstedet. Dog lykkedes det mig at få kongen mod hans fribonde og passet den op, samtidig med jeg fik min h-bonde (min sidste bonde) skubbet fremad. Den nåede så langt, at han måtte ofre tårnet på den og min springer, og så var det let at køre konge/tårn hjem mod konge og to bønder.

Sidste runde blev et ret kort parti med sort, hvor jeg nærmest fik partiet foræret. Min modstander fik ikke rigtig regnet varianterne ordentligt igennem, og overvurderede sine angrebschancer, da han ofrede en løber. Eneste lille lyspunkt var måske afslutningen, som er på en lidt billig baggrund. Men alligevel skal den med.

Følgende stilling er opstået efter 12. træk (se diagram).

Han fortsatte kækt 13. Dg4?? som kigger på g7, men det er relativt let at gennemskue, at det er harmløst, og at han var bedre stillet med et andet træk. Jeg tager løberen: 13. -, Lxc3 og havde forventet at han tog min springer. Her tænkte han længe – måske han opdagede, at der vil være problemer på f2 om nogle træk, hvis han slår springer og går efter bonden på g7. Han spillede 14. bxc3, Dxb5. 15. Dxg7, La6! Så kan der bare rokeres langt. Han valgt dog at gå helt ned 16. Dxh8+, Ke7. 17. Lg5+, Ke6. Hvorefter han opgav.

Alt i alt en hyggelig turnering. Pointhøsten var også rimelig selvom pointene måske skulle være faldet på en lidt anden måde. Men sådan er det jo, når vi almindelige hyggespillere forsøger at føre os frem.