Jeg tilbragte weekenden 1.-3. marts i Sorø Skakklubs hyggelige lokaler ved Sorø-søerne. Her var der indkaldt til 8. Absalonturnering. Turneringen blev afviklet i 6-mands grupper, og 30 var mødt op til turneringen.

Med ratingspænd i øverste gruppe på mellem 1820 og 2105 lå jeg sammen med min nevø Mathias – som gæstede os til vores første Turbosøndag – i den tunge ende af gruppen. Vi havde forventet score på henholdsvis 1,55 og 1,8, og skæbnen ville, at der var dømt ratingmæssigt bundopgør, da vi skulle mødes i første runde.

Jeg skulle have hvid, og det var tid til pay back for den remis, han ”fik” i vores  Turbo-turnering (faktisk var det mig der tilbød). Jeg kom som ventet(!) fint fra start og fik i første omgang givet ham en småskidt bondestruktur, der med tiden ville blive en væsentlig svaghed for ham. At Mathias kort tid efter overså (eller ignorerede), at jeg kunne vinde og vandt en bonde, gjorde ikke hans stilling bedre. Men ak. Lige som min stilling næsten ikke kunne blive bedre – og jeg stod meget klart til gevinst – rammer en lang arbejdsdag og -uge mig. Og typisk for hverdagsaftenskak får jeg lavet en gigantisk buk, der taber en officer i eet træk og dermed partiet.

Øv – det var på mange måder kritisk, da pointet var vigtigt, fordi vi begge var ”bundpropper”. Det kostede mig i sidste ende 60 ratingpoint og 400 kr. Mere om det senere.

I anden runde skulle jeg med hvid møde ratingfavoritten Peter Thorsbro med 2100+ fra Furesø Skakklub. I parentes benævnt mener jeg, Peter for nyligt har overtaget den hårde tjans som kvindelandsholdstræner.

Det blev et spændende og meget lige parti. Jeg tror vi i efteranalyserne kom frem til, at jeg nok stod marginalt bedre igennem meget af partiet, men ikke noget der var væsentligt. Havde jeg haft 2-300 mere på ratingkontoen, kunne jeg forestille mig, vi nok havde fundet en remis i stillingen. Men ratingdifferencen gjorde, at det ikke lige lå inden for rækkevidde. 😊

Det endte også med, at Peter – der nu ellers var et særdeles sympatisk bekendtskab – slet og ret sled mig op. Og til sidst faldt jeg for en taktisk kombination i en stilling, der var begyndt at blive ret kritisk (tabt). Så det blev også et nul i 2. runde.

I 3. runde skulle jeg med sort møde den anden ratingfavorit: Jan Mose Nielsen fra Tåstrup Skf. Jeg kom bestemt ikke så fantastisk ud af åbningen, og stod noget klemt kort inde i midtspillet. Men heldigt for mig forvaltede Jan ikke sin terrænovervægt særlig godt, og fik lavet flere tvivlsomme træk, der i første omgang tillod min dronning at komme ud af starthullerne. Hun blev placeret, så Jan havde lidt udfordringer med at få rokeret. Han placerede sin konge på f2, hvor den stod meget udsat.

I diagramstillingen er vi kort inde i midtspillet. Jan har netop lige spillet Kf2. Formentligt med ideen at spille Le3 og jage madammen. Jeg overvejede længe Sh5, der ved Le3 skulle besvares med Dh4+. Det er ifølge Monsteret også det stærkeste. Jeg valgte imidlertid en anden – og synes jeg selv – glimrende løsning. Jeg spillede Se5. Springeren står bedre og lukker yderligere op for mine indespærrede officerer. Og hvis der spilles Le3 kommer Sg4+, der vinder en bonde. Jan brød helt sammen på trækket og spillede Lxe5, hvorefter der for alvor blev åbnet for de 2 løbere.

Kort tid efter blev min f-bonde afbyttet, så tårnet også pegede mod majestæten. Partiet varede heller ikke mere end 9 træk mere og endte med, at han tabte en officer – uden at mit angreb på nogen måder blev afværget, og så kom turneringens første point i hus.

I 4. runde skulle jeg møde Oscar Koch-Müller fra Præstø. Jeg havde hvid, og vi kom ud i en ”længere” teorivariant i afslået dronningegambit. På et tidspunkt er sorts mest logiske træk – en befriende manøvre – en fejl! Det vidste Oscar ikke, hvilket gav mig muligheden for at sætte ind med en taktisk kombination, der vandt en centrumsbonde. Resten er teknik!! …eller det burde det have været.

Hen omkring træk 20 analyserer jeg på en længere variant, der også kom på brættet 8 træk senere. Jeg har lavet stort set alle træk á tempo for at presse Oscar på tiden (jeg havde fundet en modstander, der brugte mere tid end mig). Der er kommet en del afbytninger i de 8 træk, og c-linjen er blevet åben, da Oscar på et tidspunkt spiller cxd5. Jeg flytter hurtigt dronningen fra truet position på e4 til g4, så hans tårn på baglinjen ikke kan komme på c8. Så var planen at jeg efterfølgende kunne flytte mit tårn i c-linjen. Men ak, dronningetrækket blev spillet blot for at se ham spille Dc6, og dermed erobre c-linjen (afbytningerne havde åbnet for den mulighed for ham). Havde jeg i stedet bare spillet dronning fra e4 til c2, havde jeg siddet på c-linjen, og så ville partiet reelt have været definitivt slut. Men sådan går det, når varianterne bliver lange, og man ikke lige tjekker, om alt nu er, som man analyserede på undervejs. 😊

Men her sluttede pinslerne så ikke. Vi kom ud i et tårnslutspil, hvor Oscar to gange missede at udligne. Og jeg spillede bestemt heller ikke overbevisende, og fik bukket lidt undervejs. Til sidst spillede vi på 30 sek. tillægstiden, og da min teknik heller ikke lige lå ”up front” i håndleddet, skulle vi ud i 90 træk, inden merbonden kom i hus. Det startede godt, men blev ikke det kønneste parti. Men pointet kom i hus, og nu havde jeg da min forventede score inden sidste runde.

Her skulle jeg med sort møde Søren Friis Larsen fra Nørrebro skakklub. Jeg tror jeg en gang har tabt til ham i hurtigskakturneringen i Lundeborg. Han havde brilleret med at lægge ud med 2½/3 og bl.a. vinde over Peter Thorsbro i første runde. Men i 4 runde havde han tabt til Mathias efter at have afslået remistilbud.

Mod mig fik han ikke det bedste ud af åbningen, og der gik ikke længe, før jeg egentlig følte, jeg havde udlignet. Jeg havde ikke de store forventninger, og var som sådan tilfreds med remis, så resten af søndagen kunne bruges med familien. Men banditten afslog mit remistilbud. Så måtte der arbejdes, men Søren gjorde arbejdet let. Jeg fik meget hurtigt en halvvundet stilling, der bare blev bedre og bedre for hvert træk. Han forsøgte sig med kongeangreb, men det var let at afværge, og da hans dronningefløj lå i ruiner, kom pointet også i hus i sidste runde.

Skæbnen ville, at alle resultaterne flaskede sig i sidste runde, så Peter, Mathias og jeg alle endte på 3 point. Ud over at dele pengepræmien på 1.200 kr., kom der godt og vel 40 ratingpoint på kontoen. Det kunne jo så have blevet til enesejr med 4/5 og 100 ratingpoint, hvis ikke jeg havde grisset på det groveste i første runde. Men sådan er der jo så meget.

Og lidt sjovt at det var de to ratingtumper, der delte sejren med ratingfavoritten. 😊

Tak til Sorø skakklub for en velgennemført og hyggelig turnering – og til de 5 modstandere for spændende partier. Kan klart anbefale en tur til Sorø næste år!!